Hazard: Champions League skyld i svagt forsvar af Premier League-titel

883

Holdets deltagelse i Champions League har gjort det markant sværere at forsvare Premier League-titlen, mener Eden Hazard.

Med 12 runder tilbage af denne sæsons Premier League har man allerede afskrevet mesterskabet i Chelsea. Med 19 point op til Manchester City er titlen for langt væk, og der er bestemt nok at se til i forhold til at sikre sig en plads i top fire.

Det er med andre ord et markant andet billede, man har af Chelsea, end da de vandt mesterskabet i den forgangne sæson. Eden Hazard peger på Champions League-kampene som udslagsgivende for de dårligere resultater i ligaen.

– Jeg synes Premier League er en svær liga. Det er hårdt at vinde hvert år. Sidste år spillede vi ikke Champions League. I år har vi kortere tid mellem kampene, for hver uge er der tre kampe, forklarer han til ESPN og fortsætter.

Læs også: Matt Miazga idømt bøde for at tage modstander i skridtet

– Vi har ændret et par ting, vi har mistet spillere, vi har bragt nye ind. Hvert år er forskelligt, og det er det, jeg elsker ved fodbold. Hvis der kun var et hold, der vandt, ville det være kedeligt. Det er det, der gør fodbold specielt. Du ved aldrig, hvad der sker, især i England, fortæller belgieren.

Chelseas næste kamp er på mandag mod West Bromwich, der gæster Stamford Bridge.