Batshuayi: Selvfølgelig har jeg været frustreret

1708

Michy Batshuayi indrømmer, at denne sæson har været frustrerende for ham på grund af manglende spilletid, men han har samtidig udviklet sig som menneske.

Vejen til spilletid har været utroligt svær for Michy Batshuayi. En velspillede Diego Costa har holdt ham ude i mange kampe, men når den stærke skarpretter sad ude, var det som regel Eden Hazard, som overtog pladsen, mens Batshuayi fortsat måtte se til fra bænken.

Men i fredags skubbede belgieren sig et godt stykke frem i bevidstheden på mange Chelseafans, da hans mål mod West Bromwich sikrede Chelsea klubbens sjette mesterskab. I mandagens opgør mod Watford blev scoringen så honoreret med en plads i startelleveren, men det ændrer dog ikke på, at det har været en frustrerende første tid i Chelsea for Michy Batshuayi.

– Der har været mange frustrationer, men det her er en stor klub med en masse gode spillere. Det bliver jeg også nødt til at have en form for forståelse for. Jeg er lidt yngre end nogle af de andre spillere. Jeg kan kun blive ved med at arbejde hårdt, fortæller Batshuayi til The Guardian og fortsætter.

Stem på chelseafan.dk som Danmarks bedste fodbold-fanside!

– Vi har et godt hold med en masse gode spillere. Gutter, der også er elskværdige og ydmyge. Chelsea føles som en stor familie. Når du kan arbejde under sådan nogle forhold dag ud og dag ind, er det forrygende. Men selvfølgelig har der været nogle frustrationer, fordi jeg ikke har spillet særligt meget, indrømmer belgieren og uddyber.

– Det var ikke altid lige nemt at have det sjovt sammen med mine holdkammerater. Men jeg forstod også godt, at jeg skulle arbejde for det. Men jeg er glad. Mine holdkammerater har altid støttet mig. De har opildnet mig til at gribe min chance og har rådgivet mig til ikke at hænge med hovedet, forklarer han.

Men på trods af de mange udfordringer i forhold til den manglende spilletid – kun 212 minutter i skrivende stund – er der også mange ting, som Batshuayi kan bruge fremadrettet.

– Selvfølgelig har der været masser af læring i det for mig. Det har været en periode, som har været meget svær for mig, men jeg har også lært en masse. Jeg har gjort en masse fremskridt. Både som menneske, mentalt, fysisk og taktisk. Det er givet med en manager som Antonio Conte. Han vil have, du skal arbejde, arbejde, arbejde. Hver dag, fortæller belgieren, der kostede klubben i omegnen af 300 millioner kroner i sommer.

Læs også: Genfødslens sæson på Stamford Bridge

Og da han var med til at sikre mesterskab på The Hawthorns i fredags oplevede han da også samme glæde som holdkammeraterne. Dog vendte han hurtigt tilbage til træningsbanen.

– Fredag var et magisk øjeblik. Som i en drøm. Men jeg tabte heller ikke hovedet, jeg fortsætte med at arbejde. Fordi jeg vidste, at der var vigtige kampe forude. Jeg vidste, at jeg kunne få min chance mod Watford, så fra lørdag morgen begyndte jeg at fokusere på den kamp. Jeg ville gøre det godt. jeg ville gøre fansene og manageren stolte af mig. Jeg gav ikke op, og det blev holdet og jeg belønnet for. Det er godt for alle, slutter Michy Batshuayi.