11 managers siden 2003: Så længe sad de på posten

333

Frank Lampard har tilsyneladende udsigt til længere snor end sine forgængere. Men hvor lang var snoren egentlig for disse?

Chelsea har haft hele 11 managers i det varme trænersæde på Stamford Bridge, siden russiske Roman Abramovich overtog klubben i 2003. Svingdøren på Cobham er dermed blevet benyttet flittigt.

Britiske BBC kiggede for nylig nærmere på, hvor længe de forskellige managers har fået lov at beholde deres job. Tallene viser, at efter Sarris exit til italienske Juventus er den gennemsnitlige joblængde på blot 437 dage.

Her er tallene for hver enkelt manager:

  • Claudio Ranieri – 336 dage
  • José Mourinho I – 1206 dage
  • Avram Grant – 248 dage
  • Luiz Felipe Scolari – 224 dage
  • Guus Hiddink I – 109 dage
  • Carlo Ancelotti – 691 dage
  • André Villas-Boas – 257 dage
  • Roberto Di Matteo – 263 dage
  • Rafael Benítez – 190 dage
  • José Mourinho II – 928 dage
  • Guus Hiddink II – 149 dage
  • Antonio Conte – 743 dage
  • Maurizio Sarri – 337 dage

Gennemsnittet på 437 dage står i skarp kontrast til de øvrige topklubber i Premier League, hvor Liverpool eksempelvis har givet deres managers 1022 dage på posten i snit.


Liverpool: 1022 dage, Manchester City: 807 dage, Manchester United: 637 dage, Tottenham: 601 dage, Chelsea: 437 dage. Kilde: BBC