LUK
Tags Indlæg tagget med "Mourinho"

Mourinho

af -
1322

Han kom ridende hurtigt som en føniks gennem et flammehav. Nu er Chelsea engelske mestre – fordi klubledelsen så rigtigt før sæsonen og ansatte Antonio Conte.

He came riding fast like a phoenix out of fire flames
He came dressed in black with a cross bearing my name
He came bathed in light and the splendor and glory
I can’t believe what the lord has finally sent me

Normalt er jeg fortaler for “less is more”-princippet, når der skal kommunikeres. Så undskyld for den patosfyldte indledning. Men jeg har svært ved at lade de storladne ord ligge, når jeg for tiden ytrer mig om Chelsea – hvilket jeg i sagens natur gør, når jeg bliver bedt om at skrive et indlæg om Antonio Contes Premier League-triumf.

Jeg er ikke kun Chelsea-fan (hvem er så ensidig?). Jeg er til andet end fodbold. Blandt andet er jeg stor tilhænger af den kraft, hvormed PJ Harvey i sine sange beretter om krig og kærlighed. I toppen af denne artikel reciterer jeg det første vers i “The Dancer”. Jeg ser for mig en fortabt kvinde stå apatisk og ikke vide sit levende råd: Hvad skal hendes næste skridt dog være? Hun er såret, hun er fortvivlet, og hun har brug for hjælp. Men så kommer han. Han rider, klædt i sort, gennem et flammehav som en anden Fugl Føniks og giver hende tro på tingene igen.

Den mand er Antonio Conte. For enhver Chelsea-fan er han Fugl Føniks. Han er genopstandelsen, og når jeg ser tilbage på den netop færdigspillede sæson og sammenligner med sidste sæson, ja, så er det lige før, at jeg køber myten om livet efter døden.

Fra asken til himlen
15. maj 2016:
Chelseas spillere gør klar til æresporten på Stamford Bridge. Et års tid forinden var det dem selv, der skulle hyldes af modstanderne, men nu er det folk som Wes Morgan, Kasper Schmeichel og Jamie Vardy, der skal klappes på banen. Leicester har på sensationel vis allerede sikret sig førstepladsen i Premier League – længe før denne sidste spillerunde – og de afgående engelske mestre hylder de nyslåede. Fra en 10.-plads ser Hazard, Azpilicueta og Fabrégas til, mens mestrene går på banen. Forud er gået en sæson, hvor José Mourinho førte sit mesterhold skidt gennem sommerpausen og hurtigt måtte se sig distanceret i Premier League. Senere var den legendariske Chelsea-manager blevet fyret af Chelsea for anden gang i karrieren – en anelse for sent på sæsonen. Løbet var kørt på det tidspunkt. Av.

15. maj 2017:
Chelsea-spillerne gør klar til æresporten på Stamford Bridge. Præcis et år forinden var det dem, der skulle klappe Leicester på banen, men nu er det deres tur til at blive hyldet.

Chelsea har rejst sig fra en miserabel sæson. Tiendepladsen i Premier League var den dårligste placering siden 1996, hvor klubben blev nummer 11, og holdets topscorer hed John Spencer. Nu hedder han Diego Costa. Men han er ikke med på banen. Han får et velfortjent hvil. Mesterskabet er i hus, og Costa har så meget overskud – og flabethed – i sig, at han bruger noget af pausen mellem de to halvlege på at hente mad i presserummet.

Det er ét af mange klip med Chelsea-spillere, man for tiden kan nyde med et smil på læben og gåsehud på armene. Det er en helt anden verden end for et år siden. For et år siden havde klubben knap nok en manager. José Mourinho var smidt på porten, og den gode Guus Hiddink var hentet ind til at sejle skuden nogenlunde i havn. Nu går den nye manager rundt med kongekrone på.

Og tilhængerne på stadion synger hans navn på “top of the league”-melodien: “Antoniooo! Antoniooo! Antonio! Antonio! “Antoniooo!”. Lige så hans hustru græder.

