Mourinho gør mig usikker

2042

1) Det er på tide med et Chelsea-dynasti. 2) Men Mourinho plejer ikke at holde sine klubber i kog ret længe ad gangen. 3) Dynastiet starter med et mesterskab mere, men sæsonstarten har været træg. 4) Kampen mod City søndag er vigtig.

José Mourinho must build a Chelsea dynasty if he’s to be an all-time great.

Sådan lød overskriften på et blogindlæg på ESPN’s hjemmeside forleden. Jeg læste Rory Smiths blog med interesse. Overskriften fik mig. At Chelsea får opbygget sig et dynasti, er netop det største ønske, jeg bærer i mit Chelsea-hjerte.

Det så lovende ud, første gang Mourinho kom til klubben. I 2004. Med to majestætiske sæsoner hev klubben to flotte mesterskaber i hus. Det duftede af et dynasti. Nu var tiden kommet, hvor jeg ikke længere skulle gå med en lille mavesur misundelse over for Manchester Uniteds tilhængere, der var blevet forkælet med en masse Ferguson-mesterskaber.

Men av. De tre efterfølgende sæsoner vandt United mesterskabet, før vi igen vandt et enkelt, hvorefter det først var i sidste sæson, vi kom tilbage på toppen. I mellemtiden har vi haft store, store oplevelser. Aftenen i München i maj 2012 er den mest magiske. Men der har også været skuffelser. Kun én top to-placering tilsat en sjetteplads gør stadig en smule ondt. Vi skal væk fra de sporadiske mesterskaber og over til bundter af dem.

Forleden skrev en anden blogger på denne side, Johan Strange, at vi Chelsea-fans skulle klappe hesten. Den negativitet blandt Chelsea-fans, han mødte i en debattråd på bold.dk, gjorde ham i dårligt humør. Jeg er selv træt af, hvordan mange folk er skingre og firkantede på nettet, når de kommenterer verdens gang. Men det ændrer ikke på, at jeg deler den… lad os kalde den bekymring, som han åbenbart mødte. Stranges reaktion var at prøve at se positivt på det ved at fremhæve de gode ting fra sidste sæson. Men det er naivt. Det vender jeg tilbage til.

Læs også: Rygter om Ramires-skifte tager til

Jeg var ikke ret meget i tvivl før sidste sæson. Vi ville vinde det mesterskab (jeg kan dokumentere det med dette blogindlæg). Mourinho agerede elegant og effektivt på transfermarkedet sidste sommer. Tidligt blev Diego Costa og Cesc Fabregas købt ind, og Thibaut Courtois blev kaldt ind fra Atletico Madrid. Alle folk til startopstillingen. Courtois på målmandsposten var mest for at sikre sig for fremtiden efter Petr Cech. Men vi manglede netop kvalitet i målscoringen og på midtbanen. Det bragte de to spanske landsholdsspillere ind. Begge spillere dominerede Premier League i efteråret, hvor Chelsea reelt vandt mesterskabet.

Men netop de to er også et godt billede på min bekymring. For i foråret var magien væk – sammen med de to. Pludselig var det igen svært at få spillet til at flyde og maskineriet hakkede noget. Jeg synes, fadæsen mod PSG på Stamford Bridge er det bedste billede på den mørke side af en ellers fantastisk sidste sæson.

Mit problem nu er, at José Mourinho ikke har overbevist mig om, at takterne er blevet bedre. Jeg havde desværre ikke mulighed for at se Swansea-kampen, og lad forsæson være forsæson. Men Community Shield-kampen mod Arsenal var bekymrende. Trods imponerende offensive spillere var kreativiteten minimal. Ligesom i 2013/14-sæsonen.

José Mourinho er den rette mand. Han er den manager, jeg allerhelst vil have. Der er kun ham. Men derfor kan han godt gøre mig usikker.

Resultaterne på det seneste er dog den mindste ting. Han fik forlænget sin kontrakt for en uge siden. Nu løber den helt til 2019. Det gør det virkelig muligt at opbygge dynastiet. Mourinho har i sin karriere bare haft en irriterende tendens til at slide sine mandskaber og klubber op. Det gjorde han første gang i Chelsea, han gjorde det i Inter, og han smækkede virkelig med døren i Real Madrid.

“For mig smager det bare lidt af den måde, hvorpå Manchester City forvaltede deres to seneste mesterskabssæsoner. Det lugter lidt for meget af at hvile på laurbærrene.”

Han udtalte, da han kom tilbage for to år siden, at han drømte om at være i Chelsea i mange år. Det bekræfter den nye kontrakt. Men kommer gnisten til at holde så længe? Jeg har min tvivl, og denne sommer har Mourinhos tilgang til transfermarkedet og opstarten bekymret mig.

