Officielt: Chelsea kvalificerer sig til Champions League

526

The Blues er klar til at spille med på den øverste europæiske  scene fra næste sæson af.

Det har været en turbulent sæson for Chelsea, men nu kan London-klubben for en stund ånde lettet op. Med dagens 3-0-sejr over Watford og Arsenals skuffende 1-1-resultat hjemme mod Brighton, er The Blues nemlig sikret en plads i næste sæsons Champions League.

Chelsea skal imidlertid kæmpe med Tottenham om tredjepladsen i Premier League med blot en enkelt spillerunde igen. Rivalerne fra Nordlondon har 70 point og en hjemmebanekamp mod Everton i sigte, mens Chelsea nu har 71 point inden udebaneopgøret mod Leicester City.

Premier League-tabellen efter dagens opgør.

Kaptajnens afsked

Gary Cahill været et sjældent syn på holdkortet i indeværende sæson under Maurizio Sarri, men kaptajnen fik i dag lov til at komme på banen i de døende minutter af opgøret mod Watford.

Det blev med al sandsynlighed Cahills allersidste optræden på Stamford Bridge, hvor han siden januar 2012 har spillet et hav af kampe og ikke mindst vundet klubbens eneste Champions League-trofæ samt to Premier League-mesterskaber og en Europa League-titel.

De kommende uger må vise, om den 33-årige englænder kan tilføje endnu et trofæ til sit CV. I første omgang skal The Blues på torsdag duellere med tyske Eintracht Frankfurt om en plads i Europa League-finalen.