Før de sidste to runder endnu var spillet, havde hendes mand – vores mand(!) – sikret Chelsea klubbens sjette mesterskab i historien. Det var nok de færreste, der havde turdet håbe på dét, da sæsonen gik i gang (jeg spillede dog en 50’er på det dengang).

Fra firebackkæde til revolution
Det er ikke bare set over en hel sæson, at Conte har formået at skabe en genopstandelse. En af hemmelighederne bag mesterskabet er, at han og holdet har formået at genopstå gang på gang i løbet af sæsonen. Når holdet havde tabt en kamp – eller bare point – rejste det sig hurtigt igen.

Denne video af Guardian Football illustrerer det meget godt.

Den største krise opstod allerede efter tre kampe, der havde givet maksimumpoint. Jeg husker dem ikke som velspillede, og der skulle kæmpes for sejrene – i hvert fald over West Ham og Watford. Dengang havde Conte endnu ikke indført sit tremandsforsvar, som mange havde regnet med, at han ville overføre til Chelsea fra sin tid i Juventus – inklusive mig. Jeg så holdet som ubalanceret til den defensive side, fordi han ud over det normale firemandsforsvar spillede med både Nemanja Matic og N’Golo Kante. Det blev for tungt.

Og så krakelerede det. Først mod Swansea, hvor Chelsea smed to dumme point. Derefter tabte de til Liverpool hjemme på Stamford Bridge, inden kollapset var totalt ved pausen på Emirates Stadium mod Arsenal: 0-3 ved pausen. Av. Hvor blev Conte af?

Det var her, i dette øjeblik på sæsonen, at han kom ridende, hurtigt, og aldrig så sig tilbage igen. Han gik over til sit tremandsforsvar, og selvom anden halvleg blot endte 0-0, skulle den vise sig som en sejr: Han havde fundet roen. Roen til at spille sit eget spil (ja, undskyld klichéen), og roen til sit hold. Resten af 2016 tabte Chelsea ikke et eneste point. Først efter tretten sejre på stribe (Premier League-rekord delt med Arsenal) røg den gode stime mod Tottenham i 2017’s første kamp. Ligesom i mesterskabssæsonen to år tidligere viste Spurs sig som mere end en stor mundfuld på White Hart Lane.

Se også: Video: Lampard udpeger sit favorit mesterskabshold

Den kamp skulle vise sig at blive én ud af fem nederlag på vej mod mesterskabet. Men det var den kamp, der bedst viste, hvordan man knuser Chelsea. I den kamp dominerede Mousa Dembele og Victor Wanyama fuldstændigt Matic og Kanté ved at være ultraaggressive. Og mens Chelsea brændte sine chancer, var Spurs kolde og kyniske. Pochettino havde læst Conte fuldstændig. Ikke bare var han også gået over til et tremandsforsvar som et modsvar, han vidste også, hvor Chelseas største svaghed i defensiven lå: i luften på bagerste stolpe ovre hos Azpilicueta og Victor Moses. Derfor slog Christian Eriksen gladeligt bolde fra højre side af banen derover, hvor Dele Alli helt indøvet var klar og headede bolden i kassen – to gange! Bum. Sådan gør man.

Hr. konsistent
Guardian kalder Antonio Conte for “Mr. Consistent”. Det gør avisen med rette. Før kampen mod Watford havde manageren i løbet af sæsonen kun lavet i alt 38 ændringer i startopstilling fra kamp til kamp. Og selv om han lige lavede ni af slagsen til kampen mod Watford, er det ganske usædvanligt. Til sammenligning lavede Mourinho 78 ændringer i mesterskabssæsonen 2004/05 og hele 118 ændringer i mesterskabssæsonen året efter.

Jamie Carragher og Gary Neville gennemgår tallene i dette interessante indslag.

Det er klart, at José Mourinho også havde Champions League at tænke på dengang. Det er den store forskel. Og derfor bliver Contes tal også højere næste år, hvor Chelsea heldigvis er tilbage i Europa. Derfor har denne sæson uden europæisk fodbold – trods alt – været en slags gave til Conte og Chelsea.

