Sky: Pochettino i spil som Contes overtager

2182

Mauricio Pochettino er tilføjet til puljen af potentielle managers, der kan tage over, hvis det ender med et exit til Antonio Conte, skriver Skysports.

Luiz Enrique og Maurizio Sarri har indtil videre været de varmeste navne, når spekulationerne har gået på, hvem der med stor sandsynlighed kommer til at overtage trænersædet i Chelsea denne sommer.

Men måske vil Abramovich og kompagni i stedet forsøge at hente Tottenhams manager Mauricio Pochettino. Argentineren har endnu ikke vundet et trofæ til lokalrivalerne, men til gengæld har han formået at få meget ud af et hold, der opererer på et mindre budget end Chelseas.

Og det kunne se ud til at betyde noget for Chelsea-bestyrelsen, der har forsøgt at passe forholdsvis godt på pengene, mens Antonio Conte har besat trænersædet – noget, som italieneren har brokket sig over gentagne gange.

Læs også: Moses: Den værste følelse i karrieren at blive udvist i FA Cup-finalen

Skysports har ingen konkrete oplysninger om, hvorvidt Chelsea har forhørt sig om prisen på Pochettino, eller hvor meget den tidligere Southampton-manager eventuelt skal have i løn.

Men den 46-årige taktiker har dog tre år tilbage af sin kontrakt med Tottenham og vil næppe blive en billig erhvervelse, hvis Spurs overhovedet vil lade ham gå.