Tre ting, vi lærte af Chelseas tredje træningskamp

Tre ting, vi lærte af Chelseas tredje træningskamp

af -
5979

Chelsea spillede klokken meget tidligt i morges sæsonens tredje officielle træningskamp. Denne gang under lidt andre forhold på Rose Bowl i Pasadena, der kan huse godt og vel 92.000 tilskuere. Også modstanden var fra en anden hylde end det, Conte og co. lagde ud med i Østrig.

Det kunne både ses på de væsentligt tættere markeringer og intensiteten i nærkampene, at Chelsea ikke længere spillede mod et midterplaceret østrigsk hold, men derimod de gamle kendinge fra Liverpool. For selvom det ret beset var en venskabskamp – ganske vist puttet ind i et miniturneringsformat i form af Internation Champions Cup – var det det langt fra. Der faldt nemlig seks gule og et rødt kort i kampen, og modtageren af spegedrengen var såmænd ingen ringere end Cesc Fabregas, frisk tilbagevendt fra ferie, som flæskede en modspiller så groft, at det gav marchordre.

Der var ellers god stemning inden kampen, hvor et par blev viet lige udenfor stadion. Stemningen på banen var sådan set heller ikke specielt anspændt, men kortene sad ganske løst på dommeren, der dog sagtens kunne forsvare det røde til Fabregas.

Men på trods af det røde kort og den store strøm af gule hev Chelsea alligevel en smal 1-0-sejr på mål af Gary Cahill i land. Og her følger tre ting, vi lærte af kampen:

1. Der mangler tyngde i toppen
Ruben Loftus-Cheek og Bertrand Traoré fik chancen fra start som de to forreste, hvor Loftus-Cheek fungerede som spidsangriber. Det var dog ikke voldsomt meget, de to unge drenge fangede, og med et hårdt spillende Liverpool-forsvar var det svært for dem for alvor at få markeret sig. Conte har udtrykt sin store begejstring over Loftus-Cheek som angriber, men udover et par lige-ved-og-næsten-chancer blev det ikke rigtigt til noget for RLC, og der virker ærligt talt til at være langt igen, før han kan gøre sig gældende som angriber i Premier League.

Her også: Romans Disciple i Østrig 

Det bliver naturligvis heller ikke en angrebsduo bestående af Traoré og Loftus-Cheek, som Conte kommer til at stille med, når sæsonen rigtigt skydes i gang, men at dømme efter spillet helt generelt denne pre-season kan man godt forstå, at angriberjagten stadig ikke er indstillet efter indkøbet af Michy Batshuayi – der i øvrigt ikke rigtigt fik gjort opmærksom på sig selv efter sit indhop godt 20 minutter før tid. Hvilket dog heller ikke er voldsomt nemt – eller forventeligt – når man er en mand i undertal og skal forsvare en føring.

2. Defensiven halter ikke så meget, som folk gør det til
Til EM var det ikke ligefrem Italiens sprudlende offensiv, der fik folk op ad stolene, men der blev i den grad kigget med stor benovelse over det forsvarsspil, som Contes mandskab leverede. Og selvom der var små sprækker hist og her i Chelsea-forsvaret, blev Liverpool aldrig rigtigt farlige. Kun halve afslutninger blev det til, mens Asmir Begovic i målet heller ikke fik travlt med at parere afslutninger udefra, da Terry og kompagni holdt tæt.

En ny midtstopper lader dog til at være en stor kæphest for Conte, men holdet er allerede milevidt fra 2-0-nederlaget til Rapid Wien i den første træningskamp, hvor Papy Djilobodji havde smurt undersiden af støvlerne med bearnaise, og koordinationen lignede noget fra en serie 5-kamp. Spørgsmålet er, om det er acceptabelt at have et godt forsvar, hvis det kan lade sig gøre at få banket et verdensklasse forsvar på benene. Også selvom det formentlig vil koste en lille halv milliard – som Koulibaly fra Napoli ventes at koste.

3. Ola Aina vil gerne på førsteholdet
Selvom chancerne for en plads i startelleveren ser overordentligt små ud for 19-årige Ola Aina, må man sige, at den unge englænder i den grad gør, hvad han kan for at bejle til pladsen. Og i forhold til det, vi har set fra Baba Rahman, kunne Aina – hvis han fortsætter de samme takter gennem den resterende del af pre-season – måske få kæmpet sig op foran ghaneseren i spilletidskøen.

Ivanovic er ude med en skulderskade, der kan betyde, at han misser starten af sæsonen. Og det kan måske blive Ainas chance. Han er langt hurtigere end Iva, og så har en et forrygende blik for spillet, der gør ham til en rigtig solid defensiv back, som kan bryde spillet. Offensivt har det ikke været prangende, men der er i den grad potentiale til at gå ind og få en god håndfuld Premier League-kampe under bæltet, hvis han kan fortsætte i samme gear, som han kører nu.