Conte ville ikke på samme måde have haft mulighed for at køre sin taktiske filosofi ind på spillerne, hvis han skulle have spillet omkring 55 eller flere kampe mod de 48, som holdet ender på i år. For eksempel går meldingerne fra England på, at han i høj grad har gjort brug af dobbelte træningspas. Det bliver svært at praktisere i næste sæson. Men nu ved Chelsea-spillerne også, hvad han vil. Så hvis man køber præmissen om, at kontinuitet har været en vigtigt nøgle til at vinde mesterskabet igen, er sommerens transfervindue af afgørende betydning for yderligere succes.

Costa-salg er ingen katastrofe
Når et hold præsterer formidabelt over en hel sæson, er det som regel, fordi en lang række af holdets spillere har spillet strålende. Derfor vil der opstå interesse omkring spillerne fra andre klubber højere i fødekæden. De klubber er der heldigvis ikke ret mange af for Chelseas vedkommende. For mens Leicester hurtigt mistede Kanté, fordi Leicester – mestre eller ej – er en relativt lille klub på den store scene, er der for Chelseas startende spillere ikke ret mange andre klubber end Real Madrid, Barcelona og måske Bayern München der for alvor er attraktive – og så de kinesiske klubber for de virkelig pengeglade.

Derfor er de mest bekymrende rygter dem, der rumsterer omkring vores vigtigste spillere i relation til de nævnte klubber. Desværre vil hverken historierne om Eden Hazard og Thibaut Courtois og interessen fra Real Madrid forstumme. Samtidig har både Marcos Alonso og César Azpilicueta været nævnt som mulige emner til Barcas sommerindkøb, mens det er uvist, hvordan Cesc Fàbregas som midtbanereserve vil håndtere konkrete tilbud – United og Liverpool har været meldt interesserede.

På toppen af det hele står Diego Costa. Han har længe været meldt på vej til Kina til en pris, der vil gøre ham til verdens dyreste spiller nogensinde og sikkert også den bedst betalte. Det virker sandsynligt, at det vil ske, og jeg kan godt forstå, hvis han ikke kan modstå sådan et tilbud. Men hvor vil det efterlade Chelsea?

“En af de store fejl, José Mourinho begik efter 2015-mesterskabet, var, at han ikke forstærkede truppen til den efterfølgende sæson. Den fejl må Conte ikke begå”

For mig vil det spillemæssigt ikke være en katastrofe, hvis klubben vælger at indkassere Kina-gevinsten, ligesom den gjorde med Oscar og John Obi Mikel. Costa har scoret mange mål, ja, men han er langt fra perfekt. Han mister simpelthen så mange bolde. Jeg sidder tit og bander hans beslutninger væk. Det er ikke atypisk for ham, at han tager et træk for meget for så at træde i bolden eller blive tacklet. Det kan andre sagtens gøre bedre. Jeg tror, at klubben vil kunne finde en mere boldstærk angriber, der vil kunne score lige så mange mål. Klubben bør gå efter Kylian Mpappé, der med sine 18 år vil kunne sikre angrebsfremtiden for de fleste storklubber. Andre emner som Àlvaro Morata og Romelu Lukaku er også blevet nævnt i rygtestrømmen. De vil også være interessante erstatninger. Jeg vil dog savne de skæve smil og små grin, Diego Costa fremkalder.

Læs også: Conte: Det er en drøm, der er gået i opfyldelse

En af de store fejl, José Mourinho begik efter 2015-mesterskabet, var, at han ikke forstærkede truppen til den efterfølgende sæson. Den fejl må Conte ikke begå. Meldingerne går heldigvis på, at han får noget der ligner 200 millioner pund at lege med hen over sommeren. Med sådan en pengepung kan han vælge at købe tre fuldblodsverdensstjerner, hvis han ønsker det.

