Lånerapporten uge 13

1106

Så rundede vi de 100 scoringer! Faktisk rundede vi også 105 scoringer, for de udlånte spillere var i hopla scoringsmæssigt. Desværre var der også masser af tid på bænken, og enkelte spillere må snart få siddesår.

Bamford sørgede for 100

Engelske Patrick Bamford i Derby scorede i sidste uge mål nummer 23 og 24 denne sæson. I Ipswich tog det ham kun et halv minut, før han scorede mål nummer 100, af de udlånte spillere.
Rygter i Vitesse siger, at Mike Havenaar bliver solgt til sommer, og det så skulle give plads til Bamford, hvilket vil give ham noget international erfaring, som ville gavne den unge gut rigtig godt.
Se hans to scoringer fra sidste uge her:

Everton kæmper for pladser til Champions League, og her hjælper belgiske Lukaku rigtig godt til. Vi har efterhånden mange angribere der scorer mål regelmæssigt, de spiller bare ikke i klubben. Lukaku scorede et af målene i 3-0 sejren over Newcastle, og han har nu nettet 12 gange i Premier League.
Se målet her:

https://www.youtube.com/watch?v=jl3ylkHEZj4

Ryan Bertrand var endnu en gang med for Aston Villa, og han spillede hele kampen mod Manchester United der vandt 4-1.
Victor Moses var på bænken hele kampen Sunderland, men mod Tottenham fik han hele ti minutter på banen!

Kenneth Omeruo er blevet førstevalg, når Middlesbroughs træner skal sætte midterforsvaret på plads, og han spillede også 2×90 minutter i sidste uge. I tirsdagens kamp mod Huddersfield startede Chalobah også inde, men blev skiftet ud i pausen. Mod Brighton i weekenden startede han ude, og kom ind med ti minutter tilbage.
Todd Kane var med for Blackburn i 3-3 kampen mod Watford, og selvom hans konkurrent til højre back, Adam Henley, har brækket anklen, så var han tilbage på bænken mod Millwall.
McEachran spillede 80 minutter for Wigan mod Queens Park Rangers, men var slet ikke med i weekenden mod Bolton.
Sam Hutchinson er muligvis løbet ind i en skade igen. Tirsdag aften spillede Shieffield Wednesday mod Brighton, og her blev han skiftet ud i pausen, og var slet ikke med i weekenden mod Watford.

George Saville var heller ikke i spil for Brentford, også på grund af en skade.
Milan Lalkovic spillede kun 45 minutter mod Bradford, fordi han kunne fornemme en forstrækning var på vej.

Daniel Pappoe spillede endnu en gang 180 minutter for Kingstonian, og det var i ene sejre mod Bognor Regis Town og Bury Town.

Første mål fra Traore

I Zulte-Waregem spiller Thorgan Hazard, og de er lige nu i gang med play-offs i den belgiske liga. Han fyldte 21 år i lørdags, og det fejrede han med en scoring på straffespark, som han i øvrigt filmede sig håbløst til. Det var første kasse siden oktober, og han har nu scoret 12 gange denne sæson. Se det her:

Billy Clifford var på bænken hele kampen mod RBD Borinage.

Hos Vitesse kom Bertrand Traore på scoringstavlen for første gang, og det skete i 2-2 kampen hjemme mod Heerenveen. Piazon, Atsu og van Aanholt startede alle inde, mens Traore kom ind efter pausen. Atsu og Traore begyndte hurtigt at spille flot sammen, og de to afrikanere stod også for Vitesses anden scoring.
Se det her:

Stipe Perica spillede knap nok et minut, da han blev skiftet ind i 2-2 kampen mod Utrecht.

Chilenske Cristian Cuevas har spillet alle kampe, siden han kom til FC Eindhoven, og i fredags kom første scoring. Sparta Rotterdam tabte 4-0, og Cuevas scorede til 3-0.

Clean-sheet nummer 51

Atletico Madrid er fortsat nummer 1 i La Liga, og det kan de blandt andet takke Thibaut Courtois for. Onsdag aften blev det til endnu et clean-sheet, da Atletico vandt 1-0 over Grenada. Lørdag aften vandt de 2-1 ude over Bilbao, og her diskede han op med denne lækre redning:

This is the stop that kept Atletico Madrid in the title race #beINLaLiga

A post shared by beIN SPORTS USA (@beinsportsusa) on

Oriol Romeu var tilbage på banen for Valencia i sidste uge. Torsdag aften spillede han lidt mere end en halvleg mod Almeria, og søndag spillede han første halvleg mod Getafe.
Marko Marin vader nærmest i spilletid for tiden, og han var med til at sikre en 2-1 sejr over Real Madrid onsdag aften. Han spillede 71 minutter, og i weekenden var han dog tilbage på bænken mod Celta Vigo, der vandt 1-0.

Ulises Dávila spillede 81 minutter mod Murcia, og kampen endte 1-1.
Jhon Pirez er eftersigende skadet for tiden.

Kakuta og Wallace uden spilletid.

Kurt Zouma var tilbage i startopstillingen for Saint Etienne, og der var i kampen mod Lyon. ”De grønne” vandt 2-1.

Kroatiske Pasalic spillede hele kampen for Hajduk Split, da de vandt 3-1 over NK Zadar.

Matej Delac fik et clean-sheet FK Borac som endte uden mål.

Colombianske Joao Rodriquez spillede 83 minutter for ”Uniautónomaaaa”, som tabte 2-1 til Junior.