Conte: Vi tror på vores arbejde

Conte: Vi tror på vores arbejde

af -
576

Chelsea fik den værst tænkelige start på den nye sæson, da det blev til et 2-3-nederlag hjemme til Burnley. Men troen er ikke forsvundet fra hverken Antonio Conte eller spillerne, forsikrer han.

Vi skulle ikke engang et kvarter ind i sæsonens første Premier League-kamp, før dommer Craig Pawson greb til baglommen og fandt det røde kort frem. AnførerGary Cahill satte en for hård tackling ind og fik dermed marchordre.

Men tingene blev kun værre herfra, da gæsterne garnede kun 10 minutter senere, da Sam Vokes fik flugtet et indlæg ind forbi Thibaut Courtois i Chelseamålet.

The Blues kunne dog ikke finde fødderne igen i første halvleg og indkasserede således to mål yderligere, så stillingen ved pausen hed 0-3. I anden halvleg var Contes tropper dog tæt på at få rettet op på de massive skader, da først indskiftede Alvaro Morata headede et indlæg i kassen, hvorefter selvsamme Morata lavede en intelligent assist til David Luiz, som havde taget et godt løb i dybden og flugtede bolden ind bag Tom Heaton.

Læs også: Alonso: Denne sæson bliver hårdere end sidste

Inden scoringen til 2-3 havde Cesc Fabregas dog også modtaget et rødt kort efter at have modtaget to gule, og Chelsea var således reduceret til bare ni mand i slutminutterne. Og selvom de pressede på, lykkedes det ikke at få en tredje scoring sat ind og dermed redde lidt af æren i åbningskampen.

Efter kampen var Antonio Conte ikke i tvivl om, at Cahills røde kort var utroligt afgørende

– Det var helt sikkert et afgørende øjeblik, fordi vi mistede vores fatning og indkasserede tre mål efter Garys røde kort. Vi skal blive meget bedre i det aspekt. Sådan en type situation kan ske, men vi skal være opmærksomme og tænke på, at vi stadig har resten af kampen til at gøre vores bedste. I stedet indkasserer vi tre mål og i anden halvleg var det meget svært at ændre det resultat på trods af god vilje og lyst fra mine spillere, hvilket jeg var meget stolt af. I dag så jeg to ansigter; en postiv, anden halvleg, og en negativ, første halvleg, forklarede Conte på pressekonferencen efter kampen.

Men på trods af den ringe start på Premier League, der nu betyder, at både Cahill og Fabregas må undværes i næste runde, når holdet møder Tottenham, er der ikke grund til bekymring, mener Conte.

– Nu skal vi arbejde, og det ved vi. Det er den eneste vej for mig og mine spillere. Jeg er ikke bekymret, fordi vi tror på det arbejde, vi laver. I dag var der tre skadede spillere, Pedro Hazard og Bakayoko, og Moses var i karantæne. Jeg ved ikke, om Pedro vil have kommet sig til næste kamp, men vi vil selvfølgelig have to spillere i karantæne, Cahill og Fabregas, forklarede italieneren.