Officielt: Aké skifter til Bournemouth for rekordbeløb

2559

Nathan Aké skifter til The Cherries og sætter ny transferrekord i klubben.

Lige siden transfervinduet i januar, hvor Chelsea hentede Aké tilbage fra en lejeaftale i netop Bournemouth, har den sydvestengelske klub været interesserede i at hente hollænderen på en permanent aftale. Det er nu lykkedes.

The Blues forlangte dog en stor pose penge for Nathan Aké, og Bournemouth måtte således slå deres egen transferrekord for at få fingrene i hollænderen, der endte med at koste 180 millioner kroner.

Læs også: Traoré: Jeg ville aldrig få spilletid i Chelsea

– Jeg havde en god tid her i sidste sæson, så jeg er meget glad for at være tilbage. Det er en spændende udfordring. Chelsea er en stor klub, og jeg har lært så meget der, men det er et nyt skridt og det rigtige sted for mig, så jeg kan udvikle mig endnu mere, siger Aké til Bournemouths hjemmeside.

21-årige Aké er den anden Chelsea-spiller, som skifter til Bournemouth denne sommer. Også Asmir Begovic er skiftet til sidste sæsons nummer ni.