LUK
Tags Indlæg tagget med "Batshuayi"

Batshuayi

af -
1979

Diego Costas fremtid virker endnu ikke til at være helt på plads, og i et interview med Het Nieuwsblad afviser han ikke, at han forlader klubben.

Om næste sæson skal spilles i Kina, Spanien eller England for Diego Costas vedkommende ser endnu ud til at være uvist. I et interview med den belgiske avis Het Nieuwsblad giver spanieren ikke lige frem en afklaring på sin fremtid, da han bliver spurgt ind til, om han kan spille sammen med Romelu Lukaku, som længe har været rygtet tilbage til Vestlondon.

– Det ved jeg ikke, det er op til klubben at afgøre det. Selvfølgelig er Lukaku en meget stor spiller, som har imponeret denne sæson. Jeg håber, at han får muligheden for at skrive med Chelsea, fordi Chelsea er en unik klub, siger Diego Costa og bliver derefter spurgt ind til Michy Batshuayi.

Stem på chelseafan.dk som årets fodbold-fanside 2017!

– Han er en stor spiller og har en stor fremtid foran sig. Han har bevist i de seneste kampe, at han har kvaliteten og evnerne til at score mål. Han er en dreng, der vil komme til at tage mange store skridt. Forhåbentlig bliver han ved med at udvikle sig og holde hovedet højt. Han har alle kvaliteterne til at blive her. Chelsea henter måske en ny angriber, Batshuayi bliver måske, fordi han er ung, og jeg forlader måske klubben, siger spanieren.

Atlético Madrid har ad flere omgange været meldt interesserede i angriberen. De seneste rygter er, at de kun er villige til at betale i underkanten af 200 millioner for Costa, mens rygterne om et skifte til Kina så småt ser ud til at være stilnet af. Her har prisen på angriberen dog tidligere lydt på mere end 800 millioner kroner.

af -
1602

Michy Batshuayi indrømmer, at denne sæson har været frustrerende for ham på grund af manglende spilletid, men han har samtidig udviklet sig som menneske.

Vejen til spilletid har været utroligt svær for Michy Batshuayi. En velspillede Diego Costa har holdt ham ude i mange kampe, men når den stærke skarpretter sad ude, var det som regel Eden Hazard, som overtog pladsen, mens Batshuayi fortsat måtte se til fra bænken.

Men i fredags skubbede belgieren sig et godt stykke frem i bevidstheden på mange Chelseafans, da hans mål mod West Bromwich sikrede Chelsea klubbens sjette mesterskab. I mandagens opgør mod Watford blev scoringen så honoreret med en plads i startelleveren, men det ændrer dog ikke på, at det har været en frustrerende første tid i Chelsea for Michy Batshuayi.

– Der har været mange frustrationer, men det her er en stor klub med en masse gode spillere. Det bliver jeg også nødt til at have en form for forståelse for. Jeg er lidt yngre end nogle af de andre spillere. Jeg kan kun blive ved med at arbejde hårdt, fortæller Batshuayi til The Guardian og fortsætter.

Stem på chelseafan.dk som Danmarks bedste fodbold-fanside!

– Vi har et godt hold med en masse gode spillere. Gutter, der også er elskværdige og ydmyge. Chelsea føles som en stor familie. Når du kan arbejde under sådan nogle forhold dag ud og dag ind, er det forrygende. Men selvfølgelig har der været nogle frustrationer, fordi jeg ikke har spillet særligt meget, indrømmer belgieren og uddyber.

– Det var ikke altid lige nemt at have det sjovt sammen med mine holdkammerater. Men jeg forstod også godt, at jeg skulle arbejde for det. Men jeg er glad. Mine holdkammerater har altid støttet mig. De har opildnet mig til at gribe min chance og har rådgivet mig til ikke at hænge med hovedet, forklarer han.

Men på trods af de mange udfordringer i forhold til den manglende spilletid – kun 212 minutter i skrivende stund – er der også mange ting, som Batshuayi kan bruge fremadrettet.

