Hazard: Jeg er glad i Chelsea

1778

Eden Hazard nedtoner i et interview med Sky Sports de rygter, der sender ham væk fra klubben og udtaler i den forbindelse, at han er glad i Chelsea. 

27-årige Eden Hazard har igennem flere sæsoner været en nøglespiller for Chelsea og rygterne om en forbedret kontrakt til belgieren er derfor taget til. Forlængelsen lader dog stadig vente på sig, hvilket igen har tændt op for rygterne, der sender ham til PSG og Real Madrid. Hazard selv er dog glad for at være Londonklubben, hvor han og hans familie er faldet godt til.

“Jeg er her og har stadig to et halvt år tilbage af min kontrakt. Jeg er faldet godt til, og jeg spiller hver kamp. Min familie har det godt her, og fansene elsker mig. Vi må se, udtaler Hazard.”

Belgieren der i interviewet erkender, at interessen fra Real Madrid smirger ham, fortæller samtidig at han er glad for at være i klubben. Rygterne er ifølge hovedpersonen selv noget, der vender tilbage år efter år.

“Ja, men interessen har stået på i flere år. Når det ikke er Real Madrid, er det Paris og når det ikke er Paris er det Real Madrid. Jeg er glad, hvor jeg er, forklarer Hazard.”

Efter at have manet rygterne til jorden forsikrede Hazard afsluttende om, at spillerene er klar til at give alt mod Barcelona og at alle står bag Conte.

“Vi vinder sammen og vi taber sammen. Jeg fornemmer ikke, at der er nogen spillere, som ikke står bag træneren. Alle står bag ham. Alle ønsker, at vi skal klare os bedre i tabellen og give alt mod Barcelona. Vi må se, hvad der sker derefter, slutter belgieren”

Barcelona gæster tirsdag aften Stamford Bridge i det første af to møder i Champions League 1/8 finale.