LUK
Tags Indlæg tagget med "Cahill"

Cahill

af -
1321

Han kom ridende hurtigt som en føniks gennem et flammehav. Nu er Chelsea engelske mestre – fordi klubledelsen så rigtigt før sæsonen og ansatte Antonio Conte.

He came riding fast like a phoenix out of fire flames
He came dressed in black with a cross bearing my name
He came bathed in light and the splendor and glory
I can’t believe what the lord has finally sent me

Normalt er jeg fortaler for “less is more”-princippet, når der skal kommunikeres. Så undskyld for den patosfyldte indledning. Men jeg har svært ved at lade de storladne ord ligge, når jeg for tiden ytrer mig om Chelsea – hvilket jeg i sagens natur gør, når jeg bliver bedt om at skrive et indlæg om Antonio Contes Premier League-triumf.

Jeg er ikke kun Chelsea-fan (hvem er så ensidig?). Jeg er til andet end fodbold. Blandt andet er jeg stor tilhænger af den kraft, hvormed PJ Harvey i sine sange beretter om krig og kærlighed. I toppen af denne artikel reciterer jeg det første vers i “The Dancer”. Jeg ser for mig en fortabt kvinde stå apatisk og ikke vide sit levende råd: Hvad skal hendes næste skridt dog være? Hun er såret, hun er fortvivlet, og hun har brug for hjælp. Men så kommer han. Han rider, klædt i sort, gennem et flammehav som en anden Fugl Føniks og giver hende tro på tingene igen.

Den mand er Antonio Conte. For enhver Chelsea-fan er han Fugl Føniks. Han er genopstandelsen, og når jeg ser tilbage på den netop færdigspillede sæson og sammenligner med sidste sæson, ja, så er det lige før, at jeg køber myten om livet efter døden.

Fra asken til himlen
15. maj 2016:
Chelseas spillere gør klar til æresporten på Stamford Bridge. Et års tid forinden var det dem selv, der skulle hyldes af modstanderne, men nu er det folk som Wes Morgan, Kasper Schmeichel og Jamie Vardy, der skal klappes på banen. Leicester har på sensationel vis allerede sikret sig førstepladsen i Premier League – længe før denne sidste spillerunde – og de afgående engelske mestre hylder de nyslåede. Fra en 10.-plads ser Hazard, Azpilicueta og Fabrégas til, mens mestrene går på banen. Forud er gået en sæson, hvor José Mourinho førte sit mesterhold skidt gennem sommerpausen og hurtigt måtte se sig distanceret i Premier League. Senere var den legendariske Chelsea-manager blevet fyret af Chelsea for anden gang i karrieren – en anelse for sent på sæsonen. Løbet var kørt på det tidspunkt. Av.

15. maj 2017:
Chelsea-spillerne gør klar til æresporten på Stamford Bridge. Præcis et år forinden var det dem, der skulle klappe Leicester på banen, men nu er det deres tur til at blive hyldet.

Chelsea har rejst sig fra en miserabel sæson. Tiendepladsen i Premier League var den dårligste placering siden 1996, hvor klubben blev nummer 11, og holdets topscorer hed John Spencer. Nu hedder han Diego Costa. Men han er ikke med på banen. Han får et velfortjent hvil. Mesterskabet er i hus, og Costa har så meget overskud – og flabethed – i sig, at han bruger noget af pausen mellem de to halvlege på at hente mad i presserummet.

Det er ét af mange klip med Chelsea-spillere, man for tiden kan nyde med et smil på læben og gåsehud på armene. Det er en helt anden verden end for et år siden. For et år siden havde klubben knap nok en manager. José Mourinho var smidt på porten, og den gode Guus Hiddink var hentet ind til at sejle skuden nogenlunde i havn. Nu går den nye manager rundt med kongekrone på.

Og tilhængerne på stadion synger hans navn på “top of the league”-melodien: “Antoniooo! Antoniooo! Antonio! Antonio! “Antoniooo!”. Lige så hans hustru græder.

