Video: Se Barkleys første interview som Chelseaspiller

503

Ross Barkley blev fredag eftermiddag offentliggjort som ny spiller i Chelsea, og nu har englænderen givet sit første interview efter sit skifte.

Det var lige ved og næsten i sommer, men det endte med at en handel mellem Everton og Chelsea om et køb af Ross Barkley faldt igennem. Den 24-årige midtbanespiller besluttede at undlade at skifte, fordi han ville komme sig over sin skade, der har endt med at holde ham ude af samtlige kampe i indeværende sæson.

Men i går eftermiddags blev det således offentliggjort, at Chelsea officielt havde købt Barkley, der har fået tildelt rygnummer otte.

Antonio Conte vurderede på sit pressemøde i går forud for aftenens opgør mod Norwich sin vurdering af Barkley, der på daværende tidspunkt ikke var offentliggjort som Chelseaspiller.

Læs også: Ligner AC’s tal overhovedet en forsvarsspillers?

– Han er meget ung, og jeg synes, han har potentiale til at blive endnu bedre. Han har en god fysik og en god teknik. Der er gode fremtidsudsigter i ham, men det er vigtigt at forstå, at han er i gang med at komme sig over en skade, forklarede Conte.

Se interviewet med Ross Barkley, som Chelsea TV har lavet, øverst i artiklen.