– Selvfølgelig har der været masser af læring i det for mig. Det har været en periode, som har været meget svær for mig, men jeg har også lært en masse. Jeg har gjort en masse fremskridt. Både som menneske, mentalt, fysisk og taktisk. Det er givet med en manager som Antonio Conte. Han vil have, du skal arbejde, arbejde, arbejde. Hver dag, fortæller belgieren, der kostede klubben i omegnen af 300 millioner kroner i sommer.

Læs også: Genfødslens sæson på Stamford Bridge

Og da han var med til at sikre mesterskab på The Hawthorns i fredags oplevede han da også samme glæde som holdkammeraterne. Dog vendte han hurtigt tilbage til træningsbanen.

– Fredag var et magisk øjeblik. Som i en drøm. Men jeg tabte heller ikke hovedet, jeg fortsætte med at arbejde. Fordi jeg vidste, at der var vigtige kampe forude. Jeg vidste, at jeg kunne få min chance mod Watford, så fra lørdag morgen begyndte jeg at fokusere på den kamp. Jeg ville gøre det godt. jeg ville gøre fansene og manageren stolte af mig. Jeg gav ikke op, og det blev holdet og jeg belønnet for. Det er godt for alle, slutter Michy Batshuayi.

af -
733

Det er ikke blevet til meget spilletid for Michy Batshuayi, hvorfor han nu kan være på vej tilbage til Frankrig – i første omgang på en lejeaftale, men muligvis med en købsoption, skriver La Voix du Nord.

Det er ikke engang blevet til 90 Premier League-minutter for Michy Batshuayi, siden han kom til klubben i sommer. Antonio Conte viste desuden under Diego Costas karantænefravær på Boxing Day, at belgieren heller ikke var andetvalget efter Costa, da han i stedet besluttede at spille uden reel angriber.

Det har – kombineret med det nyåbnede transfervindue – sat gang i tidlige transferspekulationer. Den franske avis La Voix du Nord skriver, at LOSC Lille er interesserede i at hente Batshuayi tilbage til Frankrig.

Se også: Video: Se samtlige 100 Chelsea-mål fra 2016

Eden Hazards tidligere klub har for nyligt skiftet manager efter en skuffende sæson, hvor man i øjeblikket indtager 12. pladsen. Det helt store problem har været målscoringen, hvor man har scoret færre mål end antal ligakampe, man har spillet. Derfor er Lille ude efter offensive forstærkninger, og det kunne muligvis komme i form af Batshuayi.

Avisen kan desuden meddele, at der i første omgang kigges på en lejeaftale, men at der muligvis kan indflettes en købsoption.

Læs også: Officielt: PSV lejer van Ginkel

Antonio Conte kommenterede for nyligt på Michy Batshuayis situation i Chelsea og understregede, at det vil tage tid for den stærke angriber at tilpasse sig.

af -
1316

Michy Batshuayi blev forbigået i Diego Costas fravær, da Conte i stedet valgte at stille op uden angriber. Den unge belgier skal stadig tilpasse sig, forklarer han.

Der er for så vidt intet odiøst i, at Michy Batshuayi har måtte se til fra bænken meget af denne sæson. Diego Costa har brilleret gang på gang og er ligatopscorer. Men da spanieren måtte undværes mod Bournemouth på grund af karantæne, måtte den belgiske bomber igen se til fra bænken.

I stedet endte det med en startellever uden reel angriber, og Batshuayi blev først skift ind dybt inde i overtiden. Men den 23-årige skarpretter indgår ganske enkelt ikke i den bedste startopstilling uden Diego Costa, forklarer Antonio Conte.