Før de sidste to runder endnu var spillet, havde hendes mand – vores mand(!) – sikret Chelsea klubbens sjette mesterskab i historien. Det var nok de færreste, der havde turdet håbe på dét, da sæsonen gik i gang (jeg spillede dog en 50’er på det dengang).

Fra firebackkæde til revolution
Det er ikke bare set over en hel sæson, at Conte har formået at skabe en genopstandelse. En af hemmelighederne bag mesterskabet er, at han og holdet har formået at genopstå gang på gang i løbet af sæsonen. Når holdet havde tabt en kamp – eller bare point – rejste det sig hurtigt igen.

Denne video af Guardian Football illustrerer det meget godt.

Den største krise opstod allerede efter tre kampe, der havde givet maksimumpoint. Jeg husker dem ikke som velspillede, og der skulle kæmpes for sejrene – i hvert fald over West Ham og Watford. Dengang havde Conte endnu ikke indført sit tremandsforsvar, som mange havde regnet med, at han ville overføre til Chelsea fra sin tid i Juventus – inklusive mig. Jeg så holdet som ubalanceret til den defensive side, fordi han ud over det normale firemandsforsvar spillede med både Nemanja Matic og N’Golo Kante. Det blev for tungt.

Og så krakelerede det. Først mod Swansea, hvor Chelsea smed to dumme point. Derefter tabte de til Liverpool hjemme på Stamford Bridge, inden kollapset var totalt ved pausen på Emirates Stadium mod Arsenal: 0-3 ved pausen. Av. Hvor blev Conte af?

Det var her, i dette øjeblik på sæsonen, at han kom ridende, hurtigt, og aldrig så sig tilbage igen. Han gik over til sit tremandsforsvar, og selvom anden halvleg blot endte 0-0, skulle den vise sig som en sejr: Han havde fundet roen. Roen til at spille sit eget spil (ja, undskyld klichéen), og roen til sit hold. Resten af 2016 tabte Chelsea ikke et eneste point. Først efter tretten sejre på stribe (Premier League-rekord delt med Arsenal) røg den gode stime mod Tottenham i 2017’s første kamp. Ligesom i mesterskabssæsonen to år tidligere viste Spurs sig som mere end en stor mundfuld på White Hart Lane.

Se også: Video: Lampard udpeger sit favorit mesterskabshold

Den kamp skulle vise sig at blive én ud af fem nederlag på vej mod mesterskabet. Men det var den kamp, der bedst viste, hvordan man knuser Chelsea. I den kamp dominerede Mousa Dembele og Victor Wanyama fuldstændigt Matic og Kanté ved at være ultraaggressive. Og mens Chelsea brændte sine chancer, var Spurs kolde og kyniske. Pochettino havde læst Conte fuldstændig. Ikke bare var han også gået over til et tremandsforsvar som et modsvar, han vidste også, hvor Chelseas største svaghed i defensiven lå: i luften på bagerste stolpe ovre hos Azpilicueta og Victor Moses. Derfor slog Christian Eriksen gladeligt bolde fra højre side af banen derover, hvor Dele Alli helt indøvet var klar og headede bolden i kassen – to gange! Bum. Sådan gør man.

Hr. konsistent
Guardian kalder Antonio Conte for “Mr. Consistent”. Det gør avisen med rette. Før kampen mod Watford havde manageren i løbet af sæsonen kun lavet i alt 38 ændringer i startopstilling fra kamp til kamp. Og selv om han lige lavede ni af slagsen til kampen mod Watford, er det ganske usædvanligt. Til sammenligning lavede Mourinho 78 ændringer i mesterskabssæsonen 2004/05 og hele 118 ændringer i mesterskabssæsonen året efter.

Jamie Carragher og Gary Neville gennemgår tallene i dette interessante indslag.

Det er klart, at José Mourinho også havde Champions League at tænke på dengang. Det er den store forskel. Og derfor bliver Contes tal også højere næste år, hvor Chelsea heldigvis er tilbage i Europa. Derfor har denne sæson uden europæisk fodbold – trods alt – været en slags gave til Conte og Chelsea.

