Blog: CFC Benelux

1321

”B-e” siger Be, ”n-e” siger Bene, ”l-u-x” siger Benelux. På ægte folkeskole manér har vi klappet stavelserne sammen, til den europæiske region Benelux, der består af Belgien, Holland og Luxembourg. Hvis Benelux skulle lave et landshold, så kunne Chelsea, næsten, levere dem hele startopstillingen.

Chelsea har lige udlejet 25 spillere, og allerede der kan der jo laves to hold. Af de 25 er der 4 der er udlejet til hollandske klubber, 2 der er udlejet til tyske klubber, 1 i en engelsk klub, 1 i en spansk klub og 1 der er udlejet til en belgisk klub.
Nationalitetsfordelingen på de 9 spillere er, 4 belgiere, 2 hollændere, 1 franskmand, 1 tjekke og 1 nigerianer.
Kakuta (franskmand) er en af dem der skaber flest chancer i ligaen, og Kalas (tjekke) er flere gange blevet rygtet til PSV på leje, fordi han er en af de bedste højre backs i ligaen. Han blev sidste år kåret til ”årets talent” af det tjekkiske fodbold forbund, og Omeruo (nigerianer) var som den yngste spiller nogensinde, med for Nigeria til African Nations Cup sidste år, da han spillede det meste af turneringen på højre back. Alle tre er ikke fra Benelux, men spiller i den hollandske Æresdivision, så vi lader som om.

I en eventuel 4-2-3-1 opstilling, der ville belgiske Courtois selvfølgelig være mellem stængerne. For tiden lukker han 0.76 mål ind pr. kamp, og det gør ham til den pt. bedste keeper i La Liga.

På venstre back har vi hollandske Patrick van Aanholt fra Vitesse. Den unge hollænder har faktisk en enkelt Chelsea scoring på cv’et, og i de hollandske medier minder de jævnligt landstræneren om, at van Aanholt snart skal have chancen på landsholdet.
Klubkammeraten fra Vitesse, Kalas, var midterforsvar i hans første sæson for Vitesse, så der ender han også nu. I denne sæson er han primært blevet brugt på højre back, men kan altså spille i midterforsvaret.
Til højre for ham kommer Jeffrey Bruma. Den hollandske U21 kaptajn har langt fra fået det optimale ud af opholdet i HSV, men han har bestemt niveauet, og derfor er han med.
Omeruo kan også som Kalas spille midterforsvar, men på grund af manglende fysik ender han på højre back.

På den mere defensive plads, af de to centrale midtbaner, har vi Nathan Aké. Han er anfører for Hollands U17 landshold, og bar også bindet for Chelsea U21 hold, da han startede sæsonen der. Han har i denne sæson fået debut for førsteholdet, både i Premier League, FA Cuppen og i Euro League.
Ved siden af ham som offensiv drivkraft ligger de Bruyne. Belgieren har spillet central midt, central offensiv midt, venstre offensiv midt, højre offensiv midt og angriber denne sæson for Werder Bremen. Argumentet for at han skal ligge som central midtbane kommer her:
Han har spillet 30 kampe for Werder, hvor 20 af dem har været som central midt, hvor det indtil videre er blevet til 5 kasser og 7 assists. 4 kampe som angriber med 0 kasser og 1 assist. 6 kampe som højre offensiv midtbane/central offensiv midtbane/venstre offensiv midtbane, hvor det er blevet til 1 kasse og 1 assist.

På venstre offensiv midt har vi belgiske Eden Hazard. Hans første sæson i Chelsea taler for sig selv, og han er i den europæiske top 10, hvis man ligger mål og assists sammen.
På 10’er pladsen ligger Kakuta. Franskmanden har til hollandske medier udtalt, at en retur til Chelsea ikke er med sikkerhed. Han kan godt selv se, at nogle spillere er over ham, men han bliver nødt til at spille, for at udvikle sig.
Som højre offensiv midt kommer lillebror til Eden, nemlig Thorgan Hazard. Endnu en belgier der har været forrygende for sin klub denne sæson. Masser af afgørende afleveringer, årets mål i Belgien indtil videre og generelt højt niveau, giver ham plads i opstillingen.

Helt oppe på toppen har vi selvfølgelig Lukaku. Han blev topscorer i den belgiske liga som 16-årig, og har i denne sæson vist lidt af det store potentiale i West Bromwich. Han er den angriber i Premier League med +10 mål, der scorer flest gange pr. afslutning.
CFC Benelux

Udover disse spillere, så har vi endnu et belgisk brødepar i klubben. Lamisha Musonda på 21 år og Tika Musonda på 19 år, begge spillere skulle eftersigende være meget talentfulde.
Svenske Amin Affane, mexicanske Ulises Dávila og slovakiske Milan Lalkovic har også været udlejet til hollandske klubber, så der var lidt flere til det ”virtuelle” Benelux landshold.

16 spillere fra Benelux, eller med forhold dertil, der alle er fra Chelsea. Hvad er det Benelux gør ved deres spillere, som får Chelsea til at direkte hamstre dem?

Giv dit bud…