FA sigter Alonso for voldelig adfærd

2020

Marcos Alonso er blevet sigtet for voldelig adfærd efter weekendens 3-2 sejr over Southampton.

Chelsea-wingbackens stempling på Shane Long under lørdagens kamp mod Southampton får nu et efterspil.

Sky Sports afslører, at FA har valgt at sigte Alonso for den stempling, som han lavede på den irske angriber, kort før pausen.

Kampens dommer Mike Dean beholdte begge kort i lommen, selvom episoden udspillede sig lige foran fjerdedommeren Roger East. FA bekræfter, at hverken Dean eller East bemærkede hændelsen.

Den 27-årige spanier har indtil onsdag, til at reagere på tiltalen. Dernæst vil tre tidligere elitedommere uafhængigt af hinanden gense episoden. For at kunne dømme med tilbagevirkende kraft, skal der være enighed blandt alle tre dommere.

Alonso risikerer dermed en tre dages karantæne, hvorfor Conte må se bort fra ham, når Chelsea igen møder Southampton på søndag kl. 16:00, i FA-cup semifinalen, hvis han bliver dømt. Ligeledes vil han være karantæneramt, når Chelsea i ligaen møder Burnley og Swansea.