Conte ville ikke på samme måde have haft mulighed for at køre sin taktiske filosofi ind på spillerne, hvis han skulle have spillet omkring 55 eller flere kampe mod de 48, som holdet ender på i år. For eksempel går meldingerne fra England på, at han i høj grad har gjort brug af dobbelte træningspas. Det bliver svært at praktisere i næste sæson. Men nu ved Chelsea-spillerne også, hvad han vil. Så hvis man køber præmissen om, at kontinuitet har været en vigtigt nøgle til at vinde mesterskabet igen, er sommerens transfervindue af afgørende betydning for yderligere succes.

Costa-salg er ingen katastrofe
Når et hold præsterer formidabelt over en hel sæson, er det som regel, fordi en lang række af holdets spillere har spillet strålende. Derfor vil der opstå interesse omkring spillerne fra andre klubber højere i fødekæden. De klubber er der heldigvis ikke ret mange af for Chelseas vedkommende. For mens Leicester hurtigt mistede Kanté, fordi Leicester – mestre eller ej – er en relativt lille klub på den store scene, er der for Chelseas startende spillere ikke ret mange andre klubber end Real Madrid, Barcelona og måske Bayern München der for alvor er attraktive – og så de kinesiske klubber for de virkelig pengeglade.

Derfor er de mest bekymrende rygter dem, der rumsterer omkring vores vigtigste spillere i relation til de nævnte klubber. Desværre vil hverken historierne om Eden Hazard og Thibaut Courtois og interessen fra Real Madrid forstumme. Samtidig har både Marcos Alonso og César Azpilicueta været nævnt som mulige emner til Barcas sommerindkøb, mens det er uvist, hvordan Cesc Fàbregas som midtbanereserve vil håndtere konkrete tilbud – United og Liverpool har været meldt interesserede.

På toppen af det hele står Diego Costa. Han har længe været meldt på vej til Kina til en pris, der vil gøre ham til verdens dyreste spiller nogensinde og sikkert også den bedst betalte. Det virker sandsynligt, at det vil ske, og jeg kan godt forstå, hvis han ikke kan modstå sådan et tilbud. Men hvor vil det efterlade Chelsea?

“En af de store fejl, José Mourinho begik efter 2015-mesterskabet, var, at han ikke forstærkede truppen til den efterfølgende sæson. Den fejl må Conte ikke begå”

For mig vil det spillemæssigt ikke være en katastrofe, hvis klubben vælger at indkassere Kina-gevinsten, ligesom den gjorde med Oscar og John Obi Mikel. Costa har scoret mange mål, ja, men han er langt fra perfekt. Han mister simpelthen så mange bolde. Jeg sidder tit og bander hans beslutninger væk. Det er ikke atypisk for ham, at han tager et træk for meget for så at træde i bolden eller blive tacklet. Det kan andre sagtens gøre bedre. Jeg tror, at klubben vil kunne finde en mere boldstærk angriber, der vil kunne score lige så mange mål. Klubben bør gå efter Kylian Mpappé, der med sine 18 år vil kunne sikre angrebsfremtiden for de fleste storklubber. Andre emner som Àlvaro Morata og Romelu Lukaku er også blevet nævnt i rygtestrømmen. De vil også være interessante erstatninger. Jeg vil dog savne de skæve smil og små grin, Diego Costa fremkalder.

Læs også: Conte: Det er en drøm, der er gået i opfyldelse

En af de store fejl, José Mourinho begik efter 2015-mesterskabet, var, at han ikke forstærkede truppen til den efterfølgende sæson. Den fejl må Conte ikke begå. Meldingerne går heldigvis på, at han får noget der ligner 200 millioner pund at lege med hen over sommeren. Med sådan en pengepung kan han vælge at købe tre fuldblodsverdensstjerner, hvis han ønsker det.

Spørgsmålet er, hvor han skal bruge pengene. Michy Batshuayi har lige scoret i to kampe i træk, hvoraf det første sikrede klubben mesterskabet. Men selv om han ikke har fået mange chancer af Conte, har han vist sig noget kluntet, når han endelig fik spilletid. Uanset om Costa bliver solgt eller ej skal der nyt blod til angrebet.

