Sky: Rüdiger-repræsentanter er landet i London

1495

Antonio Rüdiger nærmer sig med hastige skridt et skifte til Chelsea. Tyskerens repræsentanter er ifølge Sky Sports landet i London i dag.

Beløbet for Antonio Rüdiger skulle allerede være blevet aftalt mellem Chelsea og Roma. The Blues må slippe i omegnen af 280 millioner kroner forsvarsspilleren, hvis der ellers kan opnås enighed omkring de personlige forhold for spilleren.

Og det ser ud til at være det, der skal på plads i dag. Ifølge Sky Sports er Rüdigers agenter i dag landet i London for at færdiggøre skiftet. Forhandlinger skulle ifølge det engelske medie allerede være relativt fremskredne og “nærmer sig sin afslutning.”

24-årige Antonio Rüdiger har tiltrukket sig opmærksomhed fra flere klubber i løbet af det seneste års tid efter gode præstationer for Roma i den forgangne sæson, hvor han hjalp klubben med en andenplads i Serie A.