True Blue: Dan Rachlin

1033

I denne uges True Blue har vi mødt DJ og radiovært Dan Rachlin, der blandt andet fortæller om, hvordan passionen startede tilbage i 1998.

Hvornår og hvorfor blev du Chelseafan?
Jeg blev fan, dengang Brian Laudrup kom til klubben i 1998. Men jeg har faktisk en lidt syndefuld historie, fordi jeg som dreng faktisk var Queens Park Rangers-fan. Jeg var egentlig heller ikke den store Laudrupfan, men skæbnen ville, at jeg sammen med nogle venner blev inviteret til kamp på Stamford Bridge. Det første jeg ser, da vi kommer derud, er forsiden af Chelsea Magazine, hvor der står ”The future looks bright, the future is Laudrup”, og det fangede mig faktisk. Vi ser så den første kamp, som skabte stor interesse med det samme. Da Chelsea møder FCK i Cup Winners Cup, og Laudrup derefter ryger til FCK og Goldbæk den anden vej, var min interesse ligesom fastlagt.

Hvor tæt følger du holdet?
Jeg følger dem tæt. Jeg har tre drenge på mellem 22 og 11 år, og der er derfor meget fodbold i dagligdagen. Jeg er også glødende FCK-fan, men jeg har ligesom overført noget af den kærlighed til Chelsea. Især min midterste søn er meget dedikeret Chelseafan. Jeg følger ikke holdet dagligt, men jeg følger dem stadig tæt.

Det første jeg ser, da vi kommer derud, er forsiden af Chelsea Magazine, hvor der står ”The future looks bright, the future is Laudrup”, og det fangede mig faktisk.

Hvor ser du typisk kampene?
Jeg ser dem derhjemme med mine drenge. Vi har dog en aftale om, at vi minimum 1-2 gange om året skal til London og se Chelsea. Jeg elsker London.

Var det noget at komme på vores stambar, Guldhornene, og se en kamp en dag?

Ja, det er det helt sikkert. Når der kommer en betydningsfuld kamp, kan det godt være, vi lægger vejen forbi.

Har du været på Stamford Bridge og se Chelsea spille?
Ja, jeg har været der en 10-15 gange.

Jeg synes også, at man har fået sådan et had-kærligheds-forhold til Fernando Torres, da han i momenter kæmper og viser sin tidligere styrke, men så igen falder tilbage.

Hvordan var det?
Den engelske fankultur er blevet meget velopdragen. Jeg synes ikke altid stemningen er overvældende, men når det er sagt, er der jo stadig en masse ting, som er anderledes end i Danmark. Sikkerhedstjekkene, når du går ind til kampen, deres catering og så når man går ud til pause er der highlights med det samme. Det er bare noget andet derovre end her i Danmark.

Har du en yndlingsspiller gennem tiderne og på det nuværende Chelsea-mandskab?
Marcel Desailly. I virkeligheden forelsker jeg mig mest i forsvarsspillere. Jeg kunne godt lide ham, fordi han også havde del i det offensive. Han var en god forsvarsspiller, og så var han samtidig også en moderne forsvarsspiller.

På det nuværende hold må det nok være Hazard, som er en blændende spiller. Jeg synes også, at man har fået sådan et had-kærligheds-forhold til Fernando Torres, da han i momenter kæmper og viser sin tidligere styrke, men så igen falder tilbage.

Hvis vi ser bort fra Champions League-triumfen sidste år, hvad er så din største oplevelse som Chelseafan?
Det må være at vinde mesterskabet i den moderne periode, altså 2005. Det står som en stor, stor ting, og man er også bare vildt træt af at Manchester United vinder igen og igen.

Læs med igen i næste uge, når musikeren Johan Wohlert fra The Storm fortæller om sin passion for The Blues!

Fik du ikke læst de forgående afsnit af True Blue, kan du læse dem her.