Hazard og Pedro har vist sig som Contes favoritter lige bag Costa – og det er med rette. Begge har haft en flot sæson. Hvis Willian kan leve med reduceret spilletid og bliver i klubben, synes jeg ikke nødvendigvis, at der er brug for en forstærkning på denne position. På midtbanen har Kanté og Matic spillet de fleste kampe suppleret af Fàbregas og til dels Nathaniel Chalobah. Jeg tror, Conte vil have mere bredde her.

Det samme gælder på wingbackerne. Faktisk mener jeg, at Chelsea skal gå fuldbyrdet efter en erstatning for Victor Moses. Det er måske nok en kontroversiel holdning, eftersom nigerianeren er som genfødt og har spillet en flot sæson. Jeg synes bare stadig, at han falder ud og mangler en smule kvalitet både kreativt og defensivt. Den samme holdning har jeg til forsvaret, hvor Cahill har været stærk, men også har haft enkelte dårlige øjeblikke mod hurtige storhold. Her tænker jeg specielt på City-kampen i december. Faktisk mener jeg, at César Azpilicueta, der har spillet enestående, uretfærdigvis blev forbigået til årets hold i Premier League. Han skulle have haft Gary Cahills plads. Nå, men Kurt Zouma er et godt alternativ til forsvarskæden, og spørgsmålet er, om Andreas Christensen kommer tilbage fra Tyskland og får en aktiv rolle. Uanset hvad tror jeg, at Conte vil foretage et indkøb her.

Kongekrone frem for undskyldninger
Det var med lettelse, at jeg så et efterkampsinterview med José Mourinho forleden. United havde lige tabt til Tottenham. Den portugisiske manager kvitterede med at sige, at de alligevel ikke troede på Premier Leagues top fire længere. Jeg sad med lettelse, fordi jeg kender hans evige trang til at spinne, og jeg vidste, at det var en dårlig undskyldning. Selvom United står over for en alt eller intet-kamp med Europa League-finalen om en uge, virkede det ynkeligt. Den slags er vi som Chelsea-tilhængere forskånet for nu.

Nu hedder vores mand Conte. Det er ofte floskler, han kommer med i interviews, men det tilskriver jeg først og fremmest, at han ikke føler sig så godt hjemme i det engelske sprog. For manden er alt andet end en floskel. Se ham på sidelinjen, når holdet scorer. Se ham kramme spillerne ekstatisk, når holdet har vundet. Og se ham synge “Chelsea! Chelsea! Chelsea!”, når klubben har hjemtaget et mesterskab.

Jeg knuselsker blandingen af hans taktiske kynisme og følelsesmæssige udbrud. Som Chelsea-tilhænger må jeg bare sige:

I can’t believe what the lord has finally sent me.

Jesper Kirkbak er cand.public i journalistik og arbejder som freelancer. Han har tidligere været på BT og Metroxpress’ sportsredaktioner. Følg ham på Twitter.

af -
2543

Hull Citys Ryan Mason fik kraniebrud, da han stødte hovedet mod Gary Cahill i en luftduel, da Chelsea besejrede oprykkerne gæstede Stamford Bridge i går. Cahill og Terry har efterfølgende besøgt ham på hospitalet, og han er i bedring.

Efter en akut operation søndag aften efter sammenstødet med Gary Cahill er Ryan Mason nu i bedring.

Hull City har meddelt på deres hjemmeside, at midtbanespilleren har talt om hændelsen på Stamford Bridge i går, da han fik besøg af sin anfører Michael Dawson og tre medarbejdere fra klubbens stab.

– Ryan har talt om episoden i går (søndag, red.), og han skal fortsat være under observation på hospitalet i de kommende dage, hvor klubben fortsat vil være i tæt kontakt med Ryan, hans familie og personalet på St. Mary’s, fortalte Hull City på deres hjemmeside tidligere i dag.

Læs også: Conte: Nu forstummer alle spekulationer

Også Gary Cahill, John Terry og assistenttræner Steve Holland besøgte den tilskadekomne kollega på hospitalet, der altså måtte modtage ilt, da han blev behandlet på banen i gårsdagens opgør. Her blev han behandlet i ni minutter, før han blev båret fra grønsværen, og han er altså nu i bedring.

