6 Chelsea-spillere på årets hold

2233

Over halvdelen af pladserne på (mit) årets hold i Premier League er fra Chelsea i en sæson, der ender med mesterskabet (tilsæt anti-jinx, anti-jinx!).

Af: Jesper Kirkbak

Jeg har kastet mig ud i at sætte årets hold i Premier League, efter Chelsea lørdag slog Manchester United 1-0. Ni point er The Blues nu fra det første mesterskab i fem år, og med mødet med den direkte konkurrent Arsenal i næste weekend betyder det, at trofæet allerede kan være sikret om halvanden uge mod Leicester. Tilsat anti-jinx tør jeg godt bruge de berømte ord: Den er hjemme.

Den suverænitet, de blå har vist i tabellen i år, viser sig ganske tydeligt blandt mine udvalgte. Både Ivanovic, Terry, Matic, Fabregas, Hazard og Costa har fundet vej til årets hold. Allerbedst har Hazard været, selvom han måske ikke har været den allervigtigste for succesen.

Formation: 3-4-3

Ethvert fodboldhold har brug for den rette, balancerede taktik. Men ikke mit – og Brendan Rodgers’. Jeg har lånt Liverpool-managerens 3-4-3-opstilling. Min er meget offensiv. Jeg synes, det var nemmere at vælge forsvarsspillere fra end angribere. Derfor endte jeg med lige mange af de to slags. Skulle jeg have valgt en i forreste række fra, var det nok blevet Diego Costa, og den tanke fik jeg rynker på næsen af.

Målmand

David de Gea (Man. Utd.)
Når det kommer til målmandsspil, har specielt én kamp indprentet sig på nethinden hos mig i denne sæson: David de Geas man of the match-præstation mod Everton på Old Trafford i efteråret. De redninger og tre point han gav til sine holdkammerater den oktoberaften, har været ganske sigende for meget af hans og holdkammeraternes sæson. Den unge spanier bærer det meste af skylden for, at De Røde Djævle trods alt kun har lukket 31 mål ind og er på vej direkte i Champions League.

Hvorfor ikke Thibaut Courtois? Chelseas høje belgier har haft en ganske fornuftig første sæson i Premier League. Men De Gea slår ham i flere betydningsfulde statistikker, og Courtois har haft tendens til koks en gang imellem. Husk bare udekampen mod Hull.

Forsvar

Branislav Ivanovic (Chelsea)
Jeg var meget, meget tæt på at give æren til Nathaniel Clyne fra ligaens bedste forsvarshold, Southampton. Men sydenglænderne får pladsen i den anden side af forsvaret for at give plads til Ivanovic i højre. Fire mål og fem assist siger alt om den giftige fremdrift, der er i serberen. Når man tilmed er en stålmand at stå over for som kantspiller, er der ikke langt til årets hold. Han er dog dalet en smule i niveau sammen med resten af Chelsea-mandskabet siden nytår. I den tid har han specielt vist udfald defensivt, synes jeg.

John Terry (Chelsea)
Forleden jokede jeg patriotisk over for nogle kammerater over en omgang Champions League-kvartfinaler (snøft): ”John Terry er fremtiden. Han har ti år i sig.” Det er naturligvis en vittig overdrivelse, men jeg bliver glad om hjertet, når jeg ser klubanføreren styre sit forsvar så skarpt; når han dækker op så opmærksomt; når han er en aktiv støtte for sine holdkammerater. Han er med afstand ligaens største leder, og blandt andet derfor er han på mit hold.

Ryan Bertrand (Southampton)
Som sagt døjede jeg lidt med at få mit forsvar på plads. Jeg er egentlig tilhænger af fire mand i bagkæden, men det har været for jævnbyrdigt på pladserne længere fremme på banen, til at jeg kunne spilde så mange pladser defensivt. Ellers havde jeg også kørte med to forsvarsspillere fra både Southampton og Chelsea. Nu får Ryan Bertrand pladsen. Den tidligere Chelsea-spiller har sammen med sine forsvarskammerater holdt buret rent i 13 kampe som det bedste i ligaen. Tilmed har Champions League-debutanten fra aftenen i München været en kraft fremad i banen med tre assist og to mål til følge.

Hvorfor ikke Cesar Azpilicueta? Av, spanieren er stærk defensivt. Æren for de få mål, Chelsea har indkasseret, tilfalder i høj grad også den tidligere Marseille-spiller. Han lider dog en smule af at være højrebenet, når det kommer til offensiven. Mon Ivanovic ryger til sommer, så han kan gøre krav på sin retmæssige position?

Læs også: Se Terrys valg af Årets Hold

Midtbane

Alexis Sanchez (Arsenal)
Bang! Husker I også efteråret? Der var ikke meget gods i Arsenal, men av, hvor gjorde Sanchez ondt på alt og alle. Den eksplosive chilener er faldet en smule i niveau her senere på sæsonen, men tilbage på kontoen står 14 mål og 8 assist. Så har man ligesom gjort sin entré i det engelske. Formår Arsenal at købe henholdsvis en midterforsvarer, 6’er og angriber (og manager?) i verdensklasse, kommer The Gunners med Sanchez i en nøglerolle til at gøre rigtig ondt i næste sæson. Rigtig ondt.

Hvorfor ikke Willian? Brasilianeren har været god, men for det første lider han under et defensivt arbejdsraseri beordret af Mourinho, for det andet er Sanchez bare en farligere kant.

“Der blev rystet på hovedet: Tænk at bruge 22 millioner pund på en spiller, man få sæsoner tidligere solgte. Men I kan være rolige. Drillerierne bunder nok i misundelighed.”

