Eden Hazard er blot den fjerde Chelsea-spiller til at score et hattrick ved mindst to forskellige lejligheder.
Der var ingen på Cardiff-holdkortet, som var i stand til at stoppe Eden Hazard, da den lille belgier og Chelsea vandt en komfortabel 4-1-sejr mod Cardiff lørdag eftermiddag.
Hazard kunne med sine tre scoringer stryge til tops på Premier Leagues målscorerliste, og samtidigt skrev han sig ind i Chelseas historiebøger som den blot fjerde spiller til at score et Premier League-hattrick af to omgange for klubben.
De tre andre på listen er ikke overraskende Frank Lampard, Didier Drogba og Jimmy-Floyd Hasselbaink, som alle formåede at score tre hattricks i den blå trøje.
Eden Hazard in the 4th player to score multiple PL hat-tricks for Chelsea
3 Didier Drogba
3 Jimmy-Floyd Hasselbaink
3 Frank Lampard
2 Eden Hazard pic.twitter.com/InR8UScwkO— Sky Sports Statto (@SkySportsStatto) September 15, 2018
I kølvandet på Cardiff-kampen kunne Chelsea desuden fejre, at de for fjerde gang har hentet maksimumspoint efter de første fem Premier League-runder. Dette er ikke lykkedes siden 2010/2011-sæsonen, hvor Manchester United endte med at løbe med mesterskabet. Forinden har Chelsea kun prøvet at vinde de første fem ligakampe i henholdsvis 2005/2006 og 2009/2010, hvoraf The Blues blev mestre i begge.