Bekræftet: Chelsea udlejer ung duo

1160

Chelsea bekræfter på deres hjemmeside, at de har sendt de to unge talenter Michael Hector og Izzy Brown på lån til henholdsvis Frankfurt og Rotherham. 

Stortalentet Izzy Brown, der fik sin debut ude mod West Brom fo to sæsoner siden, var i sidste sæson udlejet til rugekasseklubben Vitesse med stor succes. Nu skal offensivspilleren så igen på udlån.

Chelsea skriver således på deres hjemmeside, at de har sendt Brown til Championship-klubben Rotherham for hele den igangværende sæson.

Læs også: 4-1-4-1: Contes balancegang og kaptajn Terry på fuld tid

Brown er dog ikke den eneste unge spiller, der skal på græs andetsteds. Også jamaicanske Michael Hector, der blev hentet i Reading sidste sæson, er sendt på lån.

Hector skal således tørne ud for Frankfurt i hele denne sæson.