Nemanja Matic (Chelsea)
Der blev rystet på hovedet: Tænk at bruge 22 millioner pund på en spiller, man få sæsoner tidligere solgte. Men I kan være rolige. Drillerierne bunder nok i misundelighed. Den største forskel mellem Chelsea og de andre har været, at London-klubben har haft en 6’er i absolut verdensklasse. Citys Fernando og Fernandinho duer ikke, Uniteds Carrick har været ude i det meste af sæsonen, Arsenals manager forstod først sent, at det er vigtigt med stål på 6’er-positionen, inden han hentede Coquelin tilbage, og Liverpool har ikke længere Gerrard til at arbejde. Matic er en sand fornøjelse. Han fylder ufatteligt meget foran Terry og Cahill; erobrer rigtig mange bolde. Men hans evner stopper ikke ved Makaleles. De strækker sig også frem i banen, hvor han sagtens kan drible gennem en kæde eller to og/eller lægge en præcis, farlig aflevering med sin skabe venstrefod.

Cesc Fabregas (Chelsea)
Assistkongen fra Barcelona. Andet behøver man næsten ikke sige. Cesc Fabregas har tilføjet noget kreativitet til Chelseas midtbane, som var lige så tiltrængt som en 6’er, der kunne spille fodbold. Ud er røget tonseren Ramires til fordel for den spanske elegance. Om han når Thierry Henrys rekord på 20 assist i denne sæson? Det begynder at se meget tvivlsomt ud, men 16 assists indtil nu er ganske formidabelt.

Eden Hazard (Chelsea)
Lad os lige stoppe sammenligningerne med Ronaldo og Messi med det samme. Det gavner ingen. Hazard mangler noget helt elementært for at nå op på verdens to bedste fodboldsspilleres niveau: at blive en skarpere afslutter. Den lille belgier er et mareridt for enhver forsvarsspiller i Premier League. Man bliver rundtosset over et møde med ham. Nogle gange får man indtryk af, at bolden virkelig er limet fast til hans fødder. Men tænk, hvis han kunne krydre sine skarpe driblinger med kynisme foran mål. Den kynisme, som han viser på sine straffespark. Så ville han hurtigt score 30 mål per sæson. Det gør han endnu ikke. Alligevel er han for mig Premier Leagues bedste spiller i denne sæson. Han er den Chelsea-spiller, der har holdt sit høje niveau med færrest udfald. Han er den spiller i ligaen med størst X-faktor. Derfor.

Angreb

Harry Kane (Tottenham)
Enhver Chelsea-fan mærkede Kanes kæmpegennembrud i denne sæson. Det er ikke for at dvæle ved 3-5-nederlaget på White Hart Lane, men: Av! Og så lige midt i nytårstømmermændene. Med 20 ligamål kæmper han kampen om titlen som ligatopscorer med store etablerede stjerner som Diego Costa og Sergio Aguëro – og det som spydspids på et langt dårligere hold end de to andres. Det aftjener min respekt. HurriKane var den første angriber på mit holdkort, og han er i min verden årets unge spiller i ligaen – nu hvor Hazard tager voksenprisen.

Hvorfor ikke Remy? Han har ikke spillet meget og er selvfølgelig ikke i nærheden af dette hold. Men jeg kan jo lige bruge pladsen til at nævne, at det er fedt med sådan en fransk Ole Gunnar Solskjær.

Diego Costa (Chelsea)
Hans sæson er – igen – blevet omtumlet på grund af skader. Alligevel kandiderer han til prisen som ligatopscorer i sin debutsæson i det engelske. Inden han kom, stillede nogle dette spørgsmål: Er Costa mon klar til Premier Leauge? Andre mindre skeptiske svarede: Er Premier League mon klar til Costa? Og den spejlvending af det spørgsmål fortæller egentlig meget godt historien om spansk-brasilianeren i denne sæson. Han var øjeblikkeligt svaret på Chelseas målscorertørke, og han har været en svær herre at kapere for ligaens forsvarsspillere.

Sergio Agüero (Manchster City)
Hvor blev Manchester City af? Mestrene har været plaget af uskarphed og lav motivation, men alligevel er argentineren ligatopscorer. I en sæson, hvor han ligesom Costa har døjet med skader, viser det, hvor stor klasse han besidder. Spørgsmålet er, om han bliver ved med at være City-spiller. Gider han at være med til opbygningen af et nyt hold, eller vil han videre til fast, kvalificeret Champions League-deltagelse? Det får vi at se til sommer. Indtil da spiller han på mit hold. Og det gør han på trods af, at jeg havde meget lyst til at give Charlie Austin pladsen. QPR’s engelske 9’er har været en stor oplevelse.

Hvorfor ikke Drogba? Jeg håber inderligt, at legenden stopper karrieren efter denne sæson. Hans gentagelse af Champions League-hovedstødet, da Chelsea mødte United i efteråret, er for længst glemt, og frisk i erindringen står hans dårlige kamp lørdag. Han har mange boldtab og langsomme stænger.

Bænken
Thibaut Courtois (Chelsea)

Nathaniel Clyne (Southampton)

Toby Alderweireld (Southampton)

Santi Cazorla (Arsenal)

David Silva (Manchester City)

Wayne Rooney (Manchester United)

Charlie Austin (Queens Park Rangers)

Jesper Kirkbak er journalist, tidligere hos Metroxpress, BT og Tipsbladet. Følg ham på Twitter: @Kirkybak