Costa: Måske forlader jeg klubben

2058

Diego Costas fremtid virker endnu ikke til at være helt på plads, og i et interview med Het Nieuwsblad afviser han ikke, at han forlader klubben.

Om næste sæson skal spilles i Kina, Spanien eller England for Diego Costas vedkommende ser endnu ud til at være uvist. I et interview med den belgiske avis Het Nieuwsblad giver spanieren ikke lige frem en afklaring på sin fremtid, da han bliver spurgt ind til, om han kan spille sammen med Romelu Lukaku, som længe har været rygtet tilbage til Vestlondon.

– Det ved jeg ikke, det er op til klubben at afgøre det. Selvfølgelig er Lukaku en meget stor spiller, som har imponeret denne sæson. Jeg håber, at han får muligheden for at skrive med Chelsea, fordi Chelsea er en unik klub, siger Diego Costa og bliver derefter spurgt ind til Michy Batshuayi.

Stem på chelseafan.dk som årets fodbold-fanside 2017!

– Han er en stor spiller og har en stor fremtid foran sig. Han har bevist i de seneste kampe, at han har kvaliteten og evnerne til at score mål. Han er en dreng, der vil komme til at tage mange store skridt. Forhåbentlig bliver han ved med at udvikle sig og holde hovedet højt. Han har alle kvaliteterne til at blive her. Chelsea henter måske en ny angriber, Batshuayi bliver måske, fordi han er ung, og jeg forlader måske klubben, siger spanieren.

Atlético Madrid har ad flere omgange været meldt interesserede i angriberen. De seneste rygter er, at de kun er villige til at betale i underkanten af 200 millioner for Costa, mens rygterne om et skifte til Kina så småt ser ud til at være stilnet af. Her har prisen på angriberen dog tidligere lydt på mere end 800 millioner kroner.