True Blue: Andreas Christensen

1463

Vi slutter True Blue af for denne omgang, og det gør vi med 17-årige Andreas Christensen, der i øjeblikket er den eneste dansker i Chelsea. AC har spillet et par kampe med førsteholdet og træner med dem regelmæssigt, og CSD har været så heldige at have fået lov at spørge ind til, hvordan det er at spille i Chelsea anno 2013. 

Du blev som 15-årig hentet til Chelsea fra Brøndby. Hvor hårdt var det at skifte de trygge rammer i Danmark ud med nogle nye og uvante i England?

I starten keder man sig og savner familien. Man ved ikke, hvad man skal lave, men det bliver hurtigt nemmere. Jeg blev hurtig gode venner med de 2 andre spillere, jeg bor sammen med. Jeg begyndte at gå rundt med dem, og alle holdkammeraterne var imødekommende og super flinke, så man vender sig til hverdagen med træning næsten hver dag.

Til daglig tørner du ud for Chelseas ungdomshold. Hvordan er stemningen på ungdomsholdene? Hvem er lederen/den sjove/den seriøse?
Stemningen er, som jeg tror på alle andre ungdomshold, super god. Alle har ting de gerne vil dele. Der er meget sjov i omklædningsrummet, men samtidig er vi seriøse på banen, men det er svært at dele det op. Selvfølgelig har vi en kaptajn, men jeg vil ikke sige, at vi har en leder. Folk er meget lige, alle er sjove og seriøse, så det går meget frem og tilbage.

Alle holdkammeraterne var imødekommende og super flinke, så man vender sig til hverdagen med træning næsten hver dag.

Hvilke spillere i klubben har du det bedst med?
Jeg har det godt med dem, jeg bor med, som jeg ser hver dag og spiser med. Jeg har det godt med alle, men dem jeg måske ser mest udenfor akademiet er Izzy brown, Nathan ake, Ruben Loftus-Cheek, Micthell beeney og Alex kiwomya.

Du har før spillet sammen med John Terry i en træningskamp. Hvordan var det?
Det er selfølgelig stort for en ung spiller, og det gav utrolig meget tryghed. Du får meget hjælp, da han jo er utrolig erfaren, så han ved helt sikkert, hvad han snakker om, og så er han en virkelig flink person, som gerne vil hjælpe dig med at udvikle dig bedst muligt ved at give råd og snakke med dig.

Du var med førsteholdet i USA efter slutningen på 12/13 sæsonen til de to træningskampe mod Manchester City. Hvordan oplevede du det?
Det var en kæmpe oplevelse at spille foran 50.000 mennesker og spille med og mod nogle af de bedste fodboldspillere i verden. Det var en kæmpe oplevelse. 10.000 der ser en normal træning er vildt, men mine medspillere på den tur gjorde det væsentlig nemmere, så man blev lidt mere rolig.

Andreas+Christensen+Manchester+City+v+Chelsea+1PSrgh0ghfRx

Hvad er din største oplevelse som Chelsea-spiller
Det største må være turen til USA og spille 180 min. mod Manchester City. Men også sidste Premier League kamp mod Everton, hvor jeg var på bænken, var stort, fordi det var en Premier League kamp.

Hvor ofte træner du sammen med førsteholdet?
Der er ikke nogle faste dage, og vi er stadig i starten af sæsonen, så det er lidt her og der, men jeg er tilfreds med de gange, jeg har trænet med dem.

Hvordan er José Mourinho at omgås?
Han er flink og en god træner. Han er en stor personlighed, men rolig til træning og siger det han mener.

Hvad er dine planer for den kommende sæson? Og måske sæsonen efter?
For denne sæson er det at spille så meget jeg kan på U21-holdet, og så håber jeg på at være en af de unge, der kan få chancen i Capital One Cuppen. Derudover er det at træne så meget som mulig med førsteholdet. Mine mål for næste sæson afhænger lidt af, hvordan denne kommer til at forløbe.

Vi glæder os til at følge AC i Chelsea og ønsker ham al held og lykke på vejen. Fik du ikke læst de andre afsnit af True Blue-serien, kan du læse dem her.