John Terry har desuden også skrevet en kort besked til Mason via sin Instagram-konto.

– Jeg vil gerne sende vores allerbedste ønsker til Ryan Mason, og vi beder til, at han bliver ok. Vores tanker er med Ryan og hans familie, skrev anføreren på Instagram.

af -
1120

Et selvmål lige inden pausen endte ikke med at slå Chelsea ud. Nu har Contes tropper vundet otte Premier League-kampe i streg, og det vidner om god karakter, mener Gary Cahill.

Manchester City pressede hårdt på mod slutningen af første halvleg, og med et indlæg, der blev rettet af af Gary Cahill lykkedes det dem også at komme foran.

I Chelseas lange sejrsstime er det forsvindende få mål, de har lukket ind. Kun Tottenham er kommet på tavlen i den massive sejrsbølge, som The Blues har reddet på, men det lykkedes altså også for mesterskabsaspiranterne fra Manchester.

Det slog dog ikke Chelsea-mandskabet ud. I anden halvleg vendte de det hele på hovedet og endte med at vinde 1-3 på mål af Diego Costa, Willian og Eden Hazard. Og det vidner ganske enkelt om god karakter, slår selvmålsscoreren Cahill fast.

Læs også: Luiz: Svært at samle sig om kampen

– Vi var bagud 1-0, men vi havde også meget pres, vi skulle absorbere, i første halvleg. Vi vidste dog, at vi stadig var med i kampen, Vi kom på 1-1 og begyndte at opbygge momentum derfra og viste god karakter, forklarede han efter kampen til Skysports og fortsatte.

– Det er ikke blevet jul endnu, men det er opløftende at have otte sejre i træk nu, for det var hårdt. Vi viste en anden side af vores spil, og vi er henrykte over, at det lykkedes, sagde han.

Chelsea skal i aktion igen på næste søndag, når de tager imod West Bromwich Albion hjemme på Stamford Bridge.

af -
1105

Chelsea tog deres fjerde ligasejr i træk mod Southampton og holdt samtidig målet rent for fjerde gang i streg. Men det er især offensiven, der fortjener ros, mener Gary Cahill.

Med en samlet målscore på 11-0 efter de seneste fjerde kampe er Chelsea lige nu et af de hold i Premier League, der må siges at være i bedst form. Og inden kampen mod Southampton var der da også masser af selvtillid i lejren.

– Southampton er rigtige gode på hjemmebane, og det vidste vi. Men vi vidste også, at hvis vi fastholdte vores nuværende form, så ville vi skabe problemer for dem. Vi arbejdede hårdt, og nu har vi fire ligasejre i træk og fire clean sheets. Nu skal vi bare blive ved, fortæller Cahill til London Evening Standard.

Mange har rost defensiven, efter Antonio Conte gik over til 3-4-3-systemet, der har været en stor faktor i forhold til de seneste resultater. Men spørger man Gary Cahill er angriberne uundværlige.

Læs også: Conte: Sejren var vigtig for spillerne

– Vi har brug for den type af stjerneangribere, der kan vinde en kamp på hovedet i løbet af et øjeblik. Det er en fornøjelse at have de gutter på holdet, roser han.

Premier League ser lige nu ud til – igen – at blive usvigeligt tæt, og Cahill, der bar anførerbindet mod Southampton, eftersom Terry var bænket, tør da heller ikke give noget bud på en vinder.

– Det er for tidligt at talte om, hvorvidt vi kan vinde ligaen eller ej, men det er vigtigt at forblive i toppen. Vi vil være deroppe og kæmpe med. Jeg kan ikke se nogen stikke af med den i denne sæson, slutter han.

af -
1351

Cesc Fabregas spillede en umanerligt vigtig rolle, da Chelsea i går sikrede sig videre avancement i EFL Cuppen mod Leicester City efter 4-2 i forlænget spilletid. Og det betyder forhåbentlig, at exit-rygterne stopper, siger han.

Med scoringerne til 3-2 og 4-2 sikrede Fabregas Chelsea avancement til næste runde af ligacuppen, og især da spanieren sendte sit andet mål i kassen, sendte han en vigtig besked.

