Grim skade: Zouma har beskadiget sit ledbånd

1770

Kurt Zouma har beskediget sit ledbånd i knæet, hvorfor der nu venter midtstopperen en lang pause. Chelsea tror, at franskmanden er ude i de næste seks måneder.

Kurt Zouma måtte lade sig udskifte af søndagens remis mod Manchester United, og allerede på banen var det tydeligt, at den var helt galt. Nu har den franske stopper været til scanning, og der er meget dårlige nyheder.

Chelsea bekræfter på klubbens hjemmeside, at han har beskadiget sit ledbånd, hvilket koster op mod et halvt års pause. Dermed er sæsonen ovre for Kurt Zouma, der ellers havde tilkæmpet sig en fast plads i forsvaret med John Terry.

Den 21-årige Zouma misser også sommerens EM-slutrunde i hjemlandet, Frankrig.