Giroud gnider salt i Arsenals sår

1494

Oliver Giroud lægger ikke skjul på, at han glæder sig over sit skifte fra Arsenal til Stamford Bridge.

– Det var en opgradering at skifte fra Arsenal til Chelsea, og jeg vidste, jeg ville få muligheden for at vinde nogle flere trofæer.

Sådan lyder det fra Oliver Giroud til Chelseas officielle hjemmeside efter gårsdagens Europa League-triumf, hvor den franske spydspids scorede åbningsmålet.

– Jeg er en ægte ‘Blue’. Det her er et nyt kapitel i mit liv, og det var virkelig specielt at komme på måltavlen. Jeg er så stolt af det her hold, uddyber Giroud.

Internettet har i øvrigt floreret med adskillige videosekvenser af franskmandens ageren, efter gårsdagens formaliteter var overstået. Særligt i nedenstående video gnider Giroud salt i Arsenals sår ved at takke sin forhenværende arbejdsgiver for trofæet.

Efter sin scoring i 4-1-sejren over Arsenal kan Giroud samtidigt glæde sig over at blive kåret som turneringens topscorer med 11 fuldtræffere. Derudover har angriberen lagt op til fem mål i denne sæsons udgave af Europa League.