Conte: Jeg tager spillerne med på råd til taktikken mod Barca

1846

Antonio Conte vil lytte til spillerne i forhold til taktikken mod FC Barcelona. Det er vigtigt i den type kampe, mener han.

Efter nederlaget på 1-0 til Manchester City var Eden Hazard ude og kritisere Antonio Contes taktik. Italieneren havde valgt en defensiv tilgang med belgieren på toppen, men Hazard havde det utroligt svært mod et stærkt City-forsvar, når bolden blev slået op på ham i luften.

Og det tyder på, at Conte har valgt en anden tilgang til opgøret mod FC Barcelona i aften, når the Blues gæster Camp Nou.

– Nu skal vi forberede os på kampen, men jeg synes, at det nogle gange er vigtigt også at dele ansvaret med spillerne, der skal spille kampen, når man skal forberede sig til en type kamp som denne her, fortalte han på pressekonferencen forud for kampen.

– Jeg skal selvfølgelig vælge startelleveren til hver kamp, fordi spillerne er spillere, og manageren er manager, men nogle gange er det vigtigere i en kamp som denne at involvere spillerne fuldstændigt og lytte til dem, fordi det er en tæt kamp, og vi skal forsøge at have den bedste plan klar til kampen mod Barcelona, forklarede Conte.