En fornem start til Chelsea, men hvor optimistiske skal vi være?

1149

Chelsea topper Premier League og Sarri og co. kan gå på vandet. Det nye Chelsea har dog endnu ikke mødt toppen af poppen. Så hvor højt skal musikken til Sarri-festen egentlig være?

Chelsea har fået den bedste start på Premier League i otte år. 15 point i de første fem runder. Top of the tabel.

Og ingen, hvad enten man er for eller imod Roman Abramovich’ fodboldklub, er i tvivl om, at Chelseas gode start skyldes ankomsten af en italiensk herre ved navn Maurizio Sarri.

For på mindre end en sensommer har den 59-rige, bankuddannede kæderyger forvandlet Chelsea fra at være et hold ramt af Conte’sk indebrændthed til (igen) at være et mandskab, der sprudler. 

Og smiler. 

Se bare på Eden Hazard, der i weekendens 4-1 sejr over Cardiff overstålede alt og alle på Stamford Bridge. 

Læs også: Chelseas fly hjem til London forsinket et halvt døgn

Endda i en sådan grad, at Sarris assistent, Chelsea-legenden Gianfranco Zola, følte sig nødsaget til at bukke, da Hazard blev skiftet ud seks minutter før tid. Til stående ovationer og bredde smil over hele linjen.

Hazards strålerier skyldtes ikke kun belgierens vaskeægte hattrick. Hazard overstrålede først og fremmest alle og enhver på grund af hans, ja, strålende humør.

For Hazard er glad. For Chelsea. Og for at spille Sarri-ball.

Cardiff er ikke Liverpool

Der er bare én ting ved Chelseas maksimumpoint efter den første håndfuld spillerunder af indeværende sæson, som man ikke må glemme midt i den fest, som alle, der elsker Chelsea har i denne tid og hvor Sarri og Hazard pt. er center of attention. 

Og det er, at den modstand, som Chelsea på deres vej mod klubbens 15 point har mødt, ikke har været toppen af poppen. 

Bevares, der er ingen nemme kampe i Premier League. 

Travel Sense A/S - Chelsea - Newcastle

Og der skal på ingen måde pilles ved det gode håndværk, som Sarri og co. har leveret mod Huddersfield, Arsenal, Newcastle, Bournemouth – hold, som Chelsea i øvrigt satte point til mod i sidste sæson – og senest Cardiff. 

Men ingen af de fem hold, måske lige på nær Arsenal, ender med at blive en del af Premier Leagues top 6, som Chelsea lige nu topper, når sæsonen slutter til maj næste år.

Det ender et hold som Liverpool derimod med at blive. Og Klopps formstærke mandskab, der kun qua et dårligere målregnskab er nummer to og ikke nummer ét i Premier League, venter Sarri i næste uge. 

Ikke bare en gang, men hele to gange. Først på Anfield i Carabao Cuppen (onsdag) og dernæst hjemme på Stamford Bridge (lørdag).

To opgør, der for alvor vil vise, hvor gode Sarris Chelsea egentlig er.

West Ham ventede ikke

Men inden der står Liverpool på programmet skal Chelsea, der i torsdags vandt ude mod PAOK og dermed fik en smertefri start på Europa League, først en tur til London Stadium, hvor West Ham står klar til kamp søndag eftermiddag.

Og selvom West Ham, ligesom Cardiff og co. heller ikke kommer i nærheden af det niveau, som Liverpool befinder sig på, så bliver mødet med Manuel Pellegrinis drenge ikke desto mindre en svær opgave.

For takket være 1-3 sejren på Goodison Park i lørdags har West Ham for en stund sat krisestemningen på stand by. 

Pellegrini benyttede da også tilblivelsen af sæsonens første point på kontoen til (endnu engang) at understrege, at han, uanset hvad, vil holde fast i det han tror på:

“Jeg har brugt mange år i denne her branche, og jeg vil ikke ændre på noget på grund af tre-fire dårlige resultater.”

Læs også: Sarri: Jeg kan ikke give Morata selvtillid

“Vi tror på det, vi har gang i, og vi kommer ikke til at ændre på det. Jeg har sagt, at jeg vil acceptere rådgivning, men jeg ændrer ikke på det, vi gør,” lød det fra Pellegrini ifølge BBC.

Og hatten af for de ord, Pellegrini. Også selvom vinderen jo altid har, eller rettere får, ret. 

Men heldigvis benyttede West Hams chilenske manager også mikrofontiden til at påpege lige præcis den ingrediens, som London-klubben havde i sit spil i lørdags, men som West Ham ellers har manglet gevaldigt i starten af sæsonen:

“Jeg synes, vi fortsatte med at spille, som vi har gjort hidtil (i sæsonen, red.). Men det bedste vi gjorde, var, at vi gik efter sejren fra første minut. Vi ventede ikke på Everton.”