– Vi manglede to vigtige spillere (Costa og Kanté red.), men jeg synes, vi spillede rigtig godt. Det er første gang, vi spillede uden en reel angriber. Vi har prøvet det til træning, og jeg synes, at det er det bedste for os i øjeblikket, men jeg glemmer ikke Michy (Batshuayi red.). Han er en ung spiller med et stort talent, forsikrer Conte til Evening Standard og tilføjer:

– Han tilpasser sig stadig til ligaen og den fodbold, der bliver spillet. Jeg tror på ham på lang sigt.

Michy Batshuayi har i skrivende stund 11 optrædener i den kongeblå trøje under bæltestedet, men sammenlagt er det kun blevet til 76 minutters spilletid. Han har scoret et enkelt mål og ydermere lagt op til et.

af -
3270

Michy Batshuayi er uden tvivl en af de sjoveste Chelsea-spillere at følge på sociale medier. Nu har belgieren indledt en større diskussion med EA Sports, der laver FIFA, om hvorfor han har så lav en vurdering på sine afleveringer i spillet.

En overordnet rating på 81 er ikke ringe for Michy Batshuayi, men den 22-årige belgier er bestemt ikke tilfreds med, hvordan hans afleveringsevner er vurderet i spillet. Her har han nemlig kun 59, hvilket ikke er voldsomt imponerende.

Hele diskussionen sker i anledning af, at demoen af FIFA 17 er blevet tilgængelig, og her er det muligt at spille med Chelsea. Men glæden er ikke overvældende for Batshuayi, der altså ikke har tænkt sig at lade EA’s lave rating af hans afleveringsevner fare lige med det samme. Se hele forløbet på Twitter nedenfor.

af -
2748

Michy Batshuayi og Diego Costa var mændene med målene i sejren over Watford, og de blev efterfølgende hyldet af Antonio Conte. Men italieneren adresserede også holdets manglende bredde i defensiven.

Det lignede længe, at Chelsea ikke kunne ride videre på 2-1-sejren over West Ham i sæsonåbneren i mandags, men det endte med at få en nærmest identisk afslutning. Efter Batshuayis udligning slog Diego Costa nemlig til efter en fornem stikning fra Fabregas og gjorde det med få minutter igen til slutresultatet 1-2 – og sikrede dermed de tre point til The Blues.

Watford så ellers ud til at være i stand til at holde Chelsea fra fadet, men efter tre gode indskiftninger af Victor Moses, Michy Batshuayi og Cesc Fabregas lykkedes det altså at få vendt kampen. Og Conte havde da også masser af roser til sine indskiftere efter kampen.

– Normalt, når nye spillere kommer på banen under kampen, får de stor indflydelse. Jeg er tilfreds med Moses, med Cesc og Batshuayi, fordi de havde rigtig god indflydelse. Det er vigtigt for mig. De viser god holdånd, den rigtige attitude og det rigtige engagement, forklarede Conte på pressemødet efter kampen og fortsatte.

– Jeg forstår godt, at du normalt ikke er glad, når du ikke starter inde. Manageren må vælge en startellever og derefter forsøge at finde den rigtige løsning under kampen. Det har vi set i disse to kampe, sagde han.

Læs også: Simeone: Vi forsøgte at hente Costa

Det blev igen Diego Costa, der sikrede klubben de tre point med en sen scoring, men også hans angrebskollega Michy Batshauyi fik scoret sit første mål i den blå trøje.

– Han (Costa red.) har scoret to mål, men jeg ville foretrække, at han havde scoret det før slutningen! Diego arbejder meget hårdt ligesom de andre spillere. Han er en vigtig spiller for os. Det er vigtigt for ham altid at holde fokus på kampen og ikke tænke på andre situationer. Batshuayi er en ung spiller, der også har stort potentiale, og som kan forbedre sig meget. De kan spille sammen, ikke kun når vi er inde i kampen, men også fra start, roste Conte, der også havde bevingede ord til Fabregas, der havde næstsidste fod på begge Chelsea-mål.

