Conte giver spillerne tre dages fri

2208

Der er ikke meget, der har fungeret for the Blues på det seneste, og det tager Antonio Conte nu konsekvensen af og giver spillerne fri i tre dage.

Chelseas krise blev forstærket massivt i går aftes, da Watford moste Contes mandskab med hele 4-1. Nederlaget kommer ovenpå endnu et nederlag, da Bournemouth vandt hele 3-0 på Stamford Bridge i midtugen.

Nu har Antonio Conte så valgt at give spillerne tre dages fri for at komme trætheden blandt spillerne til livs. Det skriver London Evening Standard.

Holdet har kun hentet to sejre i de seneste 10 kampe, men holder stadig skindet på næsen i forhold til kvalifikation til Champions League.

Læs også: Courtois: Vi har stadig tiltro til Conte

Man ligger således stadig nummer fire i ligaen med 50 point og dermed ét point ned til Tottenham på femtepladsen.

Chelsea skal først i aktion igen på mandag, hvilket altså giver spillerne god tid til at forberede sig på trods af de tre dages fri.