Batshuayis forrygende start i Dortmund fortsætter

2134

Michy Batshauyi har i den grad startet som lyn og torden i Dortmund, og lørdag eftermiddag fortsatte belgieren de gode takter.

For otte dage siden fik Michy Batshuayi sin debut i Dortmundtrøjen, og den nyligt ankomne lejesvend leverede så afgjort varen fra start. Han scorede hele to mål og leverede også en assist i debuten ude mod FC Köln, som blev vundet med 3-2.

Belgieren var igen i aktion sammen med resten af Dortmundmandskabet lørdag eftermiddag, hvor Hamburger SV gæstede Signal Iduna Park.

Læs også: Avis: Så meget vil det koste Chelsea at fyre Conte

Igen startede Batshuayi inde, og fire minutter inde i anden halvleg bragte han hjemmeholdet i front, efter Pulisic flugtede bolden på tværs i feltet.

Batshuayi har dermed tre mål og en assist efter to kampe. Dermed har han allerede scoret flere ligamål i Bundesligaen end Premier League, hvor han har scoret to i indeværende sæson.