– Vi kender alle sammen Cesc. Han er en stor spiller med god teknik, der kan lægge gode afleveringer og assists. Jeg foretog udskiftningen, fordi at jeg i det moment ville have mere kvalitet, og jeg kunne se, at Watford kun tænkte på at forsvare, forklarede Conte og fortsatte.

– Jeg er glad for hans attitude. Han arbejder rigtigt hårdt til træning for at vise mig, at han fortjener at spille. Og det er det, jeg vil se fra alle mine spillere.

Conte måtte også adressere behovet for en forstærkning til bagkæden, da den i øjeblikket er tyndt besat. Rygter florerer i øjeblikket om, at Napolis Kalidou Koulibaly er i London, men så konkret var italieneren dog ikke.

Se også: Video: Se Contes vilde jubel efter scoringerne

– Hvis du ser på det nuværende Chelsea-hold, har vi kun fem forsvarsspillere, og fire af disse startede kampen i dag. Ola Aina er fra akademiet, rigtig god og med stort potentiale, men der skal meget til, før du kan putte en ung spiller på førsteholdet, forklarede han og fortsatte.

– Jeg er sikker på, at Aina har en god fremtid, men med disse tal, fem forsvarsspillere, så er vi i knibe, hvis vi får en skade eller karantæne. Klubben og jeg ved dette, og vi taler sammen hver dag for at forbedre holdet, men vi ved, at det er et meget svært marked. Jeg vil ikke købe en god spillere bare for at købe ham. Jeg vil købe den rigtige spiller til Chelsea, både til nuet og til fremtiden. Det er vigtigt, at vi laver en god investering sluttede han.

af -
4280

Chelsea tog igen tre point under Contes ledelse, og det skete igen ved hjælp af en 2-1-sejr, hvor sejrsmål igen blev sat ind af Diego Costa kort før slutfløjtet. Og vigtigheden af det kunne mærkes på trænerbænken.

The Blues var længe om at komme i gang mod Watford, der også bragte sig foran i opgøret, da Kapoue kanonerede en flugter ind bag Courtois godt 10 minutter inde i anden halvleg.

Contes mandskab havde svært ved at finde åbninger i Watfords forsvar, så derfor tog italieneren relativt hurtigt konsekvensen af dette og satte med små intervaller Moses, Batshuayi og Fabregas på banen for henholdsvis Pedro, Oscar og Matic. Og især de to sidstnævnte indskiftere skulle blive kampafgørende.

Fabregas forsøgte sig nemlig med en flad afslutning udenfor feltet, som dog blev reddet af Watfords keeper Heurolho Gomes. Men Michy Batshuayi var hurtigt over riposten, og så stod det 1-1.

Læs også: Ny bog går tæt på trænerpersonlighederne i Premier League

Med lidt over 10 minutter tilbage af opgøret havde Chelsea god tid til at jagte sejren, og ligesom i sæsonpremieren mod West Ham i sidste weekend endte det lykkeligt. Cesc Fabregas slog en dyb stikning til Diego Costa, der iskoldt ekseverede med en flad afslutning uden om Gomes.

Begge scoringer resulterede i vild og ekstatisk jubel fra Antonio Conte, som heldigvis blev fanget af kameraerne.

af -
1378

På trods af at have stødt til truppen tidligere på ugen føler Michy Batshuayi allerede, at han er faldet godt til i truppen. Især på grund af den store hjælp fra holdkammeraterne.

Det tegner godt for 22-årige Michy Batshuayi, klubbens første indkøb denne sommer. Den hurtige angriber, der kom til fra Olympique Marseille, er allerede klar med store roser af holdkammeraterne få dage efter ankomsten fra EM.

– Det har været rigtig, rigtig godt. Alle i gruppen har fået mig til at føle mig hjemme, og alle har hjulpet mig så meget, både spillere og resten af staben. Selv folk, der ikke taler fransk, har forsøgt for min skyld. Der er en god atmosfære her, slår Batshuayi fast over for chelseafc.com.

Antonio Conte har også en stor stjerne hos den belgiske skarpretter.