Her løb han fra Leicesters mål ned mod Chelseafansene, der var placeret i den anden ende, og signalerede kraftigt til dem, hvor glad han var for målet.

Og efter kampen dementerede han da også alle rygter om et skifte væk fra Chelsea, der altså har omgæret ham gennem det meste af tiden under Conte, da han ikke har formået at spille sig til en startplads til en Premier League-kamp.

Læs også: Luiz både glad og ked af det efter debut

af -
2224

Chelsea måtte nøjes med 2-2 på Liberty Stadium, efter Swansea i løbet af få minutter i anden halvleg fik bragt sig foran. Især 2-1-målet har skabt forargelse, da der klart bliver begået frispark på Gary Cahill. Cahill selv er også frustreret over den manglende kendelse.

Kort efter Swanseas udligning til 1-1 modtager Gary Cahill bolden fra John Terry nede i bagkæden, mens Swanseas Leroy Fer jagter bolden. Cahill tager et træk væk fra Fer, der nedlægger ham og derefter erobrer bolden og kan løbe alene mod mål og får sparket bolden ind bag Thibaut Courtois.

Diego Costa får dog bragt The Blues på 2-2 omkring 10 minutter før lukketid, men det lykkes ikke Chelsea at få de tre point med tilbage til Vestlondon.

Efter kampen var det en tydeligt frustreret Gary Cahill, der gav et interview til BBC.

– Det er en klar fejl. Jeg er frustreret. Come on, helt ærligt! Du ville kunne se, at det var en klar fejl, hvis du sad på månen. Jeg tager et træk væk fra ham, han nedlægger mig bagfra. Det var klokkeklart, og at gense episoden har gjort mig endnu mere vred, rasede Cahill og fortsatte.

Læs også: Conte: Diego Costa opførte sig fantastisk

– Det er kun sjov og ballade for fans, men det er spillerne, det går ud over. Det er frustrerende for mig, og det er frustrerende for mit hold. Vi har tabt to point, hvilket er et kæmpe tab i denne her liga, lød kritikken, inden han kom med en sidste bemærkning.

– Se på mit ansigt! Det er utroligt. Jeg sagde til dommeren, at der er tre af jer, der kan se det. Der var to fejl, og dommerne har ikke kunne se det. Det er for mig helt utroligt, sagde Cahill.

Også på Twitter valgte Cahill at komme med et vredesudbrud. Hans to tweets er senere blevet slettet, men først lagde han en video op af episoden, hvorefter han i et andet tweet udtrykte sin vrede. Se dem nedenfor.
Cahill Tweet video

Cahill tweet

af -
1194

Chelsea ser ud til så småt at være vendt tilbage til fordums styrke under Antonio Conte. Og Gary Cahill mener, at der er klare årsager til, hvorfor holdet er vendt så hurtigt tilbage til toppen.

The Blues spillede sæsonens bedste kamp indtil videre, da de slog Burnley med 3-0 hjemme på Stamford Bridge. En kamp, hvor modstanderholdet ikke fik et ben til jorden, og som der ikke var meget at sætte en finger på, mener Gary Cahill.

– Det var en meget overbevisende sejr, jeg følte, at vi spillede godt fra start til slut og dominerede kampen totalt. Burnley fik et fantastisk resultat i sidste uge (2-0-sejr over Liverpool red.), så de havde høj moral og var fulde af selvtillid, men vi kontrollerede fuldstændigt kampen, og det var et godt resultat inden landsholdspausen, fortæller Cahill, der kunne fejre sin kamp nummer 200 i Chelsea-trøjen, til Chelseas hjemmeside.

Og englænderen mener, at der er et par helt klare ting, der har gjort, at holdet lynhurtigt er blevet trukket op igen fra det dødvande, som det havnede i i den forgangne sæson.

Læs også: Conte ærgerlig over landsholdspausen

– Vi har fået et par kvalitetsspillere mere i truppen, hvilket er godt, men det er mestendels de samme spillere som sidste år og fra da vi vandt ligaen sæsonen før. Den primære årsag i min optik er, hvor god vores form er, og hvor skarpe vi ser ud samt organisationen i forhold til positioneringer på banen. Sidste år følte jeg, at vi lidt var over det hele somme tider. Jeg er i den bedste form, jeg har været i meget lang tid, forklarer han og fortsætter.

