True Blue: Erik Sviatchenko

1851

Chelsea-fan og FC Midtjylland-spiller, Erik Sviatchenko, fortæller i denne uges udgave om, hvordan han blev Chelsea-fan, hvad Zola har betydet for ham som spiller og meget mere.

Hvornår og hvorfor blev du Chelsea-fan?

Det har nok været tilbage i 2000 tror jeg. Jeg kan ikke huske helt præcis hvornår, men jeg kan bare huske, at min yndlingsspiller dengang var Gianfranco Zola. Så det er noget tid tilbage, der var jeg ret ung, men jeg synes bare, at han havde en udstråling og karisma, som bare tiltrak mig helt vildt. Og så havde han også det der mørke, lidt lange hår, så han mindede lidt om mig. Sådan så jeg også ud, da jeg var ung, der havde jeg også sådan noget langt hår. Det har jeg så stadig, men det var sådan noget jeg synes, der var cool dengang. Og så kom der jo spillere til også som Hernan Crespo. Faktisk da vi spillede i Viborg, så var vi tre gutter, Kevin Mensah og Kasper Sørensen (og Sviatchenko red.). Så kaldte vi hinanden nogle navne. Så kaldte de mig Crespo, og så kaldte jeg Kasper for Nesta og Kevin var så Raul, fordi de var vores yndlingsspillere, og det var også sådan lidt derfor jeg stille blev Chelsea-fan. Først med Zola og så Hernan Crespo, for dengang var jeg offensivspiller, så det var mest de offensive spillere jeg synes om. Så det var nok der jeg startede med at synes om dem, og så  siden Abramovich kom til. Jeg synes det er fedt, at man har brug så mange penge på et hold, og skabt sådan en fed kultur. Og så har jeg også været ovre og se dem to gange nu, og det har været en stor oplevelse begge gange. Men det var også sådan nogle spillere som Dan Petrescu, Poyet, Desailly og de der gutter, det er sådan nogle spillere jeg kan huske, som jeg synes var de fede dengang.

Hvilket Chelseahold er dit favorithold? Altså, under hvilken træner/tidsperiode mener du, Chelsea tiltalte dig mest? Var det så også det hold som du startede ud med at fortælle om?

Det var det i hvert fald dengang, men med årene er det selvfølgelig også intensiveret i forhold til, hvilke spillere, der er kommet til. Også da Shevchenko han var der, med min ukrainske baggrund, mine forældre er fra Ukraine og vi snakker det (ukrainsk red.) derhjemme, så har jeg altid fulgt ham lidt siden Milan. Og da han så kom til Chelsea, et lidt mislykket ophold, men alligevel synes jeg det var en god periode for holdet. Men under Mourinho-perioden, hvor de bare smadrer alt og alle. Det synes jeg nok, at det har været storhedstiden, og nu er de på vej op igen, hvor de forhåbentlig kan bide skeer med de andre igen.

Hvad er dit favoritøjeblik som Chelsea-fan?

Det er helt sikkert Champions League-finalen, da de vinder. Den første finale, hvor de tabte til Manchester United, der kan jeg huske, at vi var så triste. Der så jeg den med alle gutterne på akademiet, dengang vi boede der. Og der havde jeg jo væddet med de andre, at nu fik vi endelig trofæet hjem til os, og så gik det jo ikke. Så den her gang, der så jeg den hjemme sammen men Anne, min kæreste, der også er Chelsea-fan, og også har været til prøvetræning i Chelsea som ungdomsspiller. Så det er faktisk også en historie vi har sammen, at vi begge to er Chelsea-fans, og har trøjer og jeg har fået alt hendes træningstøj derfra. Men vi sad og så den derhjemme, og det var blevet lidt sent, fordi de var kommet i forlænget spilletid og med straffesparkskonkurrence, så vi gik jo rundt og børstede tænder. Og så sad vi inde i soveværelset, på kanten af sengen og fulgte med i den her straffesparkskonkurrence. Og da så Drogba scorer, så tænker vi endelig, endelig, endelig, det var på tide! Men det var meget sjovt i forhold til, at den første Champions League-finale vi missede, det var sammen med drengene, og så den her gang var sammen med Anne, som jo også er kæmpe Chelsea-fan, så det var en meget stor oplevelse.