– Jeg har også et perfekt forhold til træneren. Jeg har det allerede, som om jeg udvikler mig meget under ham. Jeg er stadig ung, 22, og jeg er glad for at have en træner, der kan få mig til at forbedre mig, fortæller Batshuayi, der også er blevet mødt af væsentligt højere krav til træningen.

Læs også: Bliv klogere på Michy Batshuayi – Chelseas nye bomber

– Træningen har fokuseret meget på taktikken og har været meget fysisk, det har været på et andet niveau. Det har været anderledes, end det, jeg har oplevet tidligere, fordi du skal være 100 procent koncentreret i alle sessioner, forklarer han.

Michy Batshauyi fik ikke sit navn på tavlen i sin første træningskamp med holdet, selvom han havde flere gode aktioner mod WAC RZ Pellets. Det gjorde han til gengæld to gange i den lukkede træningskamp mod Atus Ferlach.

af -
1004

Inden flyveren blev startet, og kursen sat mod USA, fik holdet tanket selvtillid mod det østrigske 3. divisionshold Atus Ferlach. Her fik Michy Batshuayi blandt andet scoret sit første Chelsea-mål.

Der var desværre ingen tv-dækning af Chelseas indtil videre letteste træningskamp denne pre-season, da de bankede Atus Ferlach med hele 8-0.

Det østrigske hold, der kan bryste sig af at have vundet 4. divisionen i den forgangne sæson, lagde græs til på deres eget stadion med plads til et par tusinde tilskuere, da de fik en fodboldlektion af de helt store.

Reservemålmand Jamal Blackman spillede hele kampen, men ellers rokerede Antonio Conte godt og grundigt rundt på det hele. Holdet, der startede kampen så således ud:

Blackman, Azpilicueta, Miazga, Hector, Baba Rahman, Kenedy, Mikel, Chalobah, Atsu, Loftus-Cheek, Remy

Se også: Video: Mourinho nægtede at give autograf til Chelseafan

Inden pausefløjtet fik The Blues lagt bolden i nettet tre gange. Først fik Loïc Remy scoret efter 11 minutters spil, hvorefter Mikel fulgte op en god halv time inde i kampen. Fire minutter inden pausen fik Remy scoret sit andet mål.

I pausen foretog Conte seks udskiftninger, hvilket blandt andet betød at Michy Batshuayi kom på banen. Og den hurtige belgier scorede såmænd på sin første boldberøring efter et indlæg fra Ruben Loftus-Cheek. Den nyindkøbte belgier nåede at komme på tavlen endnu en gang, mens Remy fik færdiggjort sit hattrick og Pedro garnede to gange.

Der blev kun taget et par enkelte billeder under kampen, og de kan ses her.

Mål: Remy (11, 41, 81), Mikel (35), Batshuayi (49, 67), Pedro (56, 76)

af -
2191

De fleste af os husker med gru Kurt Zoumas grimme korsbåndsskade, som han pådrog sig mod Manchester United tilbage i februar. Men nu er den franske forsvare så småt vendt tilbage til træningsbanen.

Der var masser af smil under dagens træning i Østrig forud for holdets anden træningskamp i landet, som finder sted på onsdag mod WAC RZ Pellets. Og det skyldtes dels, at nyindkøbte Michy Batshuayi stødte til holdet, men også at holdets store forsvarstalent Kurt Zouma vendte tilbage på træningsbanen.

Batshuayi deltog i hele træningen, mens Zouma måtte nøjes med kun at være en del af udvalgte øvelser. Korsbåndsskaden, som han pådrog sig for godt et halvt år siden, kan i værste fald tage mere end et år at komme sig over, men det ser trods alt ud til, at den 21-årige franskmands genoptræning går hurtigere.

Ugens mest læste

2668
Juventus' stjerneback Alex Sandro ser ud til at være en eftertragtet mand i Vestlondon. Chelsea er angiveligt klar til at betale knap en halv...