Spørgsmålet er, hvor han skal bruge pengene. Michy Batshuayi har lige scoret i to kampe i træk, hvoraf det første sikrede klubben mesterskabet. Men selv om han ikke har fået mange chancer af Conte, har han vist sig noget kluntet, når han endelig fik spilletid. Uanset om Costa bliver solgt eller ej skal der nyt blod til angrebet.

Hazard og Pedro har vist sig som Contes favoritter lige bag Costa – og det er med rette. Begge har haft en flot sæson. Hvis Willian kan leve med reduceret spilletid og bliver i klubben, synes jeg ikke nødvendigvis, at der er brug for en forstærkning på denne position. På midtbanen har Kanté og Matic spillet de fleste kampe suppleret af Fàbregas og til dels Nathaniel Chalobah. Jeg tror, Conte vil have mere bredde her.

Det samme gælder på wingbackerne. Faktisk mener jeg, at Chelsea skal gå fuldbyrdet efter en erstatning for Victor Moses. Det er måske nok en kontroversiel holdning, eftersom nigerianeren er som genfødt og har spillet en flot sæson. Jeg synes bare stadig, at han falder ud og mangler en smule kvalitet både kreativt og defensivt. Den samme holdning har jeg til forsvaret, hvor Cahill har været stærk, men også har haft enkelte dårlige øjeblikke mod hurtige storhold. Her tænker jeg specielt på City-kampen i december. Faktisk mener jeg, at César Azpilicueta, der har spillet enestående, uretfærdigvis blev forbigået til årets hold i Premier League. Han skulle have haft Gary Cahills plads. Nå, men Kurt Zouma er et godt alternativ til forsvarskæden, og spørgsmålet er, om Andreas Christensen kommer tilbage fra Tyskland og får en aktiv rolle. Uanset hvad tror jeg, at Conte vil foretage et indkøb her.

Kongekrone frem for undskyldninger
Det var med lettelse, at jeg så et efterkampsinterview med José Mourinho forleden. United havde lige tabt til Tottenham. Den portugisiske manager kvitterede med at sige, at de alligevel ikke troede på Premier Leagues top fire længere. Jeg sad med lettelse, fordi jeg kender hans evige trang til at spinne, og jeg vidste, at det var en dårlig undskyldning. Selvom United står over for en alt eller intet-kamp med Europa League-finalen om en uge, virkede det ynkeligt. Den slags er vi som Chelsea-tilhængere forskånet for nu.

Nu hedder vores mand Conte. Det er ofte floskler, han kommer med i interviews, men det tilskriver jeg først og fremmest, at han ikke føler sig så godt hjemme i det engelske sprog. For manden er alt andet end en floskel. Se ham på sidelinjen, når holdet scorer. Se ham kramme spillerne ekstatisk, når holdet har vundet. Og se ham synge “Chelsea! Chelsea! Chelsea!”, når klubben har hjemtaget et mesterskab.

Jeg knuselsker blandingen af hans taktiske kynisme og følelsesmæssige udbrud. Som Chelsea-tilhænger må jeg bare sige:

I can’t believe what the lord has finally sent me.

Jesper Kirkbak er cand.public i journalistik og arbejder som freelancer. Han har tidligere været på BT og Metroxpress’ sportsredaktioner. Følg ham på Twitter.

af -
2658

Chelsea-legenden Frank Lampard udvælger i en video på Premier Leagues Facebook-side det – i hans optik – bedste Chelsea-mandskab kombineret mellem mesterskabsholdet fra henholdsvis 2005 og 2017.

Lamps fik stillet til opgave at udvælge de bedste 11 spillere fra de to hold, der var vandt Premier League under Mourinho i 2005 og det, der netop har vundet klubbens sjette PL-titel under Antonio Conte her i 2017.

Det voldte lidt problemer for Lampard, at de to hold, som der er 12 år i mellem, stillede/stiller op i to forskellige systemer. Contes 3-4-3-system er milevidt fra Mourinhos betondefensiv med en firebackkæde. Derudover har han foretaget et – for nogen – overraskende valg på angriberpladsen.

af -
1917

Under gårsdagens FA Cup-opgør mod Manchester United blev der råbt “Judas” efter José Mourinho. Men det tager den tidligere Chelsea-manager tilsyneladende ret køligt.