– Manageren er urokkelig i forhold til, hvordan han vil spille, og det er det, alle må rette sig efter. Hvis alle trækker i den rigtige retning, vil du lykkes ni ud af 10 gange. Form og ernæring, ting, som folk formentlig ikke ser, er utroligt vigtige især i den her liga, siger Cahill.

af -
5854

Chelsea spillede klokken meget tidligt i morges sæsonens tredje officielle træningskamp. Denne gang under lidt andre forhold på Rose Bowl i Pasadena, der kan huse godt og vel 92.000 tilskuere. Også modstanden var fra en anden hylde end det, Conte og co. lagde ud med i Østrig.

Det kunne både ses på de væsentligt tættere markeringer og intensiteten i nærkampene, at Chelsea ikke længere spillede mod et midterplaceret østrigsk hold, men derimod de gamle kendinge fra Liverpool. For selvom det ret beset var en venskabskamp – ganske vist puttet ind i et miniturneringsformat i form af Internation Champions Cup – var det det langt fra. Der faldt nemlig seks gule og et rødt kort i kampen, og modtageren af spegedrengen var såmænd ingen ringere end Cesc Fabregas, frisk tilbagevendt fra ferie, som flæskede en modspiller så groft, at det gav marchordre.

Der var ellers god stemning inden kampen, hvor et par blev viet lige udenfor stadion. Stemningen på banen var sådan set heller ikke specielt anspændt, men kortene sad ganske løst på dommeren, der dog sagtens kunne forsvare det røde til Fabregas.

Men på trods af det røde kort og den store strøm af gule hev Chelsea alligevel en smal 1-0-sejr på mål af Gary Cahill i land. Og her følger tre ting, vi lærte af kampen:

1. Der mangler tyngde i toppen
Ruben Loftus-Cheek og Bertrand Traoré fik chancen fra start som de to forreste, hvor Loftus-Cheek fungerede som spidsangriber. Det var dog ikke voldsomt meget, de to unge drenge fangede, og med et hårdt spillende Liverpool-forsvar var det svært for dem for alvor at få markeret sig. Conte har udtrykt sin store begejstring over Loftus-Cheek som angriber, men udover et par lige-ved-og-næsten-chancer blev det ikke rigtigt til noget for RLC, og der virker ærligt talt til at være langt igen, før han kan gøre sig gældende som angriber i Premier League.

Her også: Romans Disciple i Østrig 

Det bliver naturligvis heller ikke en angrebsduo bestående af Traoré og Loftus-Cheek, som Conte kommer til at stille med, når sæsonen rigtigt skydes i gang, men at dømme efter spillet helt generelt denne pre-season kan man godt forstå, at angriberjagten stadig ikke er indstillet efter indkøbet af Michy Batshuayi – der i øvrigt ikke rigtigt fik gjort opmærksom på sig selv efter sit indhop godt 20 minutter før tid. Hvilket dog heller ikke er voldsomt nemt – eller forventeligt – når man er en mand i undertal og skal forsvare en føring.

2. Defensiven halter ikke så meget, som folk gør det til
Til EM var det ikke ligefrem Italiens sprudlende offensiv, der fik folk op ad stolene, men der blev i den grad kigget med stor benovelse over det forsvarsspil, som Contes mandskab leverede. Og selvom der var små sprækker hist og her i Chelsea-forsvaret, blev Liverpool aldrig rigtigt farlige. Kun halve afslutninger blev det til, mens Asmir Begovic i målet heller ikke fik travlt med at parere afslutninger udefra, da Terry og kompagni holdt tæt.

En ny midtstopper lader dog til at være en stor kæphest for Conte, men holdet er allerede milevidt fra 2-0-nederlaget til Rapid Wien i den første træningskamp, hvor Papy Djilobodji havde smurt undersiden af støvlerne med bearnaise, og koordinationen lignede noget fra en serie 5-kamp. Spørgsmålet er, om det er acceptabelt at have et godt forsvar, hvis det kan lade sig gøre at få banket et verdensklasse forsvar på benene. Også selvom det formentlig vil koste en lille halv milliard – som Koulibaly fra Napoli ventes at koste.

3. Ola Aina vil gerne på førsteholdet
Selvom chancerne for en plads i startelleveren ser overordentligt små ud for 19-årige Ola Aina, må man sige, at den unge englænder i den grad gør, hvad han kan for at bejle til pladsen. Og i forhold til det, vi har set fra Baba Rahman, kunne Aina – hvis han fortsætter de samme takter gennem den resterende del af pre-season – måske få kæmpet sig op foran ghaneseren i spilletidskøen.

Ivanovic er ude med en skulderskade, der kan betyde, at han misser starten af sæsonen. Og det kan måske blive Ainas chance. Han er langt hurtigere end Iva, og så har en et forrygende blik for spillet, der gør ham til en rigtig solid defensiv back, som kan bryde spillet. Offensivt har det ikke været prangende, men der er i den grad potentiale til at gå ind og få en god håndfuld Premier League-kampe under bæltet, hvis han kan fortsætte i samme gear, som han kører nu.

af -
462

Gary Cahill ryster på hovedet over Chelseas 3-0-nederlag til Manchester City lørdag aften, og den engelske forsvarsspiller påpeger, at The Blues bør spille med mere stolthed i de resterende kampe.

Chelsea fik en ordentlig snitter lørdag aften, hvor Manchester City tog fra Stamford Bridge med en 3-0-sejr, der aldrig var i fare. Chelsea-spillerne havde store problemer med at følge med modstanderne, og det skuffer Gary Cahill.

Læs også: Hiddink: Har været svært at få Hazard tilbage

– Vi skal spille med mere stolthed. Vi skal gå ud på banen og levere en indsats, hvor vi i det mindste løber og forsøger at komme tæt på vores modstandere. Vi har intet at spille for, men det mindste man kan forvente er, at folk løber, siger Gary Cahill til Sky Sports og fortsætter.

– Vi har måske brug for at snakke sammen i næste uge som gruppe, fordi vi har nogle gode spillere og nogle gode personer i denne trup, forklarer han.

Sergio Agüero scorede alle Manchester Citys tre mål i kampen.

af -
737

Chelsea blev mulet i egen hule af PSG i går aftes og røg dermed ud af Champions League. Og det er naturligvis meget skuffende, fortæller Gary Cahill.

Med et sammenlagt nederlag på 4-2 endte Chelsea med at måtte forlade Champions League allerede i 1/8-finalen. Begge opgør endte med 2-1 til Paris Saint-Germain, og især da franskmændene fik deres andet mål i går aftes, gik gassen af ballonen, vurderer Cahill.

– Banen var fyldt med dygtige spillere. Da den stod 1-1, kunne kampen have gået begge veje. Vi havde et par gode kontraangreb, men de havde også deres chancer, og uheldigvis for os, fik de et vigtigt udebanemål, fortæller Cahill til chelseafc.com.

Den engelske forsvarsspiller peger desuden på Diego Costas tidlige exit fra kampen som en medvirkende faktor.

Læs også: Mikel bremser kontraktforhandlinger

– Det er en skam, at Diego måtte forlade kampen (på grund af en skade red.). Han var livlig , når han var på banen, scorede et godt mål og var en trussel, så det var hårdt for os, siger Cahill og fortsætter.

– Vi er skuffede over at være røget ud. Det var et omklædningsrum fyldt af skuffelse, indrømmer han.

Der er dog ikke meget tid til at dvæle ved det, der nu er fortid.

– Der er endnu en stor kamp for os denne weekend, og det er vores eneste chance nu for at vinde noget, så lad os håbe, at vi kan rejse os igen.

Chelsea møder på lørdag Everton i FA Cuppen, som er den sidste turnering, hvor klubben har en mulighed for at vinde et trofæ.

 

Ugens mest læste

3526
Det giver en kapitalindsprøjtning af de helt store at vinde Premier League. Chelsea ender med at tjene mere end en milliard kroner på at...