Aké nærmer sig skifte til 170 mio. kr.

Aké nærmer sig skifte til 170 mio. kr.

af -
2260

Hollandske Nathan Aké er meget tæt på et skifte til Bournemouth, Både  meddeler avisen The Guardian.

Efter en succesfuld halv sæson i AFC Bournemouth blev Nathan Aké, der var sendt afsted på en lejeaftale til The Cherries, hentet retur til Vestlondon.

Bournemouth var dog så glade for den 22-årige hollænder, at de tilbød Chelsea at købe ham. Det afviste Conte og kompagni dog, idet man ville have mere bredde til forsvaret.

Men nu ser det imidlertid ud til, at Aké er på vej til Bournemouth igen, men denne gang på en permanent aftale. Ifølge avisen The Guardian er de villige til at betale 20 millioner pund – 170 mio. kroner – for venstrebacken, hvilket Chelsea angiveligt har accepteret.

The Guardian meddler desuden, at transferen, der vil sætte ny klubrekord i Bournemouth, vil blive gennemført indenfor de næste 48 timer. Både Newcastle og West Ham var også meldt interesserede i Aké, men det ser altså ud til at blive Bournemouth, som løber med ham.