På et forrygende mål fra N’Golo Kanté sendte Chelsea Manchester United ud i FA Cup-mørket og bookede selv en billet til en semifinale på Wembley, hvor Tottenham venter.

Men det, der har skabt størst overskrifter efter kampen – udover Kantés forrygende præstation – er tilråbene mod José Mourinho. Chelseafans råbte “Judas” efter portugiseren og kaldte ham dermed en forræder. På pressemødet efter kampen havde Mourinho så et hårdt svar tilbage.

– De kan kalde mig, hvad de vil. Jeg er professionel. Jeg føler et ansvar for Chelseas dårlige Premier League-sæson, men da jeg forlod klubben, var vi stadig i Champions League og i gang med at vinde Champions League-gruppen. Nu spiller de ikke engang i Europa. Det er ikke min skyld, sagde portugiseren og fortsatte.

– Indtil det øjeblik, de har en manager, der har vundet fire Premier League-titler til dem, er jeg nummer et. Hvis en manager vinder fire (titler red.), bliver jeg nummer to. Indtil da er Judas nummer et, sluttede han.

af -
1759

Der er endnu 13 spillerunder tilbage i ligaen, men José Mourinho tøver ikke – ovenpå FA Cup-lodtrækningen, der betyder, at The Blues møder United på hjemmebane – at udråbe sin tidligere klub som mestre.

FA Cuppen bevæger sig så småt ind i den afgørende fase, og antallet af tilbageværende hold i turneringen er nu skrumpet til otte. Chelsea og Manchester United skal krydse klinger i den kommende runde af den traditionsfyldte turnering, og der er ifølge Manchester Uniteds manager, José Mourinho, ingen tvivl om, at der er stor forskel på, hvor meget energi han og Antonio Conte kan lægge i forberedelserne til kampen.

– Chelsea kan formentlig ikke tænke på andet end FA Cuppen nu. Jeg synes allerede, at de er mestre, og de har intet andet (end FA Cuppen red.) at spille om, sagde Mourinho på pressemødet efter Uniteds 2-1-sejr over Blackburn.

Læs også: Conte: En ‘double’ bliver meget svær

Portugiseren, der så ofte før har lavet en masse ‘mind games’ på managers fra modstanderhold, fremhæver også sit eget holds arbejdsbyrde, der i hans øjne er væsentligt større end Chelseas.

– Jeg tror, FA Cuppen er noget, som er rigtig vigtig for dem. Jeg skal spille mod Saint Etienne, jeg skal spille finale i ligacuppen, og forhåbentlig skal jeg spille mod en ny modstander i Europa League. Jeg skal også kæmpe for en plads i top fire i Premier League, så jeg har mange ting at tænke på, forklarede Mourinho.

Det bliver anden gang, at José Mourinho vender tilbage til Stamford Bridge som United-manager, når de to hold skal kæmpe om en plads i semifinalen og en tur til Wembley.

 

af -
1779

Der har været stor debat omkring, hvorvidt Mourinho blev ydmyget hen mod slutningen af kampen, da Conte opildnede fansene til at tiljuble holdet. Thibaut Courtois ser dog intet hævnmotiv mod portugiseren.

José Mourinho var bestemt ikke tilfreds med, at Antonio Conte, da det stod 4-0, og kampen lakkede mod enden, begyndte at få fansene til at tiljuble sit hold. Det var et forsøg på at ydmyge ham, mente Mourinho.

I løbet af kampen kunne man også høre nogle fans råbe “you’re not special anymore”. Hos spillerne så der dog på intet tidspunkt ud til at være nogen vrede mod deres tidligere træner. Tværtimod kunne man eksempelvis se John Terry hygge sig med Mourinho inden kampen.

Heller ikke Courtois har nogen grund til at skulle se 4-0-sejren som en hævn over ham.

