True Blue: Morten Nielsen

1274

Hvordan er José Mourinho egentlig at omgås? Hvor hårdt er det at spille i Chelseas akademi? Det fortæller Morten Nielsen om i denne uges udgave af True Blue.

Det blev desværre aldrig til spilletid på førsteholdet for Morten Nielsen, der fra 2005 til 2009 fik kæmpet sig fra ungdomsholdene op til reserveholdet. Desværre var den unge dansker på det tidspunkt i en klub, der var overfyldt af talenter, og kampen om spilletid var ualmindelig hård.

Du kom til Chelsea i en alder af bare 15 år. Hvordan var det at skifte de vante rammer i Danmark ud med Chelseas akademi?
Det var ret mærkeligt. Især fordi jeg var glad for at være i KB, og der var egentlig lagt gode planer for fremtiden, men på grund af nogle interne omstændigheder i KB, ville jeg, efter at have været rundt og kigge på forholdene i en masse europæiske klubber, gerne skifte til Chelsea. Men det hele gik meget hurtigt, eftersom jeg var på kontrakt i KB, skulle det være et direkte køb, der blev foretaget. Chelsea betalte så en overgangssum, og så var jeg derovre kun en uge før turneringen startede, så det gik meget hurtigt. Jeg startede så op på det, der vil svare til U19-holdet i Danmark, og efter en sæson røg jeg på reserveholdet. 

Hvordan var træningen i Chelsea sammenlignet med KB, hvor du kom fra?
Du kan godt tage en uddannelse ved siden af, men det er meget mere fokuseret, og det er faktisk ligesom at være fuldtidsprofessionel.

Hvordan var stemningen på holdet?
Det var benhårdt. Reserveholdet dengang var vanvittigt. Det kunne i hvert fald godt have spillet i toppen af første division, da der var så mange gode spillere. Der var rigtig mange spillere, der selvfølgelig rigtig gerne ville op på førsteholdet. Selv bænken var super god med landsholdsspillere fra forskellige lande. Jeg var også en af de første generationer af talenter, der kom til efter Abramovich købte klubben. De købte noget anderledes ind dengang, end de gør i dag, da de dengang hentede en masse spillere på alle positioner, hvilket betød at konkurrencen var rigtig hård. I dag henter de ikke så mange spillere ind, og de satser mere på talenterne.

Det var benhårdt. Reserveholdet dengang var vanvittigt. Det kunne i hvert fald godt have spillet i toppen af første division, da der var så mange gode spillere.

Fik du venner derovre?
Masser. Man går op og ned af hinanden hver dag. Der er selvfølgelig nogen, man snakker bedre med end andre, men man kunne sagtens tage ud sammen med nogen fra holdet, ligegyldigt hvem det var. Især Miroslav Stoch (spiller i dag i Fenerbache red.) blev jeg gode venner med.

Var der en lederfigur både på og udenfor banen?
Det er lidt, hvad man gør det til. Englænderne styrede det, selvom vi var mange udlændinge. Især Michael Mancienne, Sam Hutchinson og Ryan Bertrand var fremtædende, men de var også rigtig, rigtig gode.

Selvom din tid i Chelsea ikke var nogen dans på roser, da det var svært at komme på førsteholdet, har du så alligevel nogle gode minder derfra?
Absolut. Al min tid derovre var god, men jeg nåede bare et punkt, hvor jeg ville videre og spille førsteholdsfodbold. Jeg lærte rigtig meget, og jeg er fuldstændig sikker på, at jeg ikke havde lært det samme, hvis jeg var blevet i Danmark. Om det så er godt eller skidt, ved jeg ikke.

Al min tid derovre var god, men jeg nåede bare et punkt, hvor jeg ville videre og spille førsteholdsfodbold. Jeg lærte rigtig meget, og jeg er fuldstændig sikker på, at jeg ikke havde lært det samme, hvis jeg var blevet i Danmark.

Var det forkert at tage til Chelsea allerede som 15-årig?
Nej, jeg var sindssyg glad for at være derovre. Jeg tog så til Holland bagefter og havde egentlig stor succes, men en konkurs ramte klubben jeg spillede i, så uden at ville det blev jeg nødt til at prøve noget andet på et tidspunkt, hvor jeg egentlig var blevet ret fodboldtræt.

Nielsen2

Havde du kontakt med nogle af førsteholdsspillerne, dengang du spillede i klubben?
Ja, det havde jeg. Jeg trænede nogle gange sammen med dem, og da vores omklædningsrum lå lige ved siden af deres, og vi spiste sammen og sådan noget, kom man til at gå meget op og ned af hinanden.

Hvordan var de at omgås?
De var store stjerner, men selvfølgelig normale mennesker. Det er ligesom ude i hverdagslivet; hvis en man er god til det, han laver og for eksempel er blevet direktør i et stort firma, så bliver han også behandlet derefter. Men de lavede også meget sjovt og var nogle drengerøve. Der var selvfølgelig også nogen, der var mere stille end andre.

Hvis vi for eksempel stod og grinede højlydt i omklædningsrummet, så når Mourinho kom ind, blev der helt stille.

Tror du, Andreas Christensen kommer til at slå igennem i Chelsea?
Jeg håber det virkelig! Det er begrænset, hvor meget kontakt jeg har derover til, men efter hvad jeg har hørt er det begyndt at satse mere på egne spillere. Det er dog stadig svært at slå igennem, det er klart en af de sværeste klubber at slå igennem i, men se på Ryan Bertrand, som også var der dengang jeg spillede der. Der er helt klart kommet mere fokus på egen avl.

Hvordan var José Mourinho på træningsbanen?
Han var uden tvivl den vildeste træner, jeg har set. Bare den måde han snakker med folk på! Han er en fantastisk person. Han har ligesom en aura omkring sig. Hvis vi for eksempel stod og grinede højlydt i omklædningsrummet, så når Mourinho kom ind, blev der helt stille. Han forstår virkelig at vinde respekt blandt spillerne, og han er god til at behandle folk alt efter, hvem de er.

Hvis du missede de foregående afsnit af True Blue eller blot vil læse dem igen, kan du gøre det her.