Willian: United har forsøgt at hente mig

904

Mourinho og kompagni i Manchester United forsøgte igen at hente Willian denne sommer. Men endnu en gang blev det et klart nej.

Det er allerede lykkedes Manchester United at hente én Chelseaspiller i indeværende transfervindue, da De Røde Djævle i sidste måned hentede Nemanja Matic. Men det er ikke den eneste Blå, de har været ude efter denne sommer.

Også Willian, som har en stor stjerne hos José Mourinho, har været interessant for United. Det afslører brasilianeren selv.

– Der var nogle få samtaler med min agent. Jeg arbejdede med Mourinho, og jeg blev også hans ven. Han kan rigtig godt lide mig, og jeg kan også godt lide ham, både som træner og som personer. Han har stolet på mig og på det arbejde, jeg udførte, og jeg var meget taknemmelig, fortæller Willian til Goal.com og fortsætter.

– Manchester henvendte sig til mig og talte med min agent, men der skete ingenting, fordi Chelsea ikke ville forhandle om mig på nogen måde, og jeg er meget glad i Chelsea, forsikrer han.

Se også: Video: David Luiz forklarer sin frisparksteknik

Og selvom Willian allerede har løftet flere pokaler med Chelsea, har han fortsat mod på at vinde flere titler i den kongeblå trøje.

– Jeg drømmer om at vinde flere titler med Chelsea. Især Champions League og Klub-VM og at blive en af de bedste spillere i verden, ligesom jeg også gerne vil vinde titler med Selecao (det brasilianske landshold red.), forklarer den 29-årige tekniker.

Willian fortæller også, at der er stor forskel på, hvordan José Mourinho og Antonio Conte er at arbejde under.

– De er meget forskellige. Alle har deres måde at arbejde på. Mourinho er en træner, som godt kan lide at arbejde med bolden, arbejde med boldbesiddelse og lave korte kamp. Conte kan godt lide de taktiske og fysiske dele. Hver træner har sin arbejdsmetode, forklarer han og uddyber.

Læs også: Inter sætter prisskilt på Chelsea-emnet Candreva

– Mourinho er en fantastisk træner, som har vundet alting, hvor end han er taget hen. Conte er også en fantastisk træner, fordi han har vundet alt i Juventus og allerede har vundet Premier League i sit første med Chelsea. De har begge to deres meritter, slår Willian fast og uddyber, hvordan det er arbejde under Conte.

– Conte er en træner, som arbejder hårdt hver dag og arbejder meget med taktikken og den fysiske del. Han transformerede vores hold i sidste sæson, da han ændrede formation til 3-4-3. Vi formåede at tilpasse os rigtig godt i forhold til det, han bad os om til træning, og det endte rigtig godt, slutter brasilianeren.