– Jeg tænker ikke på at få hævn over ham, fordi vi har vundet ligaen med ham. Sidste sæson var ikke på grund af ham, ingen af spillerne leverede på det niveau, vi var på, da vi blev mestre, og han betalte så direkte for det, forklarer han til Chelseas hjemmeside.

Læs også: Conte: Synes det var det rigtige at opildne fansene

Courtois spillede også en væsentlig rolle i kampen med flere gode redninger, og den høje skudstopper har store roser til defensiven, efter Conte har ændret systemet fra 4-2-3-1 til 3-4-3.

– Vi er mere sikre i defensiven. Mod Hull og Leicester behøvede jeg ikke at lave nogen redninger, det gjorde jeg mod United, men vi har forsvaret os rigtigt godt. Til EM spillede jeg med Belgien mod Italien og Wales, der begge brugte dette system, og det var begge meget svære kamp, indrømmer han.

Med sejren over United er nu ikke langt op til City, Arsenal og Liverpool, der ligger øverst med 20 point i tabellen, mens Chelsea har 19 point ligesom Tottenham. Men det kræver hårdt arbejde at komme længere op.

– Vi er et point fra toppen af tabellen. Det er godt, men vi skal blive ved med at arbejde. Vi spiller mod West Ham på onsdag, og derefter har vi endnu en svær udekamp mod Southampton, slår Courtois fast.

af -
2415

Efter slutfløjtet i går aftes på Stamford Bridge var José Mourinho ikke tilfreds med, at Conte opildnede Chelseafansene til at synge. Men det er en vigtig del af det, mener italieneren.

Da 4-0-sejren over Manchester United blev fløjtet af i går aftes, og kameraerne fokuserede på Conte og Mourinho, der skulle sige tak for kampen til hinanden, kunne man se, at Mourinho, nærmest hidsigt, sagde noget til Conte.

Efterfølgende er det kommet frem, at portugiseren var vred over, at Conte få minutter før slutfløjtet travede frem og tilbage og viftede med armene og forsøgte at få fansene til at overdøve De Røde Djævles. Det var en bevidst ydmygelse på sin tidligere hjemmebane, skulle Mourinho ifølge flere medier mene.

Hverken Conte eller Mourinho har bekræftet, hvad der helt konkret blev sagt, og det lykkedes heller ikke The Guardian at vriste et svar ud af Conte.

– Jeg synes en privat samtale skal forblive privat. Hvis nogen opdager noget, så ok, men for mig forbliver den private samtale privat, slog italieneren fast.

Læs også: Luiz: Derfor vendte jeg tilbage til Chelsea

Men han er dog ikke i tvivl om, at det var helt på sin plads at forsøge at få fansene med på at give spillerne den hyldest, de fortjente efter den massive sejr.

– Jeg synes, at det i dag var det rigtige at opildne vores egne fans, da jeg kun kunne høre Manchester Uniteds fans ved 4-0. Så jeg henvendte mig til fansene for at give spillerne en ordentlig salut efter sådan en præstation. Det fortjente de, forklarede han og fortsatte.

– Vi lever med følelser. Hvis du vil skære følelserne fra, så kan vi blive hjemme, og så vil jeg finde mig et andet arbejde. Det er vigtigt for vores fans at være med i hvert moment af kampen. Når spillerne fortjener det efter sådan en indsats, så er det det rigtige at modtage en ordentlig hyldest fra fansene, sluttede Conte.

Chelseas næste opgave er på onsdag mod West Ham i EFL Cuppen.

af -
692

Antonio Conte er helt klar over, hvilken betydning José Mourinho har haft for Chelsea, og han håber selv på at kunne få samme betydning med sit arbejde i Vestlondon.

Der er et hav af historier i kampen mod Manchester United i aften. Ikke alene vender José Mourinho for første gang tilbage til Stamford Bridge som United-manager. Også Paul Pogba bliver “genforenet” med sin Juventus-træner.

Og når det kommer til sin managerkollega, så har Conte kun roser til overs for Mourinho.