Hvor han sidste sommer hentede folk til at forstærke startopstillingen, har han lappet huller i år. Begovic erstatter Cech, Falcao (den nye Torres?) erstatter Drogba, og meget mere er der ikke kommet ind ad den blå dør. Som Mourinho selv sagde fredag, er transfervinduet åbent til og med den 31. august. Det ved jeg. Men noget tyder på, at analysen har været, at mesterskabsholdet kan gøre det igen, og at stabilitet er nøgleordet.

For mig smager det bare lidt af den måde, hvorpå Manchester City forvaltede deres to seneste mesterskabssæsoner. Det lugter lidt for meget af at hvile på laurbærrene. Jeg kan for eksempel ikke forstå, at Mourinho ikke har gjort mere ud af at hente en 10’er, der kan udfordre Oscar og (når han bliver brugt dér) Fabregas.

Læs også: Fransk mester på blokken i Chelsea

Når vi snakker opstart, virker det direkte nonchalant på mig, at Chelsea angiveligt var det sidste Premier League-mandskab til at møde op og starte forberedelserne til den nye sæson. Det virker arrogant på mig, når man taler en Community Shield-kamp mod ærkerivaler ned. Og selvom jeg har valgt at tage hele Eva Caneiro-affæren med et ordentligt gran salt, vækker det bange anelser om uligevægt. Allerede nu er manden, der maksimalt har færdiggjort tre sæsonener i sine klubber, i centrum for negativ fokus. Bemærk, at det denne gang ikke handlede om at psyke modstandere, men om interne stridigheder. Jeg forstår ikke, hvorfor han kørte den i medierne.

Johan Strange skriver, at vi skal klappe hesten – blandt andet fordi Diego Costa ikke længere er skadet, at Ivanovic trods en åbenbart sløj sæsonåbner mod Swansea jo var Premier Leagues bedste højreback i sidste sæson, at Oscar ikke har spillet så godt i lang tid. Vi skal klappe hesten, fordi “Begovic er en pivgod målmand”.

Men Diego Costa er vel først tilbage, når han scorer mål? At Ivanovic var god i sidste sæson, hvor han også havde nogle udfald, er vel ligegyldigt nu? At Oscar spillede godt mod Swansea, betyder vel nødvendigvis ikke, at han er holdt op med at svinge? Begovic er vel ikke så vigtig i denne ligning, hvor han kun skal stå, når Courtois er skadet eller har karantæne? Og han er vel først en pivgod målmand, når han har bevist det i en topklub?

Hvis det er argumenterne for, at vi holder de tre andre frådende tophold bag os i denne sæson, så vækker det netop bekymring hos mig. I øvrigt modsiger Strange sig selv totalt, når han lægger vægt på, at vi jo lå nummer ét fra første til sidste spillerunde sidste år. Så suveræne er vi, mener han at sige. Men giver det ikke netop grund til bekymring nu, hvor vi så ikke er kommet godt fra start? Ud over Arsenal er de andre mesterskabskandidater kommet fint i gang.

Normalt er jeg ikke så bekymret før en topkamp. Dem plejer Chelsea som det mindste at spille uafgjort. Og José Mourinho prøver at tale betydningen af kampen mod Manchester City på søndag ned. På sit pressemøde fredag kaldte han kampen for ikke-afgørende. Den ligger så tidligt på sæsonen, lod han forstå. Det er måske rigtigt, men jeg mener, den er vigtig.

Læs også: Zouma: Vi skal vise, hvorfor vi er mestre

Det er på søndag, at Chelsea skal bevise, at nederlaget og det kønsløse spil mod Arsenal ikke er det, vi skal vente os af The Blues i denne sæson. Mourinho og holdet skal bevise, at de stadig har styr på de andre tophold. Startopstillingen skal bevise, at det er fint med de manglende sommerhandler. Og de skal bevise, at de er klar over, at sæsonen er startet for pointene tæller også nu.

Alle dynastier starter et sted… og det er med et mesterskab nummer to.

Opgøret ender i øvrigt uafgjort. God kamp.

P.S. Før sidste sæson gav jeg mit bud på top otte i Premier League. Jeg ramte rigtigt med Chelsea og City. Arsenal og United byttede pladser, det samme gjorde Tottenham og Liverpool (fordi Liverpool tabte 1-6 til Stoke i sidste spillerunde!). Everton og Newcastle var helt væk. Selvom det er lidt snyd her efter sæsonstart, kommer jeg alligevel med mit bud igen. Jeg nøjes dog med top seks i år. Buddet på den bliver det samme som mit bud på top seks sidste år, selvom jeg ikke ser Chelsea lige så suveræne, og Arsenal trods West Ham-kampen ser stærke ud til den nye sæson.

1. Chelsea 2. City 3. United 4. Arsenal 5. Liverpool 6. Tottenham

Jesper Kirkbak er journalist, tidligere hos Metroxpress, BT og Tipsbladet. Følg ham på Twitter: @Kirkybak