Giroud tror på, at han kan genvinde startplads på bekostning af Morata

1242

Olivier Giroud er optimistisk omkring sine egne chancer for en startplads. Især regner han med mere spilletid efter landsholdspausen.

Det er indtil videre blevet til tre indhop i indeværende sæsons første fire kampe for Olivier Giroud.

Den store franskmand har været et godt alternativ til Alvaro Morata og har med sin fysik kunne ændre kampbilledet, når Sarri har sat ham på banen.

Samtidig har Alvaro Morata endnu ikke bevist sig ordentligt under Sarri, så snakken om, hvorvidt Giroud bør starte inde, er så småt begyndt at opstå rundt omkring. Selv tror Giroud da også, at det er muligt at slå sin spanske kollega af holdet.

– Der er en sund konkurrence med Morata. Jeg formåede sidste år at vinde en plads på holdet, og der er ingen grund til at tro, at det ikke er tilfældet i år, fortæller han til Canal+ og forstætter.

Læs også: Sarri lovpriser Alonso: Han kan blive verdens bedste venstreback

– Det vigtigste er, at jeg kan gå ind og være afgørende, når træneren sætter mig på banen, og der kommer selvfølgelig til at være flere muligheder efter landsholdspausen.

Giroud har fint accepteret, at han ikke kunne gå direkte ind på holdet som starter, da han har haft et langt VM med det franske landshold, hvor han spillede samtlige kampe.

– Jeg kom sent tilbage, og det vil helt sikkert tage tid at blive helt klar. Men jeg har noget at give af, og jeg har forsøgt at bringe det til holdet, og i de seneste par kampen har jeg været afgørende, forklarer han.

Både Giroud og Kanté er udtaget til det franske landshold forud for de to kampe i Nations League, der venter mod Tyskland og Holland.