Lånerapporten uge 12

989

Vi er nu kun én scoring fra at nå de 100 scoringer denne sæson, og de udlånte spillere skal nok komme med den sidste i næste runde. Courtois fik rundet de 50 clean-sheets, og så fik colombianske Rodriguez meldt sig ind i scoringerne.

Lukaku og Bamford i form igen

Vores store belgier i Everton var endnu en gang på pletten i weekenden, og denne gang var det mod 6’erens tidligere kæledægger fra Swansea. Everton vandt 3-2 hvor Lukaku scorede det andet mål, og det tredje mål har han muligvis anden sidste berøring på.
Hans scoring var ligesom næsten alle andre denne sæson, ind mellem midterforsvaret, og en stille og rolig tap-in. Se alle målene her:
https://www.youtube.com/watch?v=dsRg7SdnjNA

Stoke vandt lidt overraskende 4-1 på Villa Park, og her spillede Ryan Bertrand hele kampen. Englænderen leverede endnu en præstation som er Premier League værdig, selvom han så lidt skidt ud i en af scoringerne…
Victor Moses blev på bænken i hele kampen mod Cardiff, og han har spillet under 45 minutter for Liverfool dette år.

Patrick Bamford skulle møde hans tidligere holdkammerater fra Nottingham Forest, og godt nok scorede han ikke imod dem, men han hjalp hans nuværende holdkammerater fra Derby ret godt. Den unge englænder lavede to assists, en i et kontrastød, og ved den anden fremtvang han et straffespark. Se det her:

Kenneth Omeruo og Nathaniel Chalobah spillede begge 90 minutter igen, men var med til en kedelig oplevelse mod QPR. Holdet fra London vandt 3-1, blandt andet på to mål i overtiden. Det ene mål kom efter en tilbagelægning fra Omeruo, der ramte en knold og snød keeperen, og så kunne Bobby Zamora score.
68 minutter blev det til for McEachran tirsdag aften, da hans Wigan spillede mod Yeovil. Da han blev skiftet ud, der var Wigan foran 1-0, men så gik det hele amok da de rundede 82 minutter.
Yeovil scorede til 1-1 efter 82, kom foran 2-1 efter 85, Wigan udligner til 2-2 efter 86, Wigan kommer foran 3-2 på selvmål efter 88, og 5 minutter inde i overtiden scorer Yeovil kampens sidste mål, og det hele ender 3-3.
Sam Hutchinson blev sparet hos Sheffield Wednesday i onsdags, men var tilbage i weekenden. Han blev skiftet ind først i anden halvleg, og Doncaster vandt kampen 1-0.
Todd Kane fik sølle 3 minutter, da Blackburn spillede 1-1 mod Leicester.

Brentford går skarpt efter oprykning til The Championship, og i weekenden blev det igen til 3 point, da de vandt 3-1 over Coventry City. George Saville spillede første halvleg, og blev skiftet ud i pausen, muligvis for at blive sparet.
Milan Lalkovic spillede 81 minutter for Walsall, da de spillede 1-1 mod Leyton Orient.
Daniel Pappoe var tilbage i midterforsvaret for Kingstonian, da de vandt 3-0 over Bury Town, og spillede 1-1 mod Lewes. Det ser ud til at han endelig har fundet et passende niveau, så han har nok ikke den store fremtid i Chelsea.

Atsu og Courtois bliver ved

Lucas Piazon er slet ikke kommet i gang dette år, men det ser ud til at ghanesiske Atsu tager over. Vitesse spillede lørdag aften ude mod Gronningen, og lidt overraskende tabte de 3-1. Piazon startede inde sammen med Atsu, mens Traore kom ind i midten af anden halvleg. Patrick van Aanholt var på bænken hele kampen, og det kan nemt komme til at stoppe hans ellers fremragende udvikling.
Atsu scorede Vitesses enlige mål, og du kan se det elegante chip her:
https://www.youtube.com/watch?v=ljagD2RIff4

Stipe Perica og NAC Bredas kamp mod Go Ahead Eagles blev udsat på grund af et international møde i Den Haag omkring atomkraft, men kroaten var i aktion fredag i en træningskamp mod Den Bosch.

Cristian Cuevas spillede hele kampen for FC Eindhoven, der tabte til Emmen.

Vores belgiske keeper i Atletico Madrid fik clean-sheet nummer 50 i weekenden, da det blev til en 2-0 sejr over Real Betis. Courtois skal op imod Barcelona i Champions Leagues kvartfinaler, så endnu en gang kan han vise sig frem på den europæiske scene.
Tyske Marko Marin er efterhånden ret kendt for hans ben af glas, men de ben kunne klare 120 minutter i Euro League torsdag. Sevilla sendte Betis ud, og tyskeren spillede altså hele kampen, men kom ikke på tavlen og stod heller ikke for assists. Søndag blev han hvilet mod Osasuna.
Oriol Romeu var på bænken mod Ludogorets og Villareal.

Ulises Dávila spillede 67 minutter for Córdoba mod Sabadell, og Jhon Pirez var ikke med for Leganes.

Gooooooooool de Uniautónoma

Zulte-Waregem spillede lørdag aften finale i den belgiske pokalturnering, men Lokeren vandt kampen 1-0. Thorgan Hazard spillede hele kampen, men har altså stadig ikke scoret siden oktober måned!
Billy Clifford spillede hele kampen for Royal Antwerpen mod OH Leuven. Cliffords Antwerpen vandt 1-0.
Se det her:

Kakuta, Wallace og Zouma var ikke i aktion for deres hold.

Mario Pasalic spillede hele kampen mod Dinamo Zagreb, der desværre vandt 2-0. Den unge kroat modtog et gult kort i løbet af kampen.

Matej Delac spillede hele kampen mod Velez Moster, og var med til at vinde 2-1.

I colombianske Uniautónoma trisser 17-årige Joao Rodriquez rundt, og hans navn var på alles læber i kampen mod Medellin. Uniautónoma vandt kampen 4-2, og Rodriguez scorede en gang, og lavede en enkelt assist oven i hatten.
Det er gutten i nummer 9 med Randers-låget, der skal holdes øje med: