Costa: Chelsea vil af med mig

Costa: Chelsea vil af med mig

af -
3669

Diego Costa har fået besked af manager Antonio Conte, at han ikke længere er ønsket i klubben. Det skriver bbc. 

Diego Costa havde en glimrende mesterskabssæson for Chelsea, hvor han blev noteret for 20 sæsontræffere.

Nu tyder det dog på, at den spanske angriber er færdig med at score mål i den blå Chelsea-trøje.

Diego Costa fortalte efter gårsdagens landskamp mod Colombia således, at manager Antonio Conte ikke længere ser angriberen i klubben.

– Jeg er Chelsea-spiller, men klubben vil ikke have mig der, siger Diego Costa ifølge BBC og fortsætter.

-Antonio Conte har i en besked fortalt mig, at jeg ikke skal være en del af Chelsea i næste sæson, og at han ikke regner med mig til næste sæson. Mit forhold til træneren har været skidt i denne sæson. Det er en skam, siger Diego Costa.

Costa blev i vinterens transfervindue rygtet massivt på vej til Kina.