Og da så Drogba scorer, så tænker vi endelig, endelig, endelig, det var på tide!

Hvilken episode har været den værste for dig som Chelsea-fan? Var det finalenederlaget mod Manchester United?

Ja, det tror jeg. Også i forhold til den rivalisering som unge spillere vi har nede i klubben. Der er mange Manchester United-fans, og vi er også en del Chelsea-fans, så det er altid der man bliver hånet lidt, så det var lidt nederen. Men for mig er det vigtigste, at jeg nyder at se fodbold og nyder klubben for hvad den er, også i forhold til de spillere, der er der, deres personlighed og karisma. Sådan en spiller som John Terry, er jeg efter årene blevet helt vild med, så det er også lige så meget det jeg godt kan lide ved Chelsea, at de har de spillere som har en historie: Lampard, som er den mest scorende som midtbanespiller gennem historien, og som bare scorer femten kasser i snit per sæson, det er sådan noget man virkelig tager hatten af for.

Sviatchenko 2

Hvor/hvem ser du kampene med? Det kan jeg forstå er både med dine kammerater, og så også med din kæreste? Er det derhjemme eller også nogle gange på f.eks. en sportsbar?

Det har vi også været. Med min storebror var vi inde og se en kamp på en sportsbar i Aarhus, det var en rigtig fed oplevelse også. Der var ikke så mange mennesker, men bare det, at man ser det på en storskærm med engelske kommentatorer, det er lidt noget andet end at høre 6’erens kommentatorer, selvom jeg egentlig godt kan lide Morten Bruun, når han kommenterer. Men det er lidt federe, når man hører Sky-kommentatorerne.

Du nævnte du havde været på Stamford Bridge. Hvilken kamp var din favorit? Hvad så du?

Vi var inde og se mod Aston Villa, og den tabte de 3-1 kan jeg huske, og det var lidt skuffende. Vi var ret meget oppe at køre, det var nytårsaftensdag (december 2011 red.). Men det sjove var, at vi oplevede helt vild sjov episode, for da de spillede, så laver Drogba en tackling på en af Aston Villas spillere, og så lander han ovenpå ham, så han ligger med maven på græsset og Drogba ligger oven på ham, og så begynder han at ride ham som om han er en hest, og så gik stadion jo fuldstændig amok, fordi det jo var totalt godt lavet og super god humor. Det var faktisk en ret sjov oplevelse, at være med til at se det synes jeg. Så har vi været ovre at se mod Norwich også, som var en lidt mindre fed kamp, men det var stadig en stor oplevelse. Bare det at få lov til at komme ind og se stadion og høre fansene. Lampard startede også ude i kampen mod Aston Villa. Da han så blev skiftet ind, det gav kuldegysninger i forhold til, at hele stadionet gik fuldstændig amok, da han kom ind. Så der kunne man virkelig mærke historien i forhold til nogle spillere, der virkelig havde præsteret for klubben. Det håber man, at man kan komme til at gøre en dag for en klub.

Sviatchenko 3

Nu har du nævnt både Lampard, Zola osv. Har du en yndlingsspiller gennem tiderne, såvel som en nuværende?

Jeg har skiftet meget igennem årene. Jeg bliver hurtigt drevet og forført af spillerne, så hvis jeg skal vælge en lige nu og her som er forholdsvis ny, så er det David Luiz. Det er ikke en jeg som sådan ser op til, men jeg synes virkelig, at han er inspirerende i forhold til den udvikling han er gået igennem i forhold til hans første to sæsoner, hvor han lavede nogle store fejl og blev haglet ret meget ned i medierne på grund af hans lidt nonchalante stil. Nu har han bidt sig fast på det brasilianske landshold, og rygtes til alle de store klubber på grund af, at han har taget sig sammen defensivt, for det er han altså også ret dygtig til. Den vigtigste ting i Chelsea er, at man forsvarer. Det kan Cahill, Ivanovic, Terry og det kan Luiz også nu. Derfor får han også mange plusser i bogen hos mig i forhold til, at han et eller andet sted er min yndlingsspiller. Hvis jeg skal nævne en gennem tiderne, så er det Hernan Crespo sammen med Zola. De to spillere har helt sikker betydet noget for min ungdomskarriere, dem så jeg meget op til.