Officielt: Atsu lejes ud til Everton

603

Ghanesiske Christian Atsu skal for hele næste sæson tørne ud for Everton på en lejeaftale.

Christian Atsu kom sidste sommer til Chelsea fra FC Porto, og var i sidste sæson udlejet til Vitesse, hvor han leverede flere fine præstationer. Nu skal ghaneseren så udlejes igen, og denne gang til Premier League i form af Everton. 

Tirsdag blev det offentlig kendt, at Everton manager, Roberto Martinez, havde lavet en verbal aftale med Chelsea vedrørende en aftale, der sendte Christian Atsu på lån til klubben fra merseyside.

I dag er det så blevet officielt, at Atsu skal tørne ud for Everton i en aftale, der gælder hele næste sæson. 

Christian Atsu var en del af Ghanas VM-trup i sommers, hvor han til tider viste prøver på sit talent.