Chelseas forsvarslinje

Der er derfor heller ikke meget, der tyder på, at West Ham kommer til at vente på Chelsea søndag eftermiddag. 

Tværtimod. 

Samtlige pile peger i retning af et hjemmehold, der foran eget publikum, vil sige undskyld for sæsonstarten og galopere videre på den bølge, der blev igangsat på Goodison Park. 

Og hvad kommer det til at betyde for Chelsea?

Det kommer for det første til at betyde, at Sarris bagkæde, der sammenlignet med Contes i sidste sæson står 11 meter længere fremme på banen, i perioder bliver sat under pres. 

Ikke bare i forbindelse med West Hams etablerede angrebsspil, der uden tvivl kommer til at indeholde kontinuerlige pumperier af bolde ind i boksen samt en ærgerrig, central midtbane, der vil gå all in på kampen om andenboldene.

Men også i forbindelse med de farlige omstillinger, som West Ham gav målgivende smagsprøver på mod Everton. 

Og her vender vi lige tilbage til Chelseas høje bagkæde. Den har nemlig, i sagens natur, rykket hele Chelseas holdkort længere frem på banen, hvilket især er kommet Hazard til gode. 

For belgieren er nu mere i aktion på den sidste tredjedel af modstanderens banehalvdel end tidligere. Tættere på 9eren, tættere på boksen, tættere på mål.

Men Chelseas høje forsvarslinje har også forandret holdets balancepunkt. Ikke mindst fordi det ikke længere er destroyeren N’Golo Kanté, men derimod den dybtliggende playmaker, Jorginho, der har indtaget 6er-positionen. 

Bedre end Conte

Dét at erstatte en type som Kanté med en type som Jorginho er indtil videre den mest radikale forandring, som Chelseas ansættelse af Sarri har kastet af sig. 

Chelseas maskinrum har til forskel fra tidligere fået et kreativt omdrejningspunkt og dermed er Chelsea grundlæggende blevet et mere offensivt mandskab. 

Selvfølgelig, fristes man til at sige. Sarri-ball er jo indbegrebet af ‘fremad’ og ikke ’til siden’. 

Men gør re-positioneringen af Kanté, der nu pisker frem og tilbage, som den ene af Chelseas to centrale 8ere, ikke Chelsea til et svagere hold rent defensivt?

Sammenlignet med det målregnskab, som Antonio Contes Chelsea – der i sin grundsubstans var langt, langt mere defensivt orienteret end Sarris nuværende – præsenterede, så er svaret, indtil videre:

“Nej!”

I hvert fald, hvis man ser på det målregnskab, som Conte præsenterede efter fem spillerunder i henholdvis forrige- og sidste sæson.

I sæsonen 2016/2017 fik Chelsea 10 point ud af de første fem kampe, hvori Contes tropper scorede ti mål og indkasserede seks.

I sidste sæson, hvor det også blev til 10 point efter fem kampe, scorede Chelsea otte mål. Tre mere end de lukkede ind i den anden ende af banen.

Og i denne sæson, under ledelse af Sarri?

Ja, her har Chelsea, som nævnt, fået maksimumpoint ud af den første håndfuld ligakampe og har undervejs scoret hele 14 mål samt blot lukket fire mål ind. 

Så med andre ord;

Sarri-ball producerer altså ikke bare flere point på kontoen og flere mål på tavlen. Måden, at spille fodbold på lukker også færre mål ind sammenlignet med Contes måde at organisere Chelseas spillere på. 

En sjat grå hår?

Alligevel kan man som iagttager af Super-Sarris sæsonstart ikke lade være med at skrue lidt ned for musikken.

Måske er det et levn fra tiden under Conte, hvor det ene håb om smil, fest og farver efter det andet tit og ofte blev erstattet af grå hår og gravøl.

Og nej, hverken det engelske mesterskab eller FA Cup-titlen, som Conte sikrede Chelsea, er glemt i denne sammenhæng. Naturligvis ikke! 

Men tænk på hvad det kunne have været blevet til, hvis der ikke havde været så langt mellem smilene. 

På sidelinjen og på banen.

Men det latente behov for at skrue bare en anelse ned for musikken til den nuværende Sarri-fest, udspringer, som sagt, også af det faktum, at Chelsea endnu ikke har mødt et hold som Liverpool.

Men det kommer. I næste uge. Først gælder det West Ham.

Party on, Sarri!

Jakob Genz er Premier League-Correspondent for NordicBet Blog med stort fokus på Chelsea.