Officielt: Chelsea henter Jorginho i Napoli

337

26-årige Jorginho er Chelseas første indkøb denne sommer. Den brasilianskfødte italiener kommer til klubben på en fem-årig aftale.

Først blev Maurizio Sarri præsenteret som ny træner, og nu er Jorginho så blevet præsenteret som klubbens første signing denne sommer.

De kommer begge to til fra Napoli, hvor Jorginho var en af krumptapperne på Sarris mandskab, hvor boldbesiddelse og højt tempo er to kerneegenskaber.

Jorginho har underskrevet en fem-årig aftale og har fået tildelt trøje nummer 5.

– Jeg er helt ekstatisk over at være her i Chelsea. Det er ikke nemt at blive en del af så stort et hold, så jeg er meget, meget glad. Jeg ser frem til at spille i så intens en liga og for et hold, der gør alt for at vinde, fortæller Jorginho til Chelseas hjemmeside ovenpå skiftet.