Batshuayi har ikke Chelsea-klasse

4445

Michy Batshuayi er fanfavorit på grund af sin optræden på sociale medier, men ser man på hans spil på banen, er han ikke i en kaliber, der er god nok til Chelsea.

Han blev helten i Madrid i onsdags på det splinternye Wanda Metropolitano. En rolle ”The Batsman” ligeledes indtog en festlig fredag aften i Birmingham for efterhånden nogle måneder siden.

Han brillerer som kongen af Twitter blandt Premier League-spillerne. En titel han dog, hvis ret skal være ret, nok deler med Benjamin Mendy, hvis gøren og laden på de sociale medier også afføder et smil her og der. Michy Batshuayi Atunga, som er det fulde borgerlige navn på Chelseas andenangriber, må siges at være særdeles ”likeable”.

Derfor er der også en stor risiko forbundet med, at jeg nu vil forsøge at argumentere for, hvorfor Michy Batshuayi, som ovenikøbet kan fejre sin 24 års fødselsdag i dag, ikke er en spiller, man bør satse på i Chelsea F.C.

Jeg er mere end klar til at stå på mål for den kritik, der helt sikkert vil danne sig. Men jeg vil samtidig mene, at med de fleste af Batshuayi’s kongeblå præstationer i erindring skulle grundlaget for denne analyse være helt i orden.

I sommervinduet 2016 signede Antonio Conte det, mange af os nok håbede på skulle blive ”den nye Didier Drogba”. Ja, udover ligheder i karaktertræk og spillestil, så hentede vi rent faktisk Batshuayi fra Marseille, hvor King Drogba også havde lagt de første sten på vejen mod en gloværdig Chelsea-karriere. Der var noget, der smagte godt her.

Vi husker nok alle sammen det føromtalte ”Championsship-goal” på udebane mod West Bromwich d. 12 maj. Men lad os prøve at dykke ned i statistiskrammen og se på, hvad Michy ellers har bedrevet i sine nu 14-15 måneder som Chelsea-mand.

Læs også: Morata og Batshuayi er de første til at score “back-to-back” hattricks i 20 år

Han har fået 1067 minutter på banen med 14 mål til følge. Det giver rent faktisk et flot snit på et mål pr. 76,2 minut. Slet ikke tosset for en angriber med så begrænset spilletid.  Jeg begynder da også først at så tvivl om ”The Batsmans” meritter, når jeg lader blikket glide ned over de modstandere, han har garnet imod.

Watford (2)

Bristol City (2)

Peterborough (1)

Brentford (1)

Sunderland (2)

West Brom (1)

Qarabag (1)

Nottingham Forrest (3)

Atletico Madrid (1)

Fjerner man de to vigtige mål mod West Brom og Atletico Madrid, så er det med al respekt ikke ligefrem den mest frygtindgydende modstand, den kære Michy har formået at shine imod. Ja, faktisk, så er hele 10 af målene faldet mod hold fra de lavere engelske rækker eller fra den mere eksotiske Azerbaijanske liga.

Mangler format mod de store
Selvfølgelig kan det være ubarmhjertigt svært at stå i skyggen af storspillende figurer som Diego Costa og Alvaro Morata, men Batshuayi har ikke overbevist mig de gange, han har fået chancen mod langt mere kompetente hold. Jeg mener ikke, han har den brede palet af kvaliteter, man bør have for at kunne indgå i en offensiv og et sammenspil med folk som Pedro, Willian, Fabregas og Hazard.

Lad os kigge på et dugfrisk eksempel. Lørdagens kamp mod et særdeles velspillende Manchester City-hold. Morata må lade sig udskifte efter lidt mere end en halv time, men Conte tror simpelthen ikke nok på, at Batshuayi kan udfylde rollen som spidsangriber og skifter i stedet Willian ind og skubber Hazard frem.

Kommentatorerne på TV3 Sport Niels-Christian Frederiksen og Jan Mølby kaldte det en større overraskelse, men jeg mener, det var helt i orden. For selvom NC og Mølby fik skreget ham op til at være i storform, så synes jeg, vi igen med al tydelighed fik set, da Batshuayi så kom ind, at han desværre ikke har formatet til at lege med de helt store drenge.

Chelsea mistede sit vanlige offensive udtryk, da Morata gik ud. Naturligvis også takket være Pep og hans mænds voldsomme spillestil, der ikke levnede os nogen chancer på trods af, det var på ”Broen”, topkampen udspillede sig.

Læs også: Batshuayi: Selvfølgelig har jeg været frustreret

Jeg savnede en angriber på bænken med Gabriel Jesus klasse. Citys nummer to i angrebshierakiet. En angrebsreserve af den kaliber besidder Chelsea desværre ikke i skikkelse af Michy Batshuayi. Og derfor blev det en forsvarskamp den resterende time efter Moratas exit.

Generelt når tempoet bliver skruet i vejret, har Michy svært ved at følge med. Jeg husker især en kamp mod Tottenham i FA Cup-semifinalen i april som et godt eksempel på, hvor svært han har det mod de andre tophold, og hvor nem han i virkeligheden er at pacificere.

Derfor anser jeg egentlig også Chelsea for at være de mest sårbare blandt top-6 holdene overfor en skade til førstevalget på angriberposten. Måske fraregnet Tottenham, der slet ikke opererer med noget seriøst alternativ til Harry Kane.

Liverpool, City, Arsenal og United er alle mere garderede og bedre polstrede overfor skader til deres respektive førstevalg.

Med udsigt til at skulle spille over 50 kampe i den her sæson kunne jeg godt have tænkt mig, at Conte havde givet truppen noget mere dybde og tilført en angriber mere med en god portion kvalitet. Specielt med tanke på, at højtflyvende Morata aldrig rigtig har været vant til at spille så mange kampe på en sæson.

Indrømmet. Jeg er vild med The Batsmans karakter, men med de ambitioner Chelsea har for sæsonen, ser det ud som om, at Conte og co. er for tyndt besatte på angriberpositionen i bestræbelserne på at genvinde det engelske mesterskab og spille med helt fremme i Champions League.

Martin Kring er journaliststuderende og tidligere tilknyttet Discovery, herunder 6’eren og Canal 9. Følg ham på Twitter her.