– Jose var en meget vigtig manager i denne klubs historie. Jeg håber at arbejde for klubben i mange år og bygge noget, der både er til nutiden og fremtiden. Det er vigtigt at have tid til at arbejde og opbygge noget, og vi skal arbejde meget hårdt på at opbygge succes for klubben, forklarede han på pressekonferencen forud for kampen.

Paul Pogba fik sit store gennembrud og kom for alvor på alles læber i sin tid i Juventus, hvor Antonio Conte var hans træner. Og Conte har næsten ikke superlativer nok til den unge franskmand.

Læs også: Moses: Mourinho talte aldrig til mig

– Pogbas fodboldopdragelse stammer fra England. Jeg husker, da vi hentede ham i Manchester United. En fantastisk spiller. Han fortjener det hele. Det var hans drøm at komme tilbage til Manchester United. Jeg ønsker ham alt det bedste, men først efter kampen på søndag (i dag red.), slår han fast til ESPN og breder rosen ud til hele United-holdet.

– Vi skal være opmærksomme på hele United-holdet. Der er masser af gode spillere på deres hold. En af dem er, selvfølgelig, Ibrahimovic. En spiller, som jeg betragter som værende helt fantastisk. Men der er mange, mange gode spillere. Vi skal være opmærksomme, og det gælder hele holdet. Både med og uden bold, konstaterer Conte.

Kampen stater kl. 17:00 dansk tid.

af -
2037

Victor Moses har – stik imod de flestes forventninger – blomstret op under Antonio Conte. Og den driblestærke nigerianer er da også utroligt glad for at have fået en ny manager.

Allerede i de første kampe i pre-season så det ud til, at Victor Moses kunne blive en sand darling for Antonio Conte. Han fik masser af spilletid og frihed på banen, og nu får han også godt med minutter på banen i betydningsfulde kampe.

Og Moses er da også svært glad for sin italienske manager.

– Antonio Conte giver alle en chance, selv de unge spillere. Jeg er glad for, at han er her, og jeg skal bare gå ud og nyde min fodbold. Så længe du arbejder hårdt, vil manageren se det, og så giver han dig muligheden, forklarer Moses til ESPN.

Årsagen til, at de fleste mere eller mindre havde dømt Moses ude af Chelsea, var den serie af lejemål til andre klubber, som offensivspilleren har været igennem de seneste tre sæsoner. Her har han været sendt til Liverpool, Stoke og West Ham, men formåede ikke at overbevise Mourinho om, at han var god nok til Chelsea.

Og faktisk, afslører Moses, var forholdet til portugiseren ikke synderligt godt.

– Mourinho talte aldrig til mig. I mit hoved tænkte jeg, at “han allerede har udvalgt sine spillere.” Jeg tror, vi talte et par gange sammen over telefonen, hvor han spurgte, om jeg var okay med at være i Liverpool (som Moses var udlejet til i 13-14-sæsonen red.), men det var det, afslører Moses.

Læs også: Luiz: Derfor vendte jeg tilbage til Chelsea

En anden ting, der er nyt under Antonio Conte, er det system, som er blevet anvendt i de to foregående kampe mod Hull og Leicester. 3-4-3-systemet betyder, at Moses nu er reel kantspiller, men samtidig også har vigtige defensive forpligtelser. Og det er et system, der passer ham godt.

– Jeg har faktisk aldrig spillet den position før. Jeg kan godt lide det. Jeg har Azpilicueta ved siden af mig, og han taler altid til mig for at sikre sig, at jeg er placeret rigtigt. Han gør det meget nemmere for mig, fordi han forstår den rolle, og hvad man skal gøre i den. Det har hjulpet mig defensivt, og offensivt har jeg muligheden for at være en-mod-en med modstanderen. Det er godt for holdet og for mig, forklarer han og fortsætter.

Formationen er virkelig god for den måde, jeg spiller på, og det gælder også for de andre spillere. Vi er meget intense, for vi vil lukke vores modstandere ned og så slå kontra. Vi ser solide ud bag til i øjeblikket, så vi er meget tilfredse med det, konstaterer den 25-årige nigerianer.

af -
665

‘Rivaler’ går tæt på de største trænerskikkelser i verdens bedste liga – og lige nu kan du spare 100 kroner på bogen.

