Hører du, hvad Wise siger, Conte?

2096

Jakob Genz er cand. mag. i kultur og formidling med speciale i sport, kultur og medier. Han er skribent på NordicBet Blog, som denne klumme er udgivet i samarbejde med.

I aften står Antonio Conte overfor for den hidtil største opgave i Chelsea. Han skal nemlig manifestere sig selv som den uomtvistelige leder. Det mener Jakob Genz, der har været syg lige siden nederlaget til Watford.

Der er gået syv dage siden nederlaget til Watford på Vicarage Road. Men det sidder stadig i kroppen. Som en bihulebetændelse, der nægter at vinke farvel.

Nederlaget var ikke bare ydmygende. Det var på mange måder også en komplet unødvendighed. For selvom Watfords sejr var fortjent, så svingede hjemmeholdets præstation sig aldrig over det middelmådige og da Eden Hazard udlignede til 1-1, otte minutter før tid, skulle proppen som minimum have været sat i.

Men det blev den ikke. For Conte var ligeglad. Væk var arrigskaben og den kompromisløse whatever-it-takes-tørst efter sejr. I stedet sad Conte som en selvvalgt død og tøsefornærmet mand, der – selv da muligheden for tre point pludselig åbenbarede sig midt i den rene elendighed – følte, at det eneste rigtige at gøre var, at lade hold, klub og fans sejle deres egen sø.

Svær kærlighed
Og det er det, der selv syv dage efter fortsat rumsterer som en sygdom i ens krop. Eller rettere, som et svigt, der synes svært at tilgive. For lige så fair Contes fortvivelse over manglen på nyt blod i hans trup er, ligesom unødvendigt var det, at han i mandags valgte at tage omgivelserne som gidsler i hans åbenlyse magtkamp med Abramovich og Granovskaia.

Det havde du ikke behøvet, Conte. Vi ved godt, at du er italiener og at du allerhelst vil udtrykke dine følelser badet i spotlight på de store scener. Og vi elsker, når du gør det. Altså, når du løber op og ned langs sidelinjen, basker med lemmerne i dit sorte jakkesæt eller når du stage diver ud i publikum.

Læs også: Stilhed før stormen

Vi elsker også, at du kan ligne en træt og mæt lejemorder på de officielle pressemøder, hvor du med dit hakkende engelsk forsøger at bære over med pressens gentagne spørgsmål.

Men du er svær at elske, når du tager dit hold som gidsel, som du gjorde i mandags.

Læs resten af klummen på NordicBet Blog her.