Reece James: Jeg har drømt om at spille for Chelsea

488

Reece James har i denne sæson haft stor succes i Wigan, hvor han har spillet fast og høstet store roser for sine præstationer. Roser som blandt andet udmøntede sig i en plads på Årets Hold i Championship, samt en hæder som Årets Spiller i Wigan.

Reece James er én iblandt flere unge Chelsea-spillere, som i denne sæson har fået et gennembrud i den engelske Championship. Ifølge den unge englænder, lå det dog ikke i kortene at han som sæsonen skred frem, skulle være én af de bærende kræfter i Wigan.

-Da jeg kom til klubben, håbede jeg blot at få nogle kampe, men som sæsonen skred frem, stod det klart, at jeg var blevet fast mand, hvilket naturligvis var rigtig fedt, udtaler James til Chelsea TV-

Mange spår at James i den kommende sæson vil blive indlemmet i førsteholdstruppen, hvor han skal konkurrere med Azpilicueta om pladsen op højre back. Den unge englænder selv, lægger heller ikke skjul på, at det længe har været en personlig drøm at spille for Chelsea.

-Jeg har drømt om at spille for Chelsea lige siden jeg startede med at spille fodbold, så jeg er meget taknemmelig, hvis jeg får chancen. Jeg forsøger at suge til mig fra træningsbanen, og lærer meget fra mine holdkammerater, fortæller James.

I Wigan er James både blevet brugt på højre back og den centrale midtbane. Til trods for at hovedpersonen selv ser sig som back, spiller han gerne på midtbanen, hvis træneren ønsker det.

-Jeg er stadig back, men hvis skal spille en anden position, gør jeg med glæde dét, afslutter englænderen.

Foruden en plads på Årets Hold og en pris som Årets Spiller, vandt James også Årets Mål i Wigan samt Spillernes Årets Spiller.