Du kan lige nu købe bogen ‘Rivaler’ af journalist Søren Sorgenfri for 149,-. Du kan samtidig støtte Chelsea Support Danmark ved at skrive ‘Chelsea’ i feltet “ordre bemærkninger”, når du bestiller bogen. Og du kan bestille den lige her. Nedenfor kan du blive klogere på bogen.

Premier League er fuld af rivaler og store personligheder. Ikke mindst ligaens internationale managere, der er ikoner i sig selv. Pep Guardiola og Jose Mourinhos rivalisering går tilbage til deres fælles tid i FC Barcelona og er en vedvarende kamp mellem ‘den rigtige’ og ‘den forkerte’ fodbold. En duel, der ikke kun udkæmpes på banen, men også i medierne, hvor kamphanerne kaster verbale knive efter hinanden.

Men ligaen er ikke kun en kamp mellem de to trænergiganter, der indtager hver deres trænersæde i fodboldbyen Manchester. Jose Mourinhos United og Pep Guardiolas City får kamp til stregen af rock n’ roll-træneren Jürgen Klopps Liverpool, den grå eminence Arsene Wengers Arsenal, revolutionerende Mauricio Pocchetinos Tottenham, træner-piraten Slaven Bilic, flinke Claudio Ranieris Leicester og måske mest af alle, vindermennesket Antonio Contes Chelsea.

Rivaler går tæt på et trænerkabinet og tegner et billede af en storslået og dramatisk sæson, der får thrillere til at ligne romantiske komedier. Det skal rivalerne nok sørge for.

rivaler_cover2

af -
1563

Papy Djilobodji er blevet solgt til Sunderland efter et mildest talt fejlslagent ophold i Chelsea. Og nu åbner senegaleseren lidt op for tiden i Chelsea.

José Mourinho lagde ikke skjul på, at han ikke kendte Papy Djilobodji, da han blev købt i Nantes på transfervinduets sidste dag. Og det skulle senere vise sig, at midterforsvaren ikke ligefrem blev en af Mourinhos yndlinge, da han kun kom på banen en enkelt gang i overtiden mod Walsall i en Capital One Cup-kamp.

Efter et halvt års lejeophold i Werder Bremen vendte Djilobodji så tilbage til Chelsea, men er altså nu blevet solgt for omkring 75 millioner kroner til Sunderland. Og han er naturligvis glad for skiftet, da han formentlig kan se frem til væsentlig mere spilletid – og en klub, der rent faktisk tror på ham.

– Det (spilletid red.) var vigtigt for mig, og det opildnede mig til at komme her. Vi talte ikke om en startplads, men han (David Moyes, Sunderland-træner red.) fortalte mig, at han ville have mig på sit hold. Det var motiverende. Det var ikke noget, jeg har hørt i Chelsea, fortæller Djilobodji til L’Equipe.

Læs også: Fire ting, vi lærte af Chelseas sidste træningskamp

Men i sit halve år i Chelsea, hvor han uge efter uge ikke kom på holdet, var det ikke noget, han lod komme til udtryk gennem store frustrationsudbrud eller lange snakke med Mourinho. Tværtimod.

– Jeg er ikke den type spiller, der går hen og spørger træneren, om han vil lade mig spille, det har jeg aldrig gjort. En assistent til Mourinho sagde til mig, at jeg skulle tale med ham om det, men nej, det gjorde jeg ikke. Hvad jeg viser til træning er for mig nok. Og efter det, hvis han vil have mig, er det godt. Og hvis han ikke lader mig spille, er det okay, så sidder jeg stille på bænken. Jeg var ikke spor deprimeret, og jeg fik støtte, forklarer han.

Ugens mest læste

3535
Det giver en kapitalindsprøjtning af de helt store at vinde Premier League. Chelsea ender med at tjene mere end en milliard kroner på at...