Batshuayi folder sig ud på Twitter efter sit sejrsmål mod Atlético

2357

Der gik ikke lang tid efter slutfløjtet før Michy Batshuayi fløj til Twitter-tasterne, og som altid var det med et godt glimt i øjet.

– Når kampen har brug for et sejrsmål i 94. minut, så ring til mig. #Batsman

Sådan tweetede Batshuayi få minutter efter slutfløjtet i gårsdagens kamp mod Atlético, hvori han scorede sejrsmålet til 2-1 i, ja, 94. minut.

Tweetet blev delt vidt og bredt, men belgieren var slet ikke færdig med folde sig ud på det sociale medie. Det blev således fulgt op af tre nye tweets.