Et transfervindue i skyggen

1792

1) To somre med modsat fortegn. 2) Pedro eneste virkelige højdepunkt. 3) Hvordan vil Mourinho lige stoppe Citys mesterskabstogt?

Kan I huske det? Sidste forsommer. Ind kom Diego Costa. Ind kom Cesc Fabregas. Ind kom Thibaut Courtois. Og så var det transfervindue i virkeligheden afviklet til topkarakter længe før deadline. Og fordi det var længe før de andre topklubber var kommet ud af starthullerne, gav det vellykkede transfervindue også mesterskabet.

Jeg har før på denne blog dvælet ved Chelseas transferstrategi og –udførsel i sommeren 2014. Så undskyld gentagelsen for jer, der har læst med før. Men nu er jeg blevet bedt om at skrive et indlæg om klubbens ageren på transfermarkedet denne sommer. Og jeg er ikke glad.

Hvor der sidste sommer blev plukket fra øverste hylde til at styrke et lige ved og næsten mesterskabsmodent hold, har José Mourinho ladet stå til i år.

Det eneste lyspunkt er Pedro. Jeg må indrømme, at jeg var en smule skeptisk. Han har altid ligget i et limbo mellem startopstillingen og bænken i Barcelona. Han har altid været omgivet af nogle af verdens bedste kreatører. Og han har spillet for en klub, der kom hans evner til gode. Derfor har jeg altid syntes, at det var svært at vurdere, hvor god han egentlig var. Det vil sige: Hvor god ville han være i en anden klub, i en anden liga?

Se også: Video: Bliv klogere på Djilobodji

Derfor forstod jeg dele af den overordentlige skepsis, Mads Oddershede, redaktøren af dette site, luftede i et blogindlæg, da handlen gik igennem. Da Mourinho endnu engang havde snydt en af de nærmeste konkurrenter for en klassespiller i sidste øjeblik. Men den gode Oddershede gik en smule i selvsving.

Det var rigtigt nok, at Pedro var udset til at erstatte enten Oscar eller Willian i den ideelle startopstilling. Hvor jeg uden tøven tænkte ud med Oscar, argumenterede Oddershede for at Oscar havde spillet en bedre sidste sæson end Oscar. At Pedro jo havde brugt syv ligakampe mere end Osvar på at skabe 11 chancer færre. Det, redaktøren bare lige har glemt, er at kigge på spilletid.

I sidste sæson var Pedro definitivt i skyggen af Messi/Suarez/Neymar-trioen og blev brugt som indskifter. Det gav ham blot 1529 minutter på banen i den spanske liga. Det vil sige, at man ikke engang spillede en halvleg i snit. Oscar spillede i snit lidt mere end 72 minutter per kamp. Sammenligningsgrundlaget er ganske enkelt tyndt.

Skal vi alligevel følge sammenligningen til dørs, brugte Pedro 61 minutter per skabte chance, mens Oscar brugte færre minutter: 56. Men ikke en forskel, der er stor nok til at skyde Pedro ned.

“Jeg tror ikke på, at aktiviteten – eller mangel på samme – på transfermarkedet denne sommer er nok til et mesterskab.”

Nu har Pedro spillet to kampe for Chelsea. Han ligner en mand, holdet har manglet, og han ligner i særdeleshed en mand både Cesc Fábregas og Eden Hazard har manglet til at spille småspil omkring modstanderes felt med. Et mål og to assist er mere end godkendt. Lad os håbe, han kan fortsætte i den kadence og måske bygge ovenpå, nu hvor han bliver satset på. Nok om Pedro.

Jeg skrev kort før 0-3-kampen mod Manchester City, at jeg var bekymret. Jeg skrev, at Mourinhos håndtering af at vinde mesterskabet mest har mindet om den der med at hvile på laurbærrene. En af grundene er transfervinduet.

Siden har det vist sig, at holdet samlet set er mødt op til den nye sæson uskarpe og ufokuserede. Det værste er defensiven. Og det er den, der bekymrer mig mest. Er der noget, Mourinhos hold plejer at kunne falde tilbage på, er det en stærk defensiv, men Chelsea har med fire point præsteret den næstdårligste firkampsstart på et titelforsvar i Premier Leagues historie – kun overgået af Blackburn i 90’erne.

For halvandet år siden stod vi i samme defensive situation, da Chelsea røg ud i Capital One-cuppen til Sunderland. I en periode havde holdet ikke kunnet holde buret rent (kun i Champions League). I stedet raslede målene ind mod hold som Stoke og Sunderland i ligaen. Mourinho erklærede, at han nu ville fokusere på defensiven. Det efterfølgende 0-0-resultat mod Arsenal satte gang i en periode, hvor holdet ikke lukkede mere end ét mål ind, før det tabte 0-2 til City på Etihad Statdium i FA Cuppen. I 12 kampe havde holdet blot lukket tre mål ind. Lad os håbe på sådan en periode igen.

Men denne gang kræver det ændringer. Derfor har Mourinho jagtet en defensiv forstærkning. Han har hentet Abdul Rahman Baba fra Augsburg som direkte erstatning for Filipe Luis, og han har netop hentet senegalesiske Papy Djilobodji fra Nantes til at tage kampen op med John Terry, Gary Cahill og Kurt Zouma i midterforsvaret.

Det sker efter en sommer, hvor Mourinho igen og igen har budt på Evertons John Stones, men Roberto Martínez har stået på sit på trods af et endeligt bud på 36 millioner pund(!!!). Der har også været rygter om Athletic Bilbaos franske Aymeric Laporte. Begge spillere på 21 år.

Læs også: Pogba forlanger astronomisk løn for Chelsea-skifte

Nu har Mourinho købt en 26-årig løsning til angiveligt 2,7-3,5 millioner pund – altså under ti procent af det sidste bud på John Stones. Han er 1,93 meter høj, og ligner af statur en Chelsea-forsvarer, men hvem kender hans niveau? Jeg gør ikke. Så jeg må blot sige, at det virker panikslagent at købe en mand, som andre Premier League-klubber ifølge Daily Mail ikke ville have.

Asmir Begovic er et fint reservemålmandskøb, og jeg glæder mig meget til at se Rahman Baba i aktion. Han er lynhurtig, og mit håb er, at han for alvor er klar til kamp efter landskampspausen. Så skal han ind på venstre back, Azpilicueta på højre og Ivanovic på bænken.

Jeg tror ikke på, at aktiviteten – eller mangel på samme – på transfermarkedet denne sommer er nok til et mesterskab. Manchester City så skræmmende ud fra start, og nu ser det ud til, at Raheem Sterling er i gear, og Kevin De Bruyne kommer til at gøre truppen endnu skarpere. I defensiven har City i modsætning til Chelsea investeret på en af de øverste hylder i Nicolás Otamendi fra Valencia. Igen har City givet alt for meget for deres indkøb, men de har insisteret på at forstærke en allerede stærk trup med spillere fra øverste hylde. Det eksprestog bliver svært at stoppe, tror jeg.

Men hvad burde Mourinho have gjort? Jo, med Hazard og Pedro på kanterne mangler klubben stadig en klassisk 10’er i verdensklasse. Det er Oscar og Willian ikke, og Hazard vil jeg helst se til venstre. En Isco fra Real Madrid havde pyntet. Ligesom Fábregas og Pedro gjorde i Barcelona, ligger han på kanten af startopstillingen i det spanske. Mourinho skulle have budt på ham og givet ham et telefonopkald, hvor han ligesom over for Fábregas, ligesom over for Pedro, fortalte, at han havde brug for ham. Og han skulle have hentet en midterforsvarer i verdensklasse.

Så havde jeg været tilfreds, ikke bekymret.

Jesper Kirkbak er journalist, tidligere hos Metroxpress, BT og Tipsbladet. Følg